Er der slet ikke andre derude... (en jeg-er-bekymret-tråd)

Frederic's moar skriver:

ih dejligt at høre...

Hvis han bare følger sin egen kurve er det jo okay den ligger hvor den gør, hvis du forstår. Det passer nok den lille herre at ligge på den laveste...

Jeg er selv 179 og farmand er 192, så længden har han nok arvet fra os... Frederic var ved fødsel 3200 g og 52 cm og som 6 mdr var han 20 cm og havde taget 4,9 kg på.

Tror de siger at det 1 år at de skal have fordoblet deres vægt og vokset 25 cm. Så syntes nu ikke det ser helt galt ud.

Vores 3. indlæggelse snakked de nemlig også om at han skulle scannes, men de de turde ikke rigtig udsætte ham for mere og heldigvis på 5 dagen forsvandt hans smerte. Den 1 indlæggelse kom ret akut en søndag sen aften, da han var 5 uger gammel og små 2 timer efter ank til børne afd - lagde vi ham selv på operations bordet, vi så ham først 5½ time senere. Så ved hvor hårdt det føltes at skulle give 'slip'..

Ja, jeg skal nok bare slå koldt vand i blodet. Men nogle gange er læger altså også dygtige til at gøre en lidt ekstra bekymret.

Sikke en masse ting jeres lille dreng har været ude for. Det lyder ikke rart. Hvad er grunden til hans indlæggelser, ved de det?

Rasmus er også lidt mindre end gennemsnittet. han er ½ år, vejer 7,5 kg og måler 65cm. men indtil videre er det så lidt at lægen ikke bekymrer sig. han afviger fra hans kurve, men ikke noget alarmerende.

Mumto3 skriver:

Nogle gange skal man huske på hvordan et gennemsnit bliver lavet.

Et gennemsnit er jo netop et, ja: gennemsnit, og det vil sige at ca. halvdelen af alle børn ligger over gennemsnittet (og det er dem vi høre om; Hold da op hvor tager han meget på/kravler hurtigt/ går tidligt/smider bleen hurtigt osv. osv. Mens der er en ca. lige så stor gruppe som ligger under gennemsnittet og ikke vejer så meget, ikke kravler hurtigt, ikke går tidligt osv. -og så er det at vi alle sammen skal huske på, at det ikke at gå tidligt er IKKE det samme som at 'gå for sent', men at ens barn blot tilhøre den gruppe af børn der ligger på den anden side af gennemsnittet.

Nogle ting måler vi meget på (f.eks. karaktere) og andre ting måler vi slet ikke på (f.eks. hårfarve). Men rent faktisk så kunne man jo godt regne ud hvad gennemsnitshårfarven var i danmark, og så kunne man eller gå og være ked af at ens egen hårfarve lå under gennemsnittet. Eller man kunne vende det om og sige: Det kan godt være at gennemsnitsfarven er leverpostegsfarvet, men jeg vælger at være glad for mit lyse hår, selvom det er under gennemsnittet. Fordi vi slet ikke at vant til at tænke i gennemsnit omkring hårfarvet, så virker det helt absurt at gøre det! men rent faktisk kunne man godt antage at det er lige så absurt at sammenligne vægtkurver. Mennesker er forskellige, og nogle er små andre er store, og det giver ikke mening at sammenligne hurtig voksende babyer af meget store forældre, med babyer der er født med nogle andre forudsætninger. Det er jo vidt forskellige forløb de to babyer skal igennem det første ½ år. En baby der vejer 5kg ved fødslen skal tage 5 kg på i løbet af 6 mdr, mens en baby der vejere 3 kg ved fødslen kun skal tage 3 kg på, det er næsten det halve, så klart at den sidstnævnte ikke kan vokse så meget og så hurtigt som den anden. Det ville jo være groteskt hvis de gjorde.

 

Nå, alt det her er sagt, så vil jeg også sige; at når de fra lægevidenskabens verden begynder på at nu skal han hjernescannes, og nu skal vi have taget prøver og dittit dutten datten, ja, så er det da klart at man bliver bekrymret!!!!

Jeg har selv prøvet at have en datter der intet fejlede, men lægen troede hun havde fået en hjernesvults ( hun var 18 mdr), og hold da op var blev jeg bange, selvom jeg min mavefornemmelse fortalte mig at der ikke var noget i veje, så hyldede lægerne mig helt ud af den!!!

Ja, jeg skal nok bare tage den lidt med ro. Men som du selv siger, så er læger de værste til at hyle en helt ud af den. Faktisk har vi lige skiftet egen læge, da vi ikke kunne holde ud at høre på hendes "jamen, det er jo ikke normalt at være SÅ lille" og hvad hun ellers kunne finde på. Hun var stensikker på at der var noget meget alvorligt i vejen med ham. Faktisk sagde hun til 5 ugers undersøgelsen at han så mærkelig ud og overhovedet ingen øjenkontakt havde. Selvom vi kort forinden havde haft besøg af vores dejlige sundhedsplejerske, der synes han var noget at det sødeste og sagtens kunne få øjenkontakt, og var meget overrasket over hvor god han var til det allerede.

RikkeØ skriver:

1. Er I selv 'små' eller har nogle i familien der er mindre af vækst? Vi er ganske normale. Jeg er 168 og hans far er 182. Dog er de fleste i begge familier under 185 høje.

2. Når han skal scannes foregår det i bedøvlese, da de jo ikke kan ligge stille. Ja, det bliver ikke sjovt for hans mos. Puha.

3. Hvor stor var han ved fødsel? Har han altid vokset langsomt eller er det lige pludselig løjet af? Følger han sin kurve? Han var 45 cm og vejede knap 3 kilo. Han følger kurven, men ligger på den laveste. Højde og vægt følges fint ad. Dvs. han har vokset 15 cm på 6 måneder og ca. fordoblet sin fødselsvægt.

4. De typiske tegn på dværgvækst er: stort hoved, fremtrædende pande, flad næse, korte stærke ben og arme. Allerede da han var et par dage gammel fik vi ham undersøgt (af 2 læger) og de sagde ligeud at de ikke kunne se nogle tegn på dværgvækst, han har jo også et helt normalt hoved og ansigt, og stort er det ihvertfald ikke. Desuden har vi fået taget kromosonprøver for at undersøge om der skulle være en kromosonfejl - testen var helt normal.

5. har han haft infektioner? eller kronisk sygdom? meget astma medicin? Han er 6 måneder nu og har endnu ikke engang været forkølet. Og fejler absolut ingenting. Der er ingen arvelige sygdomme i familien der er vækstbetingede.

Kan godt se når jeg svarer på dine spørgsmål at der egentlig ikke er så meget at være bekymret for. Da det jo er nogle positive svar jeg kommer med. Men alligevel ligger det satdig og lurer (kender du det?)

Jeg vil bare lige hurtigt indskyde at det ikke nøsvendigvis er alle børn de bedøver når der foretages scanning af hjerte.. min datter fik sit hjerte første gang da hun var 7-8 uger og igen da hun var ca. 6 mdr. begge gange uden bedøvelse..

Ayasmor skriver:

Jeg vil bare lige hurtigt indskyde at det ikke nøsvendigvis er alle børn de bedøver når der foretages scanning af hjerte.. min datter fik sit hjerte første gang da hun var 7-8 uger og igen da hun var ca. 6 mdr. begge gange uden bedøvelse..

ooops...  læste lige indlægget endnu engang, og så at der stod hjerne og ikke hjerte.. jeg tager lige indlægget til mig igen

Min datter er heller ikke en af de største, men dog noget større end din søn alligevel.

Hun er 5 måneder, vejer 7,5 kg. og er omkring 65 cm.

Børn er jo forskellige, og lige pludselig skyder han nok i vejret. Det er jeg sikker på. Men kan da godt forstå du er lidt bekymret, det var jeg også i starten, da min datter ikke tog overvældende på i vægt.

RikkeØ skriver:

Min datter er pludselig holdt op med at tage på siden oktober, og ifølge min læge er det værre, når deres egen kurve får et knæk (som min Emma), end det er at de ligger i enten den høje eller lave ende, bare de følger deres kurve...

Vi havde først en teori om, at Emma nok havde tabt sig, da hun kom ud af gipsen (hofteskred), da hun så bevægede sig meget mere.

Men da hun efter vægtkontrol i tirsdags stadig vejer det samme , er det vist ikke grunden. Men i al den tid har hun ikke villet spise så meget, da hun har været syg tit (osse en gang omgangssyge med opkastninger), så nu hælder vi til den forklaring, men jo jeg ER nervøs, for hun har haft meget problemer med afføringen, forstoppelse og blod i afføringen...

Men jeg tror ikke du skal bekymre dig alt for meget, de undersøger jo sikkert for at sikre sig at der ikke er noget, sikkert ikke fordi de regner med der er noget.

Men en venindes datter har osse altid ligget i den lave ende, begge hendes forældre er så heller ikke så høje, men nu er hun da begyndt at tage på, så hun er ved at blive en lille prop, så nu har de fået af vide, at de skal til at passe lidt på med hvad hun spiser...

Men det er jo egentlig osse ligemeget., hvad vi andre skriver, for du vil nok alligevel bekymre dig en del, det gør jeg i hvert fald selv!!!

 

Nogle gange skal man huske på hvordan et gennemsnit bliver lavet.

Et gennemsnit er jo netop et, ja: gennemsnit, og det vil sige at ca. halvdelen af alle børn ligger over gennemsnittet (og det er dem vi høre om; Hold da op hvor tager han meget på/kravler hurtigt/ går tidligt/smider bleen hurtigt osv. osv. Mens der er en ca. lige så stor gruppe som ligger under gennemsnittet og ikke vejer så meget, ikke kravler hurtigt, ikke går tidligt osv. -og så er det at vi alle sammen skal huske på, at det ikke at gå tidligt er IKKE det samme som at 'gå for sent', men at ens barn blot tilhøre den gruppe af børn der ligger på den anden side af gennemsnittet.

Nogle ting måler vi meget på (f.eks. karaktere) og andre ting måler vi slet ikke på (f.eks. hårfarve). Men rent faktisk så kunne man jo godt regne ud hvad gennemsnitshårfarven var i danmark, og så kunne man eller gå og være ked af at ens egen hårfarve lå under gennemsnittet. Eller man kunne vende det om og sige: Det kan godt være at gennemsnitsfarven er leverpostegsfarvet, men jeg vælger at være glad for mit lyse hår, selvom det er under gennemsnittet. Fordi vi slet ikke at vant til at tænke i gennemsnit omkring hårfarvet, så virker det helt absurt at gøre det! Men rent faktisk kunne man godt antage at det er lige så absurt at sammenligne vægtkurver. Mennesker er forskellige, og nogle er små andre er store, og det giver ikke mening at sammenligne hurtig voksende babyer af meget store forældre, med babyer der er født med nogle andre forudsætninger. Det er jo vidt forskellige forløb de to babyer skal igennem det første ½ år. En baby der vejer 5kg ved fødslen skal tage 5 kg på i løbet af 6 mdr, mens en baby der vejere 3 kg ved fødslen kun skal tage 3 kg på, det er næsten det halve, så klart at den sidstnævnte ikke kan vokse så meget og så hurtigt som den anden. Det ville jo være groteskt hvis de gjorde.

 

Nå, alt det her er sagt, så vil jeg også sige; at når de fra lægevidenskabens verden begynder på at nu skal han hjernescannes, og nu skal vi have taget prøver og dittit dutten datten, ja, så er det da klart at man bliver bekrymret!!!!

Jeg har selv prøvet at have en datter der intet fejlede, men lægen troede hun havde fået en hjernesvults ( hun var 18 mdr), og hold da op var blev jeg bange, selvom jeg min mavefornemmelse fortalte mig at der ikke var noget i veje, så hyldede lægerne mig helt ud af den!!!

 det er sgu godt skrevet!!

 

 

 

Min datter er heller ikke en af de største, men dog noget større end din søn alligevel.

Hun er 5 måneder, vejer 7,5 kg. og er omkring 65 cm.

Børn er jo forskellige, og lige pludselig skyder han nok i vejret. Det er jeg sikker på. Men kan da godt forstå du er lidt bekymret, det var jeg også i starten, da min datter ikke tog overvældende på i vægt.

I mine ører lyder det ikke som lille...
Min datter var 7 måneder - 7,4 kilo og 66 cm.

Jeg tror ikke man skal hænge sig så meget i vægt og længde.
Som alle andre er inde på - hvis bare barnet følger SIN EGEN KURVE!

Den bedste måde at tolke og vurdere om alting er som det skal være, er at kigge på barnet i helhed - er barnet glad og tilpas, udvikler sig, sover godt og trives i sine vågne timer? For hvis barnet er et muntert og tilpas lille væsen, så er alting sikkert i den skønneste orden