Hvad gør jeg?

Jeg har en kæreste jeg er rigtig glad for. Problemet er bare at han ind imellem reagere på en underlig måde! Han har forbedret sig meget med tiden, men det går mig stadig på...

Det han kan finde på at gøre, er alt fra at kalde mig meget urimlige ting, til at kaste med fjernbetjæningen. Dog sker det ikke så tit mere, men hvis jeg har mine humørsvingninger, så får han pludselig nok.

Har brug for gode råd!!! Hvad gør jeg lige? Hvad ville i gøre?

Jeg var sammen med mine børns far i 11 år, gift i 9....! Han kunne også finde på at kalde mig totalt urimelige ting, og nogen gange gav jeg tilbage af samme skuffe... vi sku ha stoppet det for længe siden... det gjorde vi ik...! Så i oktober valgte jeg at blive skilt...!

 INGEN skal finde sig i sådan noget!

 Knus Rikke

forlad ham....

du behøver ikke gå og vente på han forbedrer sig...

der findes masser af dejlige mænd derude unden de uvaner...

Eftersom du er på et  babyforum må jeg antage at du enten har børn, eller tænker på at få dem indenfor nærmeste fremtid, og så tror jeg du ville vinde meget ved at tænke over at hvis han taber tålmodigheden ed dig fordi du har humørsvingnoinger nu, så går han da helt i hundende når han står emd et lille spædbarn i armene som bare skriger og skriger på 5. dag i træk, eller en lille tumling i trodsalderen som ikke vil lytte til et ord I siger... Hvad vil han så gøre - kalde barnet urimelige ting eller smide med fjernbetjeningen?

Når han har så svært ved at styre sit temperament overfor en voksen så har jeg svært ved at se ham ham styre det overfor et barn...

Jeg ville virkelig tage en seriøs snak med ham - eller 10 og overveje om det er for mit eget eller barnets bedste at leve med en mand der har så svært ved at styre sig...

Kh Rosa (med en far der har en meget lav frustrationstærskel...)

Jeg er ked af at sige det men mine alarmklokker ringer hver gang jeg hører sådan noget her.... Hvis han kalder dig grimme ting og KASTER med ting er det altså bare om at komme væk.... Det kan godt være det er i småtings-afdelingen nu, men når han ER startet på det kan det næsten kun blive værre. En eller anden dag kaster han med noget stort efter dig eller værre endnuander dig en....

Og mht til alle de ting han kalder dig så er det jo ikke ligefrem med til at gøre hverken din dag, dit liv eller dit selvværd bedre.... Jeg håber du vælger det bedste for dig selv.

1000 tak for de dejlige og søde hilsner, tak!

Jeg var urimlig da han kastede med fjernbetjæningen - fordi jeg blev sur over han ikke gad hente en is til mig hehe... Ja de humørsvingninger kan få mit til at være møj underlig. Synes i stadig, jeg skal komme væk?

Han sidder i stuen, imens jeg sidder i soveværelset. Han har ikke snakket til mig siden...

Jeg er studerende, og er halvvejs i min graviditet. Men har ikke råd til alle de nye baby ting alene. Ork viste ikke jeg ville have i sådan en situation alene! Føler mig sgu godt dum

Der er ikke meget "historie" at gå ud fra...

Du skriver at du blev sur fordi han ikke gad hente en is, og jeg gætter på der kom et skænderi ud af det, hvorefter han smed fjernbetjeningen i frustration.

Alt afhængig af hvor han smed den fjernbetjening synes jeg der er en verden til forskel. Kaster han den ned i sofaen/på gulvet eller kaster han den direkte efter dig??

RumlesMor skriver:

Der er ikke meget "historie" at gå ud fra...

Du skriver at du blev sur fordi han ikke gad hente en is, og jeg gætter på der kom et skænderi ud af det, hvorefter han smed fjernbetjeningen i frustration.

Alt afhængig af hvor han smed den fjernbetjening synes jeg der er en verden til forskel. Kaster han den ned i sofaen/på gulvet eller kaster han den direkte efter dig??

 

Jeg ved godt det hele lyder lidt latterligt... Men det er jo ikke første gang alt det her sker! Jeg sagde pga mine humørsvingninger - "at det var ondt han ikke gad hente en is..." Ikke surt, bare barnligt! Han sagde ikke noget, så smed han den skide fjernbetjæning og gik i seng...

Altså, jeg bliver sgu også sur når min kæreste er i dårligt humør og urimelig. Jeg kaster normalt ikke ting efter ham, men kan godt finde på at smide et skældsord eller to, hvis han er rigtig strid. Måske er det også sådan hjemme hos jer?

HVis han er decideret voldelig overfor dig fysisk eller verbalt, er det selvfølgelig en anden sag. Så synes jeg måske også du bør overveje jeres fremtid sammen, som andre også skriver?

Det er svært at give et ordentligt råd, når du ikke skriver mere

Kan du snakke med ham om hans adfærd når i ikke skændes/diskuterer? - for så ville jeg gøre det og fortælle ham hvad det gør ved dig. Den bedste måde at nå et andet menneske på er at fortælle hvad det gør hos os selv, istedet for at fortælle dem alt det de gør.

- håber I finder ud af det