Nogle som kender til følelsen??

Hej allesammen, jeg blev mor til en vidunderlig pige for 4½ måned siden, og om 3½ måned skal jeg igang med uddannelse (hvis jeg da kommer ind) Jeg har en STOR klump inde i maven når jeg tænker på at jeg skal aflevere min skønne datter til helt fremmede mennesker
Og tanken om at forlade hende gør mig virkelig ondt.
Hun er aldrig blevet passet af andre og jeg har det dårligt bare ved tanken om at hun skulle passes
Lige nu føler jeg bare at jeg svigter min datter ved at starte op på en uddannelse, da det jo vil betyde at hun skal passes som 8måneder
Jeg er på kontanthjælp, og kan derfor ikke "bare" forlænge min barsel hvis jeg ikke kommer ind på min uddannelse, så dvs. at jeg SKAL ud i arbejde (hvilket jeg ikke har noget imod) men bare tanken om at jeg måske ikke bliver optaget på uddannelsen og skulle gå og tænke på at jeg kunne have gået hjemme sammen med min prinsesse hvis jeg havde valgt at søge ind noget senere, det får følelsen frem i mig som om jeg er en dårlig MOAR.
Men alt i alt tror jeg bare at jeg er MOAR med stort M...!

Ved ikke helt hvor jeg vil hen med dette indlæg, trænger bare til lidt forståelse, da min kæreste ikke kan forstå mig (han har jo været under uddannelse siden hun var 2 dage!?)

Så er der nogle derude der har haft det på samme måde eller har det på samme måde eller er jeg helt unormal??

knus den fortvivlede..

Så vidt jeg ved har du, ligesom alle andre, ret til et års barsel uanset om du er på kontanthjælp eller ej. I hvert fald hvis du er på revalidering, hvor du laver noget mens du får kontanthjælp (skole osv). Jeg er selvfølgelig ikke inde i alle regler omkring det, men jeg mener dog at ALLE har ret til et års barsel uanset hvad.

Mht. dine følelser omkring at skulle overlade din datter til fremmede mennesker, så forstår jeg dig virkelig godt, også selvom jeg endnu ikke selv har født! Jeg tænker det samme, at jeg ikke får et barn for ikke at være sammen med det og at 8 timers pasning om dagen er alt for meget! Jeg skal selv gøre mit studie færdigt efter barsel, så jeg får heldigvis tidligt fri og muligvis en eller to fridage om ugen alt efter hvordan fagene ligger. Har du evt. selv mulighed for en blød opstart eller ligger dine fag hele dagen alle 5 hverdage?

altså jeg er også på kontant hjælp og jeg gik på barsel i starten af sep. og fødted.2. okt og jeg har fået brevfra kommunen om at min barsel slutter 1. sep 2010 ... så jo mindre duhar delt noget af din barsel ud til manden så har du et år.. er jeg ret sikker på

Ansemusen skriver:

Så vidt jeg ved har du, ligesom alle andre, ret til et års barsel uanset om du er på kontanthjælp eller ej. I hvert fald hvis du er på revalidering, hvor du laver noget mens du får kontanthjælp (skole osv). Jeg er selvfølgelig ikke inde i alle regler omkring det, men jeg mener dog at ALLE har ret til et års barsel uanset hvad.

Mht. dine følelser omkring at skulle overlade din datter til fremmede mennesker, så forstår jeg dig virkelig godt, også selvom jeg endnu ikke selv har født! Jeg tænker det samme, at jeg ikke får et barn for ikke at være sammen med det og at 8 timers pasning om dagen er alt for meget! Jeg skal selv gøre mit studie færdigt efter barsel, så jeg får heldigvis tidligt fri og muligvis en eller to fridage om ugen alt efter hvordan fagene ligger. Har du evt. selv mulighed for en blød opstart eller ligger dine fag hele dagen alle 5 hverdage?

Ja jeg har et år som alle andre, men min uddannelse starter op den. 1maj og igen den 1 september, men min barsel slutter midt i juli, og så har jeg jo 1½ måned hvor jeg skal i arbejde, og så vil jeg jo hellere direkte i uddannelse end at skulle starte op på et arbejde, for så at stoppe igen...
Da jeg var nede på kommunen fik jeg afvide at jeg ikke kunne opsige min barsel for dernæst at komme tilbage på den (hvis jeg ikke kom ind på min uddannelse) som alle der har fast arbejde kan.
Så jeg syntes bare det er så svært, og ved ikke helt om det er det rigtige eller det forkerte at starte op den. 1 maj i stedet for 1 sep??


Er fortvivlet..

Anonym skriver:

Hej allesammen, jeg blev mor til en vidunderlig pige for 4½ måned siden, og om 3½ måned skal jeg igang med uddannelse (hvis jeg da kommer ind) Jeg har en STOR klump inde i maven når jeg tænker på at jeg skal aflevere min skønne datter til helt fremmede mennesker
Og tanken om at forlade hende gør mig virkelig ondt.
Hun er aldrig blevet passet af andre og jeg har det dårligt bare ved tanken om at hun skulle passes
Lige nu føler jeg bare at jeg svigter min datter ved at starte op på en uddannelse, da det jo vil betyde at hun skal passes som 8måneder
Jeg er på kontanthjælp, og kan derfor ikke "bare" forlænge min barsel hvis jeg ikke kommer ind på min uddannelse, så dvs. at jeg SKAL ud i arbejde (hvilket jeg ikke har noget imod) men bare tanken om at jeg måske ikke bliver optaget på uddannelsen og skulle gå og tænke på at jeg kunne have gået hjemme sammen med min prinsesse hvis jeg havde valgt at søge ind noget senere, det får følelsen frem i mig som om jeg er en dårlig MOAR.
Men alt i alt tror jeg bare at jeg er MOAR med stort M...!

Ved ikke helt hvor jeg vil hen med dette indlæg, trænger bare til lidt forståelse, da min kæreste ikke kan forstå mig (han har jo været under uddannelse siden hun var 2 dage!?)

Så er der nogle derude der har haft det på samme måde eller har det på samme måde eller er jeg helt unormal??

knus den fortvivlede..

Jeg har stået præcis i den samme situation som dig, udover at Nikita kun var 6 mdr. da jeg blev "tvunget" igang da jeg også var på kontanthjælp og valgte som dog at starte uddannelse.,

 

Først og fremmest så er du IKKE en dårlig mor

For det andet så er det faktisk nemmere for nogle børn at starte tidligt, min datter har aldrig grædt fordi jeg har afleveret hende i dp og det to mig 1 hel og en halv dag at køre hende ind..

Det du skal fokusere på er for det første at du giver hende en masse legekammerater og det bliver hun glad for og så også det faktum at du er priviligeret som studerende, du har langt bedre mulighed for at lade hende være i "legestue" (som jeg lidt ser det som eftersom Nikita er der halvdelen af tiden af hvad de andre børn er der) mindre fordi du er studerende, så er undervisningen aflyst, og så er det opgaveskriving, andre dage så har du jo bare tidligt fri..

Håber virkeligt at du går det her i møde med oprejst pande, og du er mere end velkommen til at skrive pb hvis du har lyst, men det skal nok gå, og du får jo også en uddannelse fordi du vil dit barn det bedste...

For lige at illustrere, denne uge har jeg haft 2 dage fri, grundet undervisningen, så Nikita har haft to ekstra fridage.. luksus

 

Knuz fra Jane    

Jeg kender følelsen. Min datter skal passes nu her fra på mandag og hun er 7mdr. Hun har prøvet at være alene ved dp'eren og det gik fint, men det er hårdt at gå fra hende...

Jeg synes der er en uheldig tendens til at man bliver betragtet som ond/mærkelig/dårlig mor.....(mangler lige det helt rette ord) hvis man ikke holder 1års barsel. Min sp kiggede mærkeligt på mig da jeg sagde jeg holdt 7mdr... Vi har herhjemme ikke råd til at jeg går på barsel det sidste halve år... Vi mister 6000kr om måneden og det er bare for meget. Hvis jeg kunne gå hjemme et helt år ville jeg elske det men sådan er vores verden ikke. Du skal nok klare det og inden vi to ser os om er det sådan hverdagen er.

Hilsen en mor der er træt af at forsvare hun "kun" tager sig af sin datter i 7mdr. Puhaaaaaa

michella80 skriver:

Jeg kender følelsen. Min datter skal passes nu her fra på mandag og hun er 7mdr. Hun har prøvet at være alene ved dp'eren og det gik fint, men det er hårdt at gå fra hende...

Jeg synes der er en uheldig tendens til at man bliver betragtet som ond/mærkelig/dårlig mor.....(mangler lige det helt rette ord) hvis man ikke holder 1års barsel. Min sp kiggede mærkeligt på mig da jeg sagde jeg holdt 7mdr... Vi har herhjemme ikke råd til at jeg går på barsel det sidste halve år... Vi mister 6000kr om måneden og det er bare for meget. Hvis jeg kunne gå hjemme et helt år ville jeg elske det men sådan er vores verden ikke. Du skal nok klare det og inden vi to ser os om er det sådan hverdagen er.

Hilsen en mor der er træt af at forsvare hun "kun" tager sig af sin datter i 7mdr. Puhaaaaaa

Enig

Man skal IKKE føle sig som en dårlig Mor blot fordi man ikke tager 1 års barsel. - for DET er man bestemt ikke.

Næste gang du får "øjne" og skal forsvare dig, så spørg om de kan give dig 6.000 om mrd. de næste 5 mdr - det kan de sikkert ikke .

Og til trådstarter - er helt sikker på det ikke er nemt at afleverer sit barn de første mange uger, men ALT bliver jo rutine og hverdag, og din guldklump skal nok få det godt hos en DP. Det er du jo nødt til at tro på og arbejde for.

Håber alt går godt.

 

RikkeR skriver:

Enig

Man skal IKKE føle sig som en dårlig Mor blot fordi man ikke tager 1 års barsel. - for DET er man bestemt ikke.

Næste gang du får "øjne" og skal forsvare dig, så spørg om de kan give dig 6.000 om mrd. de næste 5 mdr - det kan de sikkert ikke .

Og til trådstarter - er helt sikker på det ikke er nemt at afleverer sit barn de første mange uger, men ALT bliver jo rutine og hverdag, og din guldklump skal nok få det godt hos en DP. Det er du jo nødt til at tro på og arbejde for.

Håber alt går godt.

 

Tak  Ja det kunne være det var det jeg skulle sige næste gang. De vil nok kigge mærkeligt på mig. he he

Jeg kan godt forstå du synes det er hårdt at skulle aflevere hende "til fremmede" så tidligt.

En lille trøst (håber jeg): Jeg arbejder i en vuggestue. De fleste børn starter når de er omkring 10-11 mdr. Nogle starter først når de er 1½ og andre starter lige efter de er fyldt 6 mdr. Dem der har sværest ved at starte, blive kørt ind er dem på 1½! Dem der har det nemmest er de mindste! De er langt mindre bevidste om skiftet. Så set fra din datters side er det ikke helt skidt, vil jeg sige, men kan som sagt sagtens forstå dig - selvfølgelig (!?) vil man gå længst muligt hjemme med sit barn!

I Spanien har man kun 4 måneders barsel! Og du kan tror, at det er hård at aflever en lille baby på fire måneder. Derfor er det besteforældrene, som passer de små. Men det er også hård for de gamle at tage sig af babier. Men det er sådan det fungere, desværre. Det er også grunden, at så få kvinder ammer længer i Spanien, de skal hurtigt i gang med flasken, så de kan give den i vuggestuen. Kvinderne kæmper for en længere barsel, men lige nu sker der ikke noget. Nogle siger, at det er uretfærdig mod arbejdsgiver, nogle siger, at man er døvn, hvis man bliver hjemme, go nogle siger, at man ikke er "moderne" nok, hvis man ikke er i fuld gang med karriere. Og sjovt nok plejer det at være kvinder som siger alle de ting. Og her i DK, hvor man kan tage en lang barsel er der så mange, som siger nej tak til det

Jeg synes ikke, at der er noget der hedder dårlig eller god moar. Jeg synes, at man planlægger tingene efter økonomien, følelser og situationen derhjemme. Hvis der er nogle som skal i gang efter 5 måneders barsel så er det fin, og det samme til dem der tager de der 13 måneder. En dårlig mor er hende som er fuldstandig ligeglad med børn og de eksistere ikke rigtigt i hendes liv. En god moar er alle som prøver at gøre det bedste hun kan.