Fandt det her fra rabatten,da jeg selv søgte for nogle dage siden:
Nanna Krøyer fra Herning viste i Rabatten, hvordan man let og hurtigt kan spare penge på sengeranden. Simpelthen ved at lave den selv. Hun tog en gammel skumgummimadras og klippede den i 4 stykker målt op efter tremmesengens sider. (Hvis man ikke har en skumgummimadras, kan man købe pladeskum fra nyt for ca. 50-70 kroner i stofforretninger). Hvert af de fire stykker blev derefter pakket ind i stof (samme fremgangsmetode som ved indpakning af julegaver) og riet sammen i alle samlinger. (Stoffet havde Nanna købt for i alt 60 kroner.) Vil man have, at betrækket på sengeranden skal kunne vaskes, kan man sy et velcrobånd i i stedet for at ri.
Fordelen ved Nanna Krøyers model er, - ud over prisen - at de fire sider ikke hænger sammen (som de gør på mange af de dyre modeller). Derfor kan sengeranden justeres efter, hvor stort barnet er. Og hvis man får brug for mere plads og luft i sengen, kan man vælge at fjerne den ene langside helt hen ad vejen.
Nanna Krøyers udgifter var ikke på mere end 60 kroner - men skal man også ud og købe skum, skal man regne med udgifter omkring 120 kroner. Men selv da har man sparet omkring 200 kroner.
Anmeld