har i aldrig lyst til .....

at smide jeres unge ud af vinduet ( hypotetisk talt) ????

Syntes engang imellem (specielt lige nu fordi han er syg) at det er mega hårdt. Han er totalt morsyg og vil hænge på armen hele tiden - han vejer 12 kg Sætter jeg ham ned bliver han totalt pyller og umulig.

Hmm. Bliver bare lige nød til at høre, at det hele heller ikke er så lyserødt hjemme hos jer altid..... Hvad gør I i disse "jeg kan ikke mere situationer"og når i nogensinde dertil?  

I.E.K. skriver:

at smide jeres unge ud af vinduet ( hypotetisk talt) ????

Syntes engang imellem (specielt lige nu fordi han er syg) at det er mega hårdt. Han er totalt morsyg og vil hænge på armen hele tiden - han vejer 12 kg Sætter jeg ham ned bliver han totalt pyller og umulig.

Hmm. Bliver bare lige nød til at høre, at det hele heller ikke er så lyserødt hjemme hos jer altid..... Hvad gør I i disse "jeg kan ikke mere situationer"og når i nogensinde dertil?  

 

NEJ da.. tingene er ikke mere lyserøde her.. Nu er mine piger så 3½ og 6½. Og tro mig der er tider hvor jeg har lyst til og sætte dem på første bus

Og ligeledes da de var spæde, og ikke ville stoppe med og græde.. Men det er helt normalt, og det skal du ikke være flov over.. Det er magteslødhed og frustration..

Kram til dig.

Jo, for pokker da...jeg synes da de kan være møg trælse til tider, men det synes de helt sikkert også jeg er...

Håber snart han er frisk igen...jeg har heldigvis aldrig syge børn, det må være hårdt...

Knus..

Jo - men det var "først" da han nåede de 2½ - og stadig - så hedder det nemlig RIGTIGT TIT: "Jeg gider ikke"! - det kan jeg altså virkeligt få spat af

OOORKK JO!!!!

Det sker at jeg har lyst til at smide hende i en sort sæk og sende hende til storskrald.

Faktisk, i de første måneder af hendes liv, hvor hun havde kolik og bare skreg og skreg og skreeeeeeg, tog jeg mig nogle gange i at tænke at jeg ikke ville have hende alligvel, at hun skulle afleveres tilbage til sygehuset... nå ja og så sekundet efter fik jeg dårlig samvittighed over at jeg tænkte sådan.

Nu er hun 2 1/2 og nogle dage er hun simpelthen bare den strideste lille madamme .... gad vide hvor hun har det fra  

Faktisk allerede imens jeg havde veer var jeg klar til at give hende væk så længe smerterne også gik væk samtidig.

Og tit når de slås hele tiden kan jeg godt råbe, nu kvæler jeg jer altså  hvorpå Bella snusfornuftigt siger. Mor det må man ikke, det er kun Homer der må

Ork jo er du gal da:0) Maaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaange gange.

Ud af vinduet, tilbage hvor dekomfra,sælge dem billigt i den blå avis, med første bus og jeg kunne blive ved:0)

Nogle gange kan man nærmest blive ramt af følelsen/tanken: Sig mig er børnene kommet til verdenen for at gøre livet surt for mig

Der er ingen familier hvor det hele er rosenrødt, og alle tror jeg har haft disse tanker:0)

Tro mig, du er ikke alene:0)

Christina, som jævnligt har sin datter på 6 år til MEGET billigt til salg:0)

Uhh jo, det kender vi alle vist til.....

Er helt normalt at man tænker sådan, så skal du ikke være led ved!

Nicklas er lige for tiden også meget mor-syg, så det er KUN mig der kan bruges, medmindre det er til at lege vild, så er farmand et hitt.... Men jeg skal ta ham i bad, jeg skal øse mad op på hans tarlarken, mælk i hans glas osv osv... Og er det så ikke mig der gør det, næægter han at spise/drikke. Igår under aftensmaden hældte han såmen maden ned på gulvet fordi det ikke var mig der havde givet ham det...

Ellers også de dage hvor de bare går og pyller, til ingen grund.... hehe!

Kram fra en mor som også kan tænke hendes søn er billig til salg..

Det er i disse situationer det er virkelig godt at være to om det, så man kan aflaste hinanden lidt.

Det at kunne aflevere barnet til den anden part og tage en pause, gå en tur og få noget frisk luft og tænke på noget andet, så vender man tilbage med fornyede kræfter.

Når jeg tænker tilbage på de år, hvor jeg var alene om det. Hold op hvor synes jeg at det var hårdt engang imellem.

Hmm... Så langt har jeg slet ikke tænkt... tanken har vel strejfet alle forældre...

Lige i øjeblikket, er jeg ved at gå ud af mit gode skind.. Jeg kan ikke gå på wc uden den bette skriger som en gal og ikke trækker vejret...

Jeg kan faktisk ikke gøre noget som helst, uden hun går amok... Så alle de personlige ting, må jeg gøre når hun er dp...

Trist det skal være sådan...