Idag for et år siden.....
jeg er en af de kvinder der har valgt at tage nogle datoer med mig videre i livet i forhold til det vi mistede, det hjælper mig at huske og det hjælper mig at have bestemte dage afsat til at huske.
nu har I snart lyttet til mig sige det nogle gange, men idag for et år siden blev jeg opereret og graviditeten var fuldkommen slut. og det er underligt, for det gør ondt, men det gør ikke ligeså ondt som det gjorde for et år siden. eller bare som for et halvt år siden. så alle de rigtig søde beskeder jeg fik dengang om, at det bliver bedre (og som jeg var ved at skrige over dengang) var sande.
jeg har selvfølgelig verdens bedste Søren, som har knoklet røven ud af bukserne det sidste år for at jeg skulle få det godt igen, men helt ærligt, så var jeg sgu ikke kommet igennem det år med mit humør intakt uden JER! I har lagt øre til alt mit gylle og I har skrevet de dejligste beskeder og I har sendt mig de sødeste ting jeg nogensinde i mit liv har modtaget (jeg har en lille udstilling ovenpå af de fine ting jeg har fået med posten: twillight dvd og bøger af Kimmie, et symbolsk armbånd fra Trine og Malucca, et billede af den dejligste buket blomster fra Majastina og ikke mindst mine ponponer fra Michella). så midt i al huskeriet, har jeg lovet mig selv at huske at sige TAK til JER fordi I er så pissedejlige og selvom jeg kommer til at være verdens største kegle når/hvis vi en dag mødes, så skal I bare vide, at I har fungeret som mine badevinger i den dybe ende af bassinet det sidste år og uanset hvad der sker så kommer jeg aldrig til at glemme det fantastiske netværk jeg har (og forhåbentlig vil blive ved med i meget lang tid) været en del af. 
og så begyndte jeg at tude 
Anmeld
