jeg bliver så bange for at miste...

når jeg hører ting som den et-årige dreng der blev kvalt i sin mad i vuggestuen i dag. det er bare så tragisk, når sådan noget sker  de stakkels, stakkels forældre 

Puha, det havde jeg slet ikke hørt om...?!

Men ja, der sker jo forfærdelige ting "derude" hver evig eneste dag.
Og vi har alle det allermest dyrebare i hele verden, som vi vil beskytte og passe på med alt hvad vi har i os.
Livet som forældre ER også fyldt med bekymringer i kølvandet af alle de skønne, givende oplevelser og glæder der er ved det.

Det indebærer altid en lille smerte og frygt,
når man åbner sit hjerte og elsker fuldt ud 

Og jeg græder altid for andre, når jeg hører om sådanne forfærdelige ting, for man kan så tydeligt sætte sig i de forældres sted, og forestille sig, hvor forfærdelig en afmagt og et ekstremt tab det må være, at miste et barn....PUHA!!! jeg tror jeg ville blive skør i hovedet altså. jeg kan slet ikke klare tanken, og jeg håber aldrig det må ske for hverken mig selv eller andre .....men virkeligheden er desværre, at nogle oplever at miste deres børn, selvom det er helt helt forkert....

Neeeeej hvor FRYGTELIGT  sådanne historier giver også mig ondt i maven og giver mig lyst til at kramme mine piger og ALDRIG slippe dem igen! Det må være det hårdeste man nogensinde kan komme ud for stakkels forældre

Åååh nej hvor for færdeligt  Det har jeg slet ikke hørt, men læste det så lige her: http://www.jv.dk/artikel/808688

Eeeej nu får jeg også pludselig en masse bange fornemmelser... Åååh der kan bare så hurtigt ske noget. Det er jo frygteligt

Ja stakkels forældre. Tænk lige at skulle ringe til dem og sige hvad der er sket....

Milka skriver:

når jeg hører ting som den et-årige dreng der blev kvalt i sin mad i vuggestuen i dag. det er bare så tragisk, når sådan noget sker  de stakkels, stakkels forældre 

Ja det er virkelig så sørgeligt

-Og hvor jeg dog føler med de stakkels forældre og pædagoger

Jeg fik et total flash back da jeg læste det.... Fra da Malucca blev kvalt 1½ mdr. gammel.... Gudske tak og lov for at morfar var der, så han kunne blæse luft i hende... -og akutlægen var så hurtig fremme og fik trykke på hende, så der kom ordenligt gang i hjertet igen

Det er bare slet ikke til at holde ud at tænke på!

malucca09 skriver:

Jeg fik et total flash back da jeg læste det.... Fra da Malucca blev kvalt 1½ mdr. gammel.... Gudske tak og lov for at morfar var der, så han kunne blæse luft i hende... -

JustAnotherName skriver:

Det indebærer altid en lille smerte og frygt,

når man åbner sit hjerte og elsker fuldt ud 

det gør næsten ondt at elske så meget

Man bliver bare så sårbar når man har sådan en lille en (eller to) som man har ansvar på og skal passe på og som man elsker så højt så højt.

Jeg har altid været sådan en der ikke rigtig kunne holde ud at se nyheder fordi jeg gik med frygt for alt muligt inde i mit hovede længe efter. Og efter Liva er kommet til verden er det bare blevet endnu værre.
Hvordan skal man beskytte sit et og alt!?!

Det er både forfærdeligt men også forfærdeligt dejligt at være mor  

malucca09 skriver:

Ja det er virkelig så sørgeligt

-Og hvor jeg dog føler med de stakkels forældre og pædagoger

 

Jeg fik et total flash back da jeg læste det.... Fra da Malucca blev kvalt 1½ mdr. gammel.... Gudske tak og lov for at morfar var der, så han kunne blæse luft i hende... -og akutlægen var så hurtig fremme og fik trykke på hende, så der kom ordenligt gang i hjertet igen

Ej søde ven det var da helt forfærdeligt du har oplevet det....