Hvornår fortalte I det?

Hvornår fortalte I jeres familie/venner/kollegaer/chef om jeres graviditet?

Har indtil videre kun fortalt det til få af mine nærmeste venner. Jeg er i uge 7+1 og er meget i tvivl om jeg skal fortælle det nu, eller vente til efter uge 12, når risikoen for at abortere er mindre. Jeg har fået lavet flere tidlige scanninger, den sidste var fin og viste hjerteblink. Grunden til det var, at lægerne i starten mistænkte en gravditet udenfor livmoderen, faktisk var det næsten overbeviste om det. Men det viste sig heldigvis at være en helt normal graviditet.

Jeg har egentlig lyst til bare at fortælle det nu, da det ville gøre livet noget nemmere at folk vidste det (så behøver jeg ikke lyve, når folk spørger, hvordan jeg har det og jeg siger fint, men i virkeligheden er træt hele tiden og har morgenkvalme). Omvendt vil det komme meget bag på alle, da jeg overhovedet ikke har snakket om børn, graviditeten ikke var planlagt (men velkommen, og min beslutning er 100% sikker), og mit forhold til faren indtil for nylig har været ganske uofficielt. Måske er det bedre at vente til abortrisikoen er mindre, så der ikke er for mange involverede?

Hvornår ville I fortælle det, hvis I var mig, og hvornår fortalte I selv folk om jeres graviditet?

Efter at have mistet to gange, har jeg været glad for at folk vidste det inden jeg mistede... Alle vil kunne se, og føle på dig at du er ked af det og de forstår grunden, hvis de ved at du var gravid. Altså både dele GLÆDEN og hvis det skulle komme dertil, så sorgen også.

Jeg har fortalt det på mit arbejde dennegang lige efter jeg testede positiv, fordi jeg så får fri til scanninger og læge og når jeg ikke kan sove osv. uden at det går udover arbejdet fordi det er graviditets betinget fravær.

Men det er jo op til dig selv

Jeg sagde det lige med det samme. Dvs. testede 2. juledag kl. 0530, så måtte jo lige vente til at folk var vågnet!

Min arbejdsgiver fik det at vide første dag efter juleferien.

Jeg så ingen grund til at holde det skjult. Skulle min graviditet gå til eller fjernes pga misdannelse, så er jeg rigtig glad for, at min familie, venner og kollegaer ved, hvorfor jeg er i krise.

Zafir skriver:

Efter at have mistet to gange, har jeg været glad for at folk vidste det inden jeg mistede... Alle vil kunne se, og føle på dig at du er ked af det og de forstår grunden, hvis de ved at du var gravid. Altså både dele GLÆDEN og hvis det skulle komme dertil, så sorgen også.

Jeg har fortalt det på mit arbejde dennegang lige efter jeg testede positiv, fordi jeg så får fri til scanninger og læge og når jeg ikke kan sove osv. uden at det går udover arbejdet fordi det er graviditets betinget fravær.

Men det er jo op til dig selv

Kan godt følge dig....det må være så hårdt at miste, man knytter sig jo lynhurtigt. Måske jeg skulle fortælle det til den nærmeste familie og de venner der endnu ikke ved det. Kollegaerne kan godt vente, skal lige sikre mig at jeg kan komme tilbage på fuldtid før jeg røber min hemmelighed på arbejdet

Pyha det er altså en stor ting at gå med selv

Vi fortalte det til den nærmeste familie forholdsvis hurtigt, men ventede med familie og arbejdet til efter de 12 uger, så vi var sikre.

Selvfølgelig kan både venner, familie og kollegaer forstå hvis man er ked, såfrem man skulle miste inden de 12 uger og allerede har meldt det ud, men jeg syntes bare ikke lige jeg kunne magte at skulle fortælle det til alle, for derefter at skulle fortælle dem hvis jeg mistede det.

Dog var det også lidt svært at skulle gå med helt enorm kvalme stort set hele dagen i de tre måneder, uden at kunne fortælle hvorfor man så skidt ud

Familie og venner 2 sek efter jeg havet taget testen. Arbejdet dagen efter da jeg havet faldet om og kastet op så det var kun fær at de fik at vide hvorfor. 

Jeg fortalte min mor, veninder og kolleger det med det samme jeg fandt ud af det - både denne gang og sidste (hvor jeg aborterede) Jeg har været i 6. uge begge gange... Synes det var rarest at kollegerne også vidste det, så de kendte grunden til at jeg var så træt og var faktisk også glad for at de havde fået det at vide da det gik galt!

Min situation minder meget om din. Uplanlagt graviditet (dog MEGET MEGET velkomment), uofficielt  forhold til faderen, dvs ingen på min arbejdsplads kendte til forholdet, men samtidig et stort ønske om at dele den glædelige nyhed med hele verden.

Min mor var den første der fik det af vide, endda før faderen (vi bor dog heller ikke sammen), og testen var knap tør. Familien og de nærmeste venner fik det af vide løbende uge 4-7 ca.

Jeg valgte at sige det til min chef i uge 10 efter at have set hjerteblink to gange. Det viste sig at være et fint tidspunkt da jeg ugen efter måtte rende til to akutscanninger pga. blødninger, og så var jeg heldigvis ikke nødt til at finde på undskyldninger, men kunne fortælle som det var. Og alt var gudskelov fint!

Kh. Bell 20+4

Jeg fortalte det på jobbet 3 dage efter jeg testede positivt, mest pga at jeg arbejder med voksne Autister hvor en del er udafreagerende. så mine kollegaer og leder vidste besked på hvorfor jeg trækker mig i de svære situationer, da jeg normalt er den der står forrest

familien fik det afvide senest 2 uger efter positiv test