Er jeg den eneste....

Nu er lille Freya´s ankomst meget tæt på synes jeg ( termin 6. april ) dette er vores første;-)

Har fået hendes værelse klart, lagt tøj på plads og fået indkøbt ALT......hun er mere end velkommen nu, alt er jo klart til hende....men men men...synes jeg begynder at blive lidt nervøs.....ved da egentlig slet ikke om jeg er klar til at blive mor og denne omvæltning i livet.....bliver faktisk skræmt og glæder mig samtidig.....ved overhovedet ikke hvordan jeg skal forholde mig det der sker i hovedet på mig.....det gør det heller ikke bedre at vi skal vente en uge på næste kontrol scanning så vi kan se om hun er vokset.....eller om hun vokser som hun skal....og ved jo at hvis dette ikke er tilfældet så skal hun ud før tid med planlagt kejsersnit....puha alle de tanker...kan næsten ikke rumme mere...

Ville egentlig ikke noget med dette indlæg, jo måske høre om andre har det på samme måde eller om det er mig der er helt gal på den.

knus jill 30+1

Det lyder dejlig velkendt...

Første gang for mig var det tanken om jeg var klar, og kunne klare det... Kunne vi som par gøre det godt nok og sammen??

Anden gang var jeg stadig betænksom, for intet måtte jo gå fra den første, og kunne vi klare det, og og og

Nu er jeg næsten halvvejs med nr. tre og nervøsiteten er ikke kommet, men det gør den jo nok...

Tror det er skal-ting.

Macaab skriver:

Det lyder dejlig velkendt...

Første gang for mig var det tanken om jeg var klar, og kunne klare det... Kunne vi som par gøre det godt nok og sammen??

Anden gang var jeg stadig betænksom, for intet måtte jo gå fra den første, og kunne vi klare det, og og og

Nu er jeg næsten halvvejs med nr. tre og nervøsiteten er ikke kommet, men det gør den jo nok...

Tror det er skal-ting.

 

Lige præcis...det er sådan jeg har det.....glæder mig jo vildt meget til hun kommer...til tiden forhåbentlig.......men synes bare det hele er lidt skræmmende nu;-)

knus jill

jillkolsbjerg skriver:

Lige præcis...det er sådan jeg har det.....glæder mig jo vildt meget til hun kommer...til tiden forhåbentlig.......men synes bare det hele er lidt skræmmende nu;-)

knus jill

Og forresten... Så er bekymring jo en stor del af det at blive mor... Det varer helt sikkert livet ud

Du er bare slet ikke den eneste, der går med de tanker. Jeg er også nervøs ved det hele. Jeg er hamrende nervøs for fødslen, rigtig meget endda, men jeg er mindst ligeså nervøs for at blive mor, jeg kan ikke lade være med at spekulere på om jeg kan finde ud af det, og jeg er så bange for at få en fødselsdepression, jeg ved ikke hvorfor, men det er det værste jeg kan forestille mig, for det må være så forstrækkeligt. Og kan man overhovedet finde ud af at blive forældre. Der er så mange bekymringer, men jeg tror, at det er helt normalt. Det håber jeg i hvert fald.

Skal du scannes en masse for at holde øje med din babys vægt? Og hvordan fandt I ud af om hun vokser som hun skal? For det har jeg spekuleret på. Jeg synes, der er så mange der får vækstscanninger, men jeg må jo gå ud fra at alt er som det skal være, når ikke jeg har fået det tilbudt.

Majastina skriver:

Du er bare slet ikke den eneste, der går med de tanker. Jeg er også nervøs ved det hele. Jeg er hamrende nervøs for fødslen, rigtig meget endda, men jeg er mindst ligeså nervøs for at blive mor, jeg kan ikke lade være med at spekulere på om jeg kan finde ud af det, og jeg er så bange for at få en fødselsdepression, jeg ved ikke hvorfor, men det er det værste jeg kan forestille mig, for det må være så forstrækkeligt. Og kan man overhovedet finde ud af at blive forældre. Der er så mange bekymringer, men jeg tror, at det er helt normalt. Det håber jeg i hvert fald.

Skal du scannes en masse for at holde øje med din babys vægt? Og hvordan fandt I ud af om hun vokser som hun skal? For det har jeg spekuleret på. Jeg synes, der er så mange der får vækstscanninger, men jeg må jo gå ud fra at alt er som det skal være, når ikke jeg har fået det tilbudt.

Puha ja håber det er normalt at tænke sådan....omend er det vel en begyndelse TIL at blive mor....smiler;-) 

Det hele kom sig af at vi for 3 1/2 uge siden tog på fødegange om aftenen fordi jeg ikke havde mærket liv hele dagen....on Freya er normal en meget aktiv dame....

jordemoderen der undersøgte mig synes jeg var lidt lille ifht hvor langt jeg var henne,,,og derfor scannede en læge mig, hun synes Freya var lidt lille og vi skulle derfor komme 14 dage efter igen for at scannes ( det er så en uge siden ) og hun er stadig en lille dame....hun lå på 21,7 under normal vægt...grænsen for væksthæmning er på 22 procent;-( så vi skal fortsætte vores scanninger......næste scanning er så på næste torsdag......krydser fingre for at hun i det mindste er vokset;-) ikke nok med at der ikke er længe til den 6 april...men skal hun ud før....puha....tænker og tænker....

knus jill idag 30+1

jillkolsbjerg skriver:

Puha ja håber det er normalt at tænke sådan....omend er det vel en begyndelse TIL at blive mor....smiler;-) 

Det hele kom sig af at vi for 3 1/2 uge siden tog på fødegange om aftenen fordi jeg ikke havde mærket liv hele dagen....on Freya er normal en meget aktiv dame....

jordemoderen der undersøgte mig synes jeg var lidt lille ifht hvor langt jeg var henne,,,og derfor scannede en læge mig, hun synes Freya var lidt lille og vi skulle derfor komme 14 dage efter igen for at scannes ( det er så en uge siden ) og hun er stadig en lille dame....hun lå på 21,7 under normal vægt...grænsen for væksthæmning er på 22 procent;-( så vi skal fortsætte vores scanninger......næste scanning er så på næste torsdag......krydser fingre for at hun i det mindste er vokset;-) ikke nok med at der ikke er længe til den 6 april...men skal hun ud før....puha....tænker og tænker....

knus jill idag 30+1

Puha, det lyder ikke som en rar oplevelse, jeg kan godt forstå, hvis du er bekymret for hende. Det kan man jo ikke lade være med, men det er vist kun et godt tegn på, at man er på vej til at blive mor, altså bekymringerne. Jeg håber virkelig, at I får et godt svar i næste uge, og at hun venter til april før hun kommer, eller i det mindste at det bliver en helt naturlig fødsel. Jeg venter min lille Dicte til 22. marts, og jeg synes bare, at der er alt for lang tid til, men det er jo bare fordi man går og glæder sig

Majastina skriver:

 

Puha, det lyder ikke som en rar oplevelse, jeg kan godt forstå, hvis du er bekymret for hende. Det kan man jo ikke lade være med, men det er vist kun et godt tegn på, at man er på vej til at blive mor, altså bekymringerne. Jeg håber virkelig, at I får et godt svar i næste uge, og at hun venter til april før hun kommer, eller i det mindste at det bliver en helt naturlig fødsel. Jeg venter min lille Dicte til 22. marts, og jeg synes bare, at der er alt for lang tid til, men det er jo bare fordi man går og glæder sig

Smiler jeg synes det er meget tæt på...hehe, men man kan jo ikke trække tiden...smiler;-) Vi håber på det ser bedre ud til næste scanning;-) og ja vil da helst føde normalt.....og få den oplevelse med...selvom den skræmmer mig;-) 

Og nu skal du ikke vente så længe med at se lillepigen......puha det bliver stort.....tiden går så stærkt søde .....synes i hvert fald at dagene flyver afsted;-)

knus jill

Hejsa

Du er overhovedet ikke den eneste.....

Da jeg ventede Nicklas var jeg som sådan ikke nervøs for hverken fødsel, eller det at blive mor. For jeg tænkte sådan lidt, ej det kan jeg godt klare.... Men jo tættere jeg kom på fødslen jo mere tænkte jeg da også over om jeg kunne leve op til andre folks forventninger. Og tanken om at tage ham med nogen steder var rigtig skræmmende, for tænk hvis folk ikke syntes jeg gjorde det ordenligt.... Hvis han fx ville få en skrigetur midt i gågaden, og jeg bare ikke kunne trøste ham, hvad ville folk tænke osv osv.... Men alle de bekymringer var væk da jeg først havde ham ude, for så kunne jeg ikke hurtig nok komme ud og vise ham frem...

Jeg har nu termin d 10 april, og nu gør min bekymring mere på om man virkelig kan elske et barn mere så højt som jeg elsker den første?? Kan man virkelig rumme så meget kærlighed at der er nok til dem begge... Viiild underlig tanke, men ved jeg ikke er den eneste der tænker sådan....

Held og lykke med den foregående fødsel, og babyen der kommer ud af det!

Kram