Barnedåb eller navngivning?

hej girls

ja nu har jeg liget et spørgsmål igen

Mathias og jeg har besluttet os for at navngive malou i stedet for at at hun skal døbes.. mathias er total atheist (staves) og ja jeg tror heller ikke rigtig på det...

men da vi så fortalte det til min mor så begyndte hun næsten at tude, fordi malou ikke skulle døbes.. men syntes ikke der er nogle grund når man ikke tror på det..

hvad gør i med jeres guldklumper?

Hey. Jeg har også været meget i tvivl.. I lang tid tænkte jeg at det da ikke var nødvendigt og at jeg bare ville holde en stor og afslappet navngivningsfest, men kirken hvor min mor bor er utrolig smuk og gammel og da jeg fandt ud af at jeg sagtens kunne få Gustav døbt der (selvom jeg egentlig ikke er tilknyttet den) besluttede jeg mig altså for en dåb alligevel
Det virker måske lidt plat at jeg døber ham pga kirken og det er nu mest for hyggens skyld, men tror ikke jeg vil fortryde det

Jeg får døbt min datter. Jeg er ik troende, men i mit univers er det bare noget der høre til at man bliver døbt og konfirmeret. Jeg kan ik give en mere uddybende forklaring. Kan sagtens forstå andre at de vælger anderledes, for jeg har ingen argumenter for hvorfor ik bare navngive sit barn.

Malou Vilma Nørgaard skriver:

hej girls

ja nu har jeg liget et spørgsmål igen

Mathias og jeg har besluttet os for at navngive malou i stedet for at at hun skal døbes.. mathias er total atheist (staves) og ja jeg tror heller ikke rigtig på det...

men da vi så fortalte det til min mor så begyndte hun næsten at tude, fordi malou ikke skulle døbes.. men syntes ikke der er nogle grund når man ikke tror på det..

hvad gør i med jeres guldklumper?

Min blev navngivet her i nov.. men skal døbes her den 14/2.. men hvorfor ja det ved jeg ikke lige men mere for vis hun vælger til den tid og vil konfirmeres så hun ikke skal nu i at døbes inden

jeg tror heller ikke på gud

Helt klart dåb! At give sine børn noget der er større end livet og vide at ligegyldigt hvad der sker, så har de fået den gave med sig. Det betyder meget for os. Også selvom vi ikke er ultra-kristne. Men hvis I er sikre på at I alligevel ikke tror på noget af den slags, så kan jeg godt forstå at I vælger navngivning.

Tak piger for jeres svar.

Ja kan godt se de fleste nok blir døbt, og ja det er tradition osv, og blev da også helt overraskede over at min mor nærmest stod og græd, da hun fik at vide hun "kun" skulle navngives.. men altså vi holder en hyggelig navngivnings fest og såen, så der blir noget alligevel .. men syntes bare det er lidt unødvendigt, når man overhoved ikke tror på det, og ja mathias var nok den der var mest imod, da han syntes det er noget pjat.. men ja kan godt se det er en hyggeligt tradition..

BellaT skriver:

Helt klart dåb! At give sine børn noget der er større end livet og vide at ligegyldigt hvad der sker, så har de fået den gave med sig. Det betyder meget for os. Også selvom vi ikke er ultra-kristne. Men hvis I er sikre på at I alligevel ikke tror på noget af den slags, så kan jeg godt forstå at I vælger navngivning.

Øhm. Jeg er lidt nysgerrig her. Hvad er det helt konkret du mener med at give en gave der er større end livet? Hvad er det barnet får ved at blive døbt fremfor at blive navngivet?

K.h. Linda som undrer sig

Hejsa

Min datter er navngivet. Jeg var alene og jeg er ikke troende og dåb er ikke en tradition i min familie. Jeg blev ikke selv døbt da jeg var spæd, men blev inden konfi, da jeg jo ville være som alle de andre og have kjole og fest.

Da jeg fik min datter blev hun navngivet inden for en uge, det var intet ved det, jeg tog på sognekontoret og så fik hun navn. Det var bare hende og mig. Ingen fest gæster eller noget, for kunne ikke se formålet i det. hun var blevet fejret så meget i de 7 dage vi var på sygehuset, og havde fået SÅ mega mange gaver.

Nu venter jeg mig igen. Da jeg denne gang har en mand så er det noget vi har snakket meget om og har indgået kompromi. I hans familie er dåb en tradition, intet med tro, og den hopper jeg ikke på. Jeg mener dåben er pga tro og ikke tradition. Jeg går ind for avngivning, så vi stod med en fod i hver grøft.

Kompromiet er at vi holder en navngivningsfest og så er han og jeg tilfredse:0)

Christina

Linda2009 skriver:

Øhm. Jeg er lidt nysgerrig her. Hvad er det helt konkret du mener med at give en gave der er større end livet? Hvad er det barnet får ved at blive døbt fremfor at blive navngivet?

K.h. Linda som undrer sig

Hmm, tjaa, det er nok svært at forklare. Men det er sådan jeg føler.. En gave som gør at man er en del af noget kæmpestort. Og ja, det er navngivne børn selvfølgelig også. Det ved jeg godt. Men at vise at man som forældre selv føler det og vil vise det gennem ritualet. Det betyder noget for mig.

Kan vist ikke lige forklare det på anden måde.. Håber det var ok. Ellers må du vist fortsætte med at være undrende.

Valle81 skriver:

Hejsa

Min datter er navngivet. Jeg var alene og jeg er ikke troende og dåb er ikke en tradition i min familie. Jeg blev ikke selv døbt da jeg var spæd, men blev inden konfi, da jeg jo ville være som alle de andre og have kjole og fest.

Da jeg fik min datter blev hun navngivet inden for en uge, det var intet ved det, jeg tog på sognekontoret og så fik hun navn. Det var bare hende og mig. Ingen fest gæster eller noget, for kunne ikke se formålet i det. hun var blevet fejret så meget i de 7 dage vi var på sygehuset, og havde fået SÅ mega mange gaver.

Nu venter jeg mig igen. Da jeg denne gang har en mand så er det noget vi har snakket meget om og har indgået kompromi. I hans familie er dåb en tradition, intet med tro, og den hopper jeg ikke på. Jeg mener dåben er pga tro og ikke tradition. Jeg går ind for avngivning, så vi stod med en fod i hver grøft.

Kompromiet er at vi holder en navngivningsfest og så er han og jeg tilfredse:0)

Christina

hej

Okey, det da også helt fint , jeg blev også selv døbt og konfirmeret, men syntes da også min datter selv skal vælge når hun blir større om hun vil være en del af det med kirken osv, altså ved godt der er mange der siger at når mna så blir større og skal døbes inden man skal konfi, ja det har jeg aldrig oplevet, og ahvde mange i min klasse der skulle døbes først..

ja okey, kan godt se når man har en lige pludselig der gerne vil det andet, men nej lige præcis, det handler om troen, også derfor malou ikke blir døbt.. men skønt i kunne finde et kompromis, om i begge kan stå inde for 

og ja vi holde så navngivningsfest , jaaa tro måske også begge bedste forældre havde fået et hjertestop hehe, hvis der intet blev holdt

og tillykke med graviditeten..

knus cille