Med Andreas sad jeg en nat og ammede for gud ved hvilken gang, mens jeg kiggede ud af vinduet og prøvede at regne mig frem til, om jeg kunne blive siddende i sengen, og alligevel kyle ham ud af vinduet på første sal og så ramme skraldespanden under vinduet
Med nummer to var det trappen jeg satsede på, da gulvet under trappen var brudt op
Og ellers har jeg stærkt overvejet, og gør det stadig af og til, om jeg skal aflevere dem i genbrugsbutikken nede på hjørnet
Men det er jo altsammen udløst af træthed og afmagt, og ved det næste smil, knus, kys eller latter er alt tilgivet og glemt... Man er jo "bare" mor, med alt hvad det indebærer.
Der kørte iøvrigt en programrække, tror den hed, sådan er mødre.
Der udtalte en af kvinderne, at hun aldrig havde elsket så højt og intenst som hun gjorde hendes børn... Men hun havde tilgengæld heller aldrig før havde set sig være så rasende og afmægtig og til tider hadefuld.
Synes det beskriver det meget godt.
Anmeld