Undskyld jeg har været så passiv...

her på det sidste, jeg har været inde og kikke til jer hver dag, men har slet ikke fået skrevt som jeg gerne ville. Jeg er bare så træt for tiden og tingene her hjemme er ikke helt i top med manden og jeg. Jeg er jo startet i skole, og det er jeg lykkelig for. Hver dag står jeg op og er glad og glæder mig til at komme i skole, jeg deltage meget aktivt i klassen selvom jeg er meget genert. Når jeg så kommer hjem, bliver jeg modtaget af mine piger som er glade for at se deres mor. Men manden og jeg er hele tiden i totterne på hinannen. Jeg er lidt skuffet over ham, fordi har passer jo pigerne hvad jeg er rigtig glad for, han rytter også op efter det han laver til dem og så støvsuger han så de kan lege på gulvet, men det er også det, så bruger han rigtig meget tid til at spille på compurteren i sted for at gøre rent. Da jeg gik hjemme gjore jeg rent når pigerne sov deres formiddags lur, så havde jeg "fri" resten af dagen, her kommer jeg hjem til et hus der roder og trænger til en kærlig hånd. Men mit overskud er der bare ikke, og jeg bliver sur på ham. Og så når vi rammer dynen er der bare lukket for det varme vand fra hans side af, han er for træt eller er ikke lige oplagt eller vil ikke fordi vi har diskuteret.... men jeg har alser behov for at føle mig elsket ellers går det i vasken med vores forhold. Men han bliver sur hver gang jeg så vil snakke om vores problem, hvilket jeg jo ikke kan forstå, problmer er til for at få løst, syndes jeg. Ud ad til tror verden vi er den lille kærne familie, jeg ved ikke hvor længe jeg kan holde masken.

Forventer jeg for meget af min mand? er det mig der er noget galt med eller går der også op til 3-4 mdr mellem i har sex? jeg stiller måske for store krav til ham?

Ja jeg ved bare at hvis det bliver ved er vi ikke sammen om et år, og det er jo ikke det jeg vil for jeg elsker ham jo så meget, bare et kys fra ham og jeg er helt bløg i mine knæ.

Jeg er ano. pga af alle jo kan læse det, men i ved hvem jeg er

Skulle bare ud med det, kan ikke rigtig snakke med andre om det end jer...

Vil allerførst give dig et stort Det er skide hårdt når manden ikke vil snakke om det. Måske skulle du sige til ham at du har brug for at fortælle ham hvordan du har det og så skal han lade dig tale. Han behøves ikke kommentere på det men han skal bare lytte. Prøv så at hold det du siger på din egen banehalvdel: Jeg er ked af... jeg føler...fordi du.... Jeg har brug for at.... Forstår du hvad jeg mener??? Sådan du ikke siger: DU gør aldrig rent, du sidder altid ved computere og i stedet sige Jeg bliver ked af det når der ikke er gjort rent, for det betyder meget for mig og jeg har ikke selv overskuddet når jeg kommer hjem for så er jeg træt. Kunne du tænke dig at hjælpe mig? F.eks.

Mht sex så synes jeg også det er lang tid der går imellem. Herhjemme går der højest 14 dage og det er også fordi vi er skide trætte. Ellers er vi sammen hver uge... Men ja hvis man ikke har det psykisk godt sammen bliver det med den fysiske lyst også lige så langsomt dæmpet.... Ved næsten ikke hvad jeg skal råde dig til. Synes det er skide ærgerligt hvis I skal gå fra hinanden pga en hårdknude, men ved ikke om han kan lokkes til noget terapi??? Måske skal I begynde at overraske hinanden med nogle romantiske ting. Få børnene passet. Du kan være den der starter. Lav noget sjovt sammen. Leg sammen og snak om noget andet end opvask og nullermænd... Hvis I leger sammen og griner sammen bliver det måske også nemmere at snakke om det sure og lege lidt i sengen måske....

Søde ven...............det er hammer svært at stifte familie. Især de første 1 1/2 år, kan dræbe et forhold. Det siges at ca. 25-40 % går fra hinanden i den periode. Så du/I er ikke ene om at have det hårdt, tro mig.

M.h.t alt det huslige...............så slæk lidt på kravene i en periode, han skal jo lige ind i en rytme med pigerne. I må bruge nogle fælles timer lørdag eller søndag på at komme i bund, og så ellers være lidt loose i hverdagene. Husk at ros ham for hans store arbejde med pigerne, de er jo ved at være krævende, med den alder de har nu m.h.t at blive aktiveret.

M.h.t ikke at ville diskutere............så prøv at bruge en anden model at snakke sammen på. Måske hvor i sidder over for hinanden, og lader den anden tale ud, før der kan blive givet modsvar. Husk at bruge jeg sætninger............istedet for du sætninger. Sådan ala........."Jeg føler at vores forhold lider, når vi ikke har mere sex" Istedet for " Du ødelægger det hele, når du ikke vil ha' sex". Forstår du???

Ang. sex..................Så er i vist havnet i den modsatte kønsrolle-model..............for det "plejer" jo at være kvinden der mister gejsten i en periode ( ihvert tilfælde herhjemme). Giv ham noget tid...........det skal nok komme, når i har fået ro på hverdagen.............og når i har fået løst nogle af de andre problemer.

Sender dig et styrkende knus.

jeg ville være stolt og glad for at han gik hjemme med ungerne, sørger for dem, giver dem mad og støvsuger..Synes det er flot a ham. og jeg ville være taknemmelig hvis jeg var dig.. så ville jeg selv vaske tøj, tørre støv af og tømme opvasken hvis jeg bare gik i skole.. det er tiltider mere hårdt at være hjemmegående end at være i skole.. han får ikke det pusterum du får ved at komme ud blandt mennesker. og så når du kommer hjem og er irriteret eller ser på de ting han ikke har gjort istedet på de ting han rent faktisk har gjort, kan jeg godt forstå han ikk har lyst til en dyt.. Mænd skal oftes bekræftes i det de gør og det kan være du skal til at rose ham for hans arbejde han gør og derved kan det også gøre at han gider dig igen..

Min mand vil i hverttilfælde ikk kysse og kramme mig hvis jeg er en sur mokke...

Håber det hele flasker sig , for det er skiiiiide hårdt.. men håber dette er et anderledes synspunt du evt kunne bruge til lidt..

Hej søde,

jeg har desværre ikke noget særligt klogt eller vis at sige....
Men jeg vil da sende et kram 

 

Nogle gange kører man lige lidt fast. Luften skal renses, og det sker kun ved at få taget hul på problemet og snakke om det, så I igen kan være på bølgelængde. Måske handler det om helt andre ting, men bliver til små irritationsmomenter, som hober sig op?!
Sådan kender jeg ihvertfald godt i perioder, at det kan være....

Jeg synes ikke du er urimelig!
Men det skal da siges, at det nok er helt naturligt, at overskudet kan være mindre, med to små børn. Herhjemme har vi også meget mindre sex nu end tidligere. Men det er heldigvis ikke pga. manglende lyst. Det er overskud der ind imellem er for lidt af. Og vi taler sammen og er enige om, at så må det være sådan for en tid. MEN at vi da også skal blive lidt bedre til at "komme igang igen". Så længe begge er enige, og behovet er det samme, så kan det gå an. Men hvis den ene har et behov, og den anden ikke, så er der uligevægt i forholdet, og det er jo vigtigt, at man får snakket om det, så det ikke får betydning for ens følelser - at man føler sig utilstrækkelig, afvist eller u-elsket.

Jeg håber I får taget en snak snart. Det behøver jo ikke munde ud i "du gør heller aldrig dit-og-dat" og skænderi. men mere en "hvor står vi"-snak, så man undgår misforståelser og ikke skal gå og samle sammen på små ting, som man irriteres og undres over ved hinanden.

......alle forhold har deres op og nedture. Og selvfølgelig elsker I hinanden og får løst dette også. det skal bare være skidt engang imellem, før det kan blive godt igen 

michella80 skriver:

Vil allerførst give dig et stort Det er skide hårdt når manden ikke vil snakke om det. Måske skulle du sige til ham at du har brug for at fortælle ham hvordan du har det og så skal han lade dig tale. Han behøves ikke kommentere på det men han skal bare lytte. Prøv så at hold det du siger på din egen banehalvdel: Jeg er ked af... jeg føler...fordi du.... Jeg har brug for at.... Forstår du hvad jeg mener??? Sådan du ikke siger: DU gør aldrig rent, du sidder altid ved computere og i stedet sige Jeg bliver ked af det når der ikke er gjort rent, for det betyder meget for mig og jeg har ikke selv overskuddet når jeg kommer hjem for så er jeg træt. Kunne du tænke dig at hjælpe mig? F.eks.

Mht sex så synes jeg også det er lang tid der går imellem. Herhjemme går der højest 14 dage og det er også fordi vi er skide trætte. Ellers er vi sammen hver uge... Men ja hvis man ikke har det psykisk godt sammen bliver det med den fysiske lyst også lige så langsomt dæmpet.... Ved næsten ikke hvad jeg skal råde dig til. Synes det er skide ærgerligt hvis I skal gå fra hinanden pga en hårdknude, men ved ikke om han kan lokkes til noget terapi??? Måske skal I begynde at overraske hinanden med nogle romantiske ting. Få børnene passet. Du kan være den der starter. Lav noget sjovt sammen. Leg sammen og snak om noget andet end opvask og nullermænd... Hvis I leger sammen og griner sammen bliver det måske også nemmere at snakke om det sure og lege lidt i sengen måske....

Jeg tror jeg vil følge dit ord og tage en lang snak med ham, vil lige finde en barnepige så vi kan være alene og snakke helt i gemmen.

Og nej det er ikke nemt at få alting til at funger, jeg prøver virklig at gøre mit bedste, men man bliver bare så ked af når man bliver afvist gang på gang selvom jeg laver en lækker middag og virklig gør mig selv lækker i nyt undertøj... så begynder man jo at tror der er noget i vejen med en....så jeg håber på at han vil kæmpe sammen med mig og ikke i mod

Anna-jonas skriver:

Søde ven...............det er hammer svært at stifte familie. Især de første 1 1/2 år, kan dræbe et forhold. Det siges at ca. 25-40 % går fra hinanden i den periode. Så du/I er ikke ene om at have det hårdt, tro mig.

M.h.t alt det huslige...............så slæk lidt på kravene i en periode, han skal jo lige ind i en rytme med pigerne. I må bruge nogle fælles timer lørdag eller søndag på at komme i bund, og så ellers være lidt loose i hverdagene. Husk at ros ham for hans store arbejde med pigerne, de er jo ved at være krævende, med den alder de har nu m.h.t at blive aktiveret.

M.h.t ikke at ville diskutere............så prøv at bruge en anden model at snakke sammen på. Måske hvor i sidder over for hinanden, og lader den anden tale ud, før der kan blive givet modsvar. Husk at bruge jeg sætninger............istedet for du sætninger. Sådan ala........."Jeg føler at vores forhold lider, når vi ikke har mere sex" Istedet for " Du ødelægger det hele, når du ikke vil ha' sex". Forstår du???

Ang. sex..................Så er i vist havnet i den modsatte kønsrolle-model..............for det "plejer" jo at være kvinden der mister gejsten i en periode ( ihvert tilfælde herhjemme). Giv ham noget tid...........det skal nok komme, når i har fået ro på hverdagen.............og når i har fået løst nogle af de andre problemer.

Sender dig et styrkende knus.

Jeg var godt klar over der var rigtig mange der gik fra hinannen i det første år.. men trode ikke det var så mange. Og jeg vil bare ikke være en del af de %... Jeg har taget kampen op her hjemme nogle gange nu, for som du siger er der meget at se til med de to små. Og alt skal bare planlææges hele tiden for det køre rundt. Ang. det huslig er jeg blevet meget bedre til at se i gemmen med tingene, før var jeg sådan en hvor alt var på sin plads og intet støv eller nullermænd, nu kan det da godt rode lidt unden det gør mig noget. Jeg bliver bare så ked af når han forventer mere af mig end jeg kan, for jeg vil jo gøre det så godt for ham og pigerne.... Jeg har besluttet at få pigerne afsat på næste fredag så vil jeg lave en lækker middag, eller måske tage ud og spise så det er på neutral grund, og så skal vi virklig snakke om alt melle himmel og jord....

sarahb skriver:

jeg ville være stolt og glad for at han gik hjemme med ungerne, sørger for dem, giver dem mad og støvsuger..Synes det er flot a ham. og jeg ville være taknemmelig hvis jeg var dig.. så ville jeg selv vaske tøj, tørre støv af og tømme opvasken hvis jeg bare gik i skole.. det er tiltider mere hårdt at være hjemmegående end at være i skole.. han får ikke det pusterum du får ved at komme ud blandt mennesker. og så når du kommer hjem og er irriteret eller ser på de ting han ikke har gjort istedet på de ting han rent faktisk har gjort, kan jeg godt forstå han ikk har lyst til en dyt.. Mænd skal oftes bekræftes i det de gør og det kan være du skal til at rose ham for hans arbejde han gør og derved kan det også gøre at han gider dig igen..

Min mand vil i hverttilfælde ikk kysse og kramme mig hvis jeg er en sur mokke...

Håber det hele flasker sig , for det er skiiiiide hårdt.. men håber dette er et anderledes synspunt du evt kunne bruge til lidt..

Jeg er da også stolt af min mand... du må ikke tro andet. Men jeg syndes det er lidt undfair at da jeg gik hjemme med pigerne som var fra 9mdr inden de blev  født og til de  næsten var 10mdr, var det mig der stod med det hele når han ikke var hjemme, jeg gjore rent så han ikke skulle tænke på det når han kom hjem og var træt. Han havde en uge dag hvor han var sammen med sine venner til et rolle spil, og var afsted nogle gange i 12 timer. Min mand skal gå hjemme 6 uger og har gået hjemme i 2 uger nu, hvor jeg var hjemme den ene uge pga af sne storm... så han har haft pigerne i en uge i ca 6-7 timer om dagen mens jeg var afsted. Jeg har gået hjemme i 18 mdr, så for mig er det rigtig hårdt at komme i gang igen og der er mange leketier.... Så jeg bliver ked af når jeg ved der er tid til lidt rengøning om formiddagen når de sover 2-3 timer... Da jeg gik hjemme brugte jeg den tid på det, han bruger det på computer, og spiller så igen om aften når pigerne sover og til vi skal i seng. I morgen starter de i Dp så nu skal han bare hente dem...

Jeg tror jeg er en dårlig kone i dine øjne som stiller for mange krav til min mand, men jeg kan godt lide den måde du stiller det op på, det fik mig til at tænke meget. Og jeg vil lade vær med at være sur når han ikke for gjort de ting som han skal, jeg vil lade som ingenting og selv gøre det... og så vil jeg rose ham lidt mere....

JustAnotherName skriver:

Hej søde,

jeg har desværre ikke noget særligt klogt eller vis at sige....
Men jeg vil da sende et kram 

 

Nogle gange kører man lige lidt fast. Luften skal renses, og det sker kun ved at få taget hul på problemet og snakke om det, så I igen kan være på bølgelængde. Måske handler det om helt andre ting, men bliver til små irritationsmomenter, som hober sig op?!
Sådan kender jeg ihvertfald godt i perioder, at det kan være....

Jeg synes ikke du er urimelig!
Men det skal da siges, at det nok er helt naturligt, at overskudet kan være mindre, med to små børn. Herhjemme har vi også meget mindre sex nu end tidligere. Men det er heldigvis ikke pga. manglende lyst. Det er overskud der ind imellem er for lidt af. Og vi taler sammen og er enige om, at så må det være sådan for en tid. MEN at vi da også skal blive lidt bedre til at "komme igang igen". Så længe begge er enige, og behovet er det samme, så kan det gå an. Men hvis den ene har et behov, og den anden ikke, så er der uligevægt i forholdet, og det er jo vigtigt, at man får snakket om det, så det ikke får betydning for ens følelser - at man føler sig utilstrækkelig, afvist eller u-elsket.

Jeg håber I får taget en snak snart. Det behøver jo ikke munde ud i "du gør heller aldrig dit-og-dat" og skænderi. men mere en "hvor står vi"-snak, så man undgår misforståelser og ikke skal gå og samle sammen på små ting, som man irriteres og undres over ved hinanden.

......alle forhold har deres op og nedture. Og selvfølgelig elsker I hinanden og får løst dette også. det skal bare være skidt engang imellem, før det kan blive godt igen 

Jeg syndes heler ikke jeg har overskud til så meget, men jeg har altid tid til min mand når vi kommer i seng. Det er ligesom om at jeg får mere energi af hans kærlighed og hans søde ord. Jeg kan også godt gå med til det ikke er hver dag men når det bliver til uger og mdr bliver man ked af og så fylder det alt for meget i hovdet på en. Jeg tror også det er derfor jeg bliver sur over alt det andet, det hele bunder i at vi har et dårligt sex liv pt. Jeg håber på vi kommer igemmen denne fase som vi er kommet igemmen de andre vi har haft. For jeg elsker ham jo

jeg ville bare lige sende dig et knus! med ønsket om at i får talt ud og får det bedre sammen