Mor driver mig til vanvid...

Tjuhl skriver:

 yikes!!

ja meget

heldigvis virker min dørtelefon ikke så hun kan ikke komme op... hehe

memuffin skriver:

ja meget

heldigvis virker min dørtelefon ikke så hun kan ikke komme op... hehe

baby2010 skriver:

Ej det er virkelig godt at høre piger... Jeg er så træt så træt... Jeg håber VIRKELIG at det bliver bedre, når vores søn kommer - som du sagde BOBS. Og Nina - dig kommer jeg sgu snart over til, hvis det fortsætter  Kan vi ikke tales ved en af dagene? Kunne godt bruge en sludder.

Det er nærmest en gang om måneden at min mor enten svigter eller opfører sig helt vildt egoistisk.

- En af de sværeste ting at tilgive var, at hun smed mig ud som 19-årig...

- Hun har også altid SVINET min far til efter de blev skilt.

- Sidste år sendte hun mig en regning på 15.000,-. Fra jeg var 18 og til nu hvor jeg er 29 har hun skrevet ned hver gang hun har så lidt som hjulpet mig med at betale en tlf. regning.

Hun presser sig ind i mit liv og vil dominere og bestemme fx at tage med til fødslen og være dagpleje for vores søn og tage 1 uge fri omkring min termin. Jeg ved det ikke er mine behov, men hendes egne hun vil imødekomme. Det er som om hun tror vores søn er hendes eget barn. Det er ret skræmmende, og jeg er rigtig bekymret for hvordan det bliver i fremtiden med vores søn osv...

en ting jeg i hvert fald har lært...det er aldrig at f.eks. at spørge min mor om råd eller inddrage hende i ting jeg ved der kan komme en konflikt ud af eller f.eks. inddrage hende hvis min datter har været syg osv.....for så er det stensikkert at hun har opskriften på hvordan man skal gøre, og hun bliver ved og ved og ved, og bruger det desværre også imod en i situationer hvro hun føler sig f.eks. trængt op i en krog, såsom hvis jeg konfronterer hende med forsk. ting., og man ikke lige indretter sig efter hende..kan virkelig godt forstå din bekymring 

Det er så ærgeligt og jeg kan stadig få det helt mærkeligt i maven når f.eks. mine kollegaer sidder og taler om hvordan de er henholdsvis farmor/mormor eller andre hvor dejligt de har det med deres forældre/svigerforældre....for hvor kunne det være dejligt at dele de glæder og sorger med hende som man har når man bliver forælder, og der mangler jeg bare min mor fuldstændig...jeg prøver dog så vidt mulig at bruge andre, og være glad for det jeg har...men at bruge andre bliver aldrig det samme.

Men jeg har accepteret at jeg ikke kan få den mor jeg altid har drømt om altså det gode forhold...men jeg kan få et tåleligt forhold....bl.a. for min datters skyld. Jeg ved også godt hvorfor min mor er sådan, og ved at hun kan være det dejligste og mest elskelige menneske jeg har mødt. Men den person er desværre væk for det meste.

det skal siges at min mor er alkoholiker og absolut ingen grænser har

Tænkte i dit første indlæg, at det da vist nok lige var mit forhold til min mor du beskrev. Men kan så se at det alligevel er noget anderledes. Man kan sige at jeg er så "heldig" at have en mor der elsker min søster og jeg så meget, at hun vil have vi skal være der hele tiden. Så det er når vi ikke kommer eller ringer så ofte som hun har lyst til, at problemerne starter. Det er så anstrengende og blev så slemt i august, at jeg ikke har set hende siden. Så nu går jeg med de største spekulationer om hvor vidt jeg skal tage kontakt inden fødslen af vores datter i februar. Savner hende til at snakke med, især om graviditeten, men orker alligevel ikke mere af hendes humørsvingninger

BOBS - det er fuldstændig ligesom min mor - hun er også ustoppelig. I dag spurgte hun mig 3 gange pr. tlf om ikke hun skulle tage en uge fri fra job omkring min termin. Alle gange sagde jeg "nej tak".

Så sagde hun at "vi skulle passe på, at vi ikke afviste alle så meget, at de blev sure - tænk på Adams forældre" - her refererer hun til fortrolig info jeg har delt med hende ang. mine svigerforældre som SLET ikke gider børnebørn. Det er så ondsindet en kommentar!!! Hun udnytter information jeg har delt med hende, og bruger det imod mig. Hun truer mig med at hun bliver sur, hvis jeg ikke tager imod hendes tilbud... Det er som om hun forsøger at manipulere sig ind i mit liv...

Og BOBS jeg har kender godt den sorg der følger med den erkendelse om, at ens mor ikke er en "god nok mor". Det er så hårdt, og folk har rigtig svært ved at forstå det! Jeg tror mange af mine veninder tænker, at det er mig som er sur og besværlig, når jeg ikke vil have min mor tæt på mig - men det er fordi de ikke ved hvor omkostningsfuldt det er for mig, når hun så igen og igen svigter... Jeg tror aldrig jeg kommer mig 100% over at min mor ikke er, som jeg ville ønske hun var. Den eneste løsning er at blive ved med at "bekæmpe" hendes forsøg på at komme tæt på. Det er bare svært, for jeg vil jo så gerne have et nært forhold med min mor - det går bare ikke...

Min mor er også det mest elskelig og engagerede (og manipulerende) menneske jeg kender. Hun er meget "dramatisk" og karismatisk og har heller ingen grænser -eller respekt for andres grænser. Hun er overfølelsesladet - græder nok 5 ud af ugens 7 dage. Det hele kommer hurtigt til at handle om hende, og så er der ingen plads til os andre...

Michala - problemerne med min mor begynder også altid med, at jeg afviser hende eller siger nej. Så begynder vanviddet med manipulation, stikpiller, optrapning af konflikt osv. Selv om jeg ved hun prøver at gøre mig vred, så hun fx kan smække røret på - og dermed er JEG den afviste, ikke hende, så kan jeg stadig sommetider ikke styre det...

Jeg havde også en "pause" fra min mor på 1/2 år... Jeg troede det hjalp, men desværre er tingene stadig de samme og hun har stadig virkelig slemme adskillelsesissues som jeg stadig kæmper med næsten dagligt... Jeg tror desværre det eneste jeg kan gøre er, at blive bedre til at tackle det selv... Og ikke hoppe med på "vognen".

baby2010 skriver:

BOBS - det er fuldstændig ligesom min mor - hun er også ustoppelig. I dag spurgte hun mig 3 gange pr. tlf om ikke hun skulle tage en uge fri fra job omkring min termin. Alle gange sagde jeg "nej tak".

Så sagde hun at "vi skulle passe på, at vi ikke afviste alle så meget, at de blev sure - tænk på Adams forældre" - her refererer hun til fortrolig info jeg har delt med hende ang. mine svigerforældre som SLET ikke gider børnebørn. Det er så ondsindet en kommentar!!! Hun udnytter information jeg har delt med hende, og bruger det imod mig. Hun truer mig med at hun bliver sur, hvis jeg ikke tager imod hendes tilbud... Det er som om hun forsøger at manipulere sig ind i mit liv...

Og BOBS jeg har kender godt den sorg der følger med den erkendelse om, at ens mor ikke er en "god nok mor". Det er så hårdt, og folk har rigtig svært ved at forstå det! Jeg tror mange af mine veninder tænker, at det er mig som er sur og besværlig, når jeg ikke vil have min mor tæt på mig - men det er fordi de ikke ved hvor omkostningsfuldt det er for mig, når hun så igen og igen svigter... Jeg tror aldrig jeg kommer mig 100% over at min mor ikke er, som jeg ville ønske hun var. Den eneste løsning er at blive ved med at "bekæmpe" hendes forsøg på at komme tæt på. Det er bare svært, for jeg vil jo så gerne have et nært forhold med min mor - det går bare ikke...

Min mor er også det mest elskelig og engagerede (og manipulerende) menneske jeg kender. Hun er meget "dramatisk" og karismatisk og har heller ingen grænser -eller respekt for andres grænser. Hun er overfølelsesladet - græder nok 5 ud af ugens 7 dage. Det hele kommer hurtigt til at handle om hende, og så er der ingen plads til os andre...

Michala - problemerne med min mor begynder også altid med, at jeg afviser hende eller siger nej. Så begynder vanviddet med manipulation, stikpiller, optrapning af konflikt osv. Selv om jeg ved hun prøver at gøre mig vred, så hun fx kan smække røret på - og dermed er JEG den afviste, ikke hende, så kan jeg stadig sommetider ikke styre det...

Jeg havde også en "pause" fra min mor på 1/2 år... Jeg troede det hjalp, men desværre er tingene stadig de samme og hun har stadig virkelig slemme adskillelsesissues som jeg stadig kæmper med næsten dagligt... Jeg tror desværre det eneste jeg kan gøre er, at blive bedre til at tackle det selv... Og ikke hoppe med på "vognen".

uha ja jeg har også været ude for at folk har været fuldstændig uforstående ocerfor min holdning til min mor, da hun jo har charmeret dem totalt! der er sådan lidt borderline/personlighedsforstyrrelse over det, og så er det jo nemt for hende f.eks. at overbevise andre om at det er mig der er "noget i vejen med" og der har ikke været de rygter hun ikke har sat igang...som at min mand var voldelig osv. virkelig laaaangt ude...og ja tænk at bruge det ens datter fortæller en i tillid - bruge det til at ramme hende.....man er så uforstående især nu hvor jeg selv er bleve mor til en lille pige....aldrig ville jeg belemre hende med mine bekymringer og sorger (især slet ikke hvis de ikke er der) Jeg arbejder så også utrolig meget med ikke at ryge helt over i den anden grøft....Og jeg har altid haft det sådan at det jeg har været igennem skal ikke få mig til at se verden gennem en negativ linse. Jeg vil være fri - fri til at stole på andre mennesker og være åben for andre....det koster knubs. MEn jeg vil aldrig fortryde det. DOg har jeg også fumdet ud af at passe lidt på mig selv  - bl.a. derfor jeg p.t. er anonym her.

og ja som du skriver er det en sorg især at man ikke kan ændre dem...men til gengæld kan man ændre måske den måde man selv agerer på....så længe man har et sted at rase ud..det gør jeg i hvert fald´engang imellem..og så kan jeg bedre holdes hendes syge sind ud bagefter...i hvert fald al held og lykke herfra også når jeres lille bebs kommer...og du skal i hvert fald altid være velkommen til at sende evt. en privat besked og få luft...for forstår dig 100 %

BOBS skriver:

 

uha ja jeg har også været ude for at folk har været fuldstændig uforstående ocerfor min holdning til min mor, da hun jo har charmeret dem totalt! der er sådan lidt borderline/personlighedsforstyrrelse over det, og så er det jo nemt for hende f.eks. at overbevise andre om at det er mig der er "noget i vejen med" og der har ikke været de rygter hun ikke har sat igang...som at min mand var voldelig osv. virkelig laaaangt ude...og ja tænk at bruge det ens datter fortæller en i tillid - bruge det til at ramme hende.....man er så uforstående især nu hvor jeg selv er bleve mor til en lille pige....aldrig ville jeg belemre hende med mine bekymringer og sorger (især slet ikke hvis de ikke er der) Jeg arbejder så også utrolig meget med ikke at ryge helt over i den anden grøft....Og jeg har altid haft det sådan at det jeg har været igennem skal ikke få mig til at se verden gennem en negativ linse. Jeg vil være fri - fri til at stole på andre mennesker og være åben for andre....det koster knubs. MEn jeg vil aldrig fortryde det. DOg har jeg også fumdet ud af at passe lidt på mig selv  - bl.a. derfor jeg p.t. er anonym her.

og ja som du skriver er det en sorg især at man ikke kan ændre dem...men til gengæld kan man ændre måske den måde man selv agerer på....så længe man har et sted at rase ud..det gør jeg i hvert fald´engang imellem..og så kan jeg bedre holdes hendes syge sind ud bagefter...i hvert fald al held og lykke herfra også når jeres lille bebs kommer...og du skal i hvert fald altid være velkommen til at sende evt. en privat besked og få luft...for forstår dig 100 %

Ej du er bare en engel - det lyder som om vores mødre ligner meget hinanden... Min mor er også lidt borderline. Der er bare ikke noget man lige kan sætte fingeren på - såsom alkohol. Så for de fleste mennesker fremstår hun bare som meget underholdende og festlig. Men overfor mig (ikke så meget overfor min søster) kan hun være ondskabsfuld og manipulerende. Det er vildt ubehageligt.

Jeg skrev et brev til hende for nogle dage siden omkring hvordan jeg har det. Jeg lagde ikke noget imellem, men sagde præcis hvordan jeg havde det. Jeg håbede i mit stille sind, at hun ville tage noget til sig, men det gjorde hun (ikke overraskende) ikke. Hun kvitterede bare med, at hun ikke ville finde sig i mine angreb, og kunne jeg ikke acceptere hende som hun var, ville hun trække sig... Jeg kender hende dog godt nok til at vide, at jeg om ganske kort tid igen skal kæmpe for at holde hende væk fra mit liv.

Jeg er virkelig bekymret for hvordan det bliver, når vores søn kommer. På den ene side vil hun være verdens mest engagerede mormor, men på den anden side vil hun forsøge at tage over og opføre sig som om han er hendes barn. Jeg vil ikke kunne stole på, at hun efterlever de "regler" (fx ikke give barnet slik/kager, mens han er helt lille), som jeg giver hende. Jeg vil ikke kunne være sikker på, at hun ikke pludselig bruger vores søn imod os. Det er faktisk lige før jeg er bange for hvordan hun vil finde på nye måder at manipulere på...

Tror helt sikkert du hører fra mig igen i en privat besked. Du er ihvertfald også velkommen til at skrive til mig, hvis du har brug for at rase ud over din mor - jeg forstår det helt sikkert 

baby2010 skriver:

Ej du er bare en engel - det lyder som om vores mødre ligner meget hinanden... Min mor er også lidt borderline. Der er bare ikke noget man lige kan sætte fingeren på - såsom alkohol. Så for de fleste mennesker fremstår hun bare som meget underholdende og festlig. Men overfor mig (ikke så meget overfor min søster) kan hun være ondskabsfuld og manipulerende. Det er vildt ubehageligt.

Jeg skrev et brev til hende for nogle dage siden omkring hvordan jeg har det. Jeg lagde ikke noget imellem, men sagde præcis hvordan jeg havde det. Jeg håbede i mit stille sind, at hun ville tage noget til sig, men det gjorde hun (ikke overraskende) ikke. Hun kvitterede bare med, at hun ikke ville finde sig i mine angreb, og kunne jeg ikke acceptere hende som hun var, ville hun trække sig... Jeg kender hende dog godt nok til at vide, at jeg om ganske kort tid igen skal kæmpe for at holde hende væk fra mit liv.

Jeg er virkelig bekymret for hvordan det bliver, når vores søn kommer. På den ene side vil hun være verdens mest engagerede mormor, men på den anden side vil hun forsøge at tage over og opføre sig som om han er hendes barn. Jeg vil ikke kunne stole på, at hun efterlever de "regler" (fx ikke give barnet slik/kager, mens han er helt lille), som jeg giver hende. Jeg vil ikke kunne være sikker på, at hun ikke pludselig bruger vores søn imod os. Det er faktisk lige før jeg er bange for hvordan hun vil finde på nye måder at manipulere på...

Tror helt sikkert du hører fra mig igen i en privat besked. Du er ihvertfald også velkommen til at skrive til mig, hvis du har brug for at rase ud over din mor - jeg forstår det helt sikkert 

tusind tak og det var så lidt...vil garanteret benytte mig af dit tilbud

det er lidt skægt min mor er også mere manipulerende/kontrollerende/dømmende overfor mig end overfor mine andre søskende. Til gengæld gør hun mig også altid til noget lidt specielt...du kan så meget su er så dygtig sit barn er det sødeste...bla bla. rigtig splitting.....da man var noget yngre var det jo et boost at hun roste en på den måde...men selvfølgelig kun så længe man gør som hun synes og ikke sætter nogle grænser....det er virkelig manipulering i ordets værste forstand. og psykisk misbrug med stort P og stort M......uha ja det du beskriver det kan jeg så godt sætte mig ind i, og hvor må du være blevet ked af det, især når du venter jeres lille barn.

håber du alligevel kan glæde dig til jeres lille mirakel. Tror også når man er opmærksom på det skal det nok gå..værre hvis man ikke kunne se alle de her tingm, og de fik lov måske at gøre det samme ved ens børn...jeg ved hvilket løvemorinstikt der blev vagt i mig da jeg fødte min datter, og jeg følte mig bestemt ikke tættere på min mor....nu endnu længere væk og endnu mere uforstående over hvorfor hun kan handle som hun gør uden at tage ansvar....Jeg giver jo heller ikke hende skylden hvis der er noget der går galt i mit liv...hmmm ja

men rigtig meget held og lykke med jeres lille bebs...

herfra

BOBS skriver:

 

tusind tak og det var så lidt...vil garanteret benytte mig af dit tilbud

det er lidt skægt min mor er også mere manipulerende/kontrollerende/dømmende overfor mig end overfor mine andre søskende. Til gengæld gør hun mig også altid til noget lidt specielt...du kan så meget su er så dygtig sit barn er det sødeste...bla bla. rigtig splitting.....da man var noget yngre var det jo et boost at hun roste en på den måde...men selvfølgelig kun så længe man gør som hun synes og ikke sætter nogle grænser....det er virkelig manipulering i ordets værste forstand. og psykisk misbrug med stort P og stort M......uha ja det du beskriver det kan jeg så godt sætte mig ind i, og hvor må du være blevet ked af det, især når du venter jeres lille barn.

håber du alligevel kan glæde dig til jeres lille mirakel. Tror også når man er opmærksom på det skal det nok gå..værre hvis man ikke kunne se alle de her tingm, og de fik lov måske at gøre det samme ved ens børn...jeg ved hvilket løvemorinstikt der blev vagt i mig da jeg fødte min datter, og jeg følte mig bestemt ikke tættere på min mor....nu endnu længere væk og endnu mere uforstående over hvorfor hun kan handle som hun gør uden at tage ansvar....Jeg giver jo heller ikke hende skylden hvis der er noget der går galt i mit liv...hmmm ja

men rigtig meget held og lykke med jeres lille bebs...

herfra

Hej igen,

splitting JA - og desværre rigtig meget af det. Kender godt det med ros. Det er den måde de kommer tæt på... For et par uger siden sagde min mor, at hun ville gøre ALT for mig og sit kommende barnebarn - "ingen i verden elsker jer højere end mig!". Så sagde jeg, at min mand nok også havde det sådan, men så afbrød hun og sagde at det var hende. Helt overdrevet. Nu skriver hun til mig, at jeg er umoden og angriber hende - bare fordi jeg prøver at få hende til at behandle mig respektfuldt, som et voksent individ.

Jeg har været SÅ ulykkelig over det seneste skænderi med min mor - blandede følelser: på den ene side vred og på den anden dårlig samvittighed fordi jeg er i tvivl om jeg mon er for hård...

Så var jeg til JM i dag, og vi talte længe om problematikken. Hun var simpelthen så sej!!! Hun sagde, at jeg skulle lære min mor at respektere mig, og ville hun ikke det, så måtte jeg holde hende 100% på afstand. KUN tale om vejret og "ligegyldige" ting. Ikke give hende fortrolig information, som hun kan bruge imod mig. Bare stå fast og være kold. Det var bare SÅ dejligt, at få bekræftet, at min strategi er den rigtige. Det er en kæmpe udfordring, for jeg ville jo helst have et trygt, nært forhold til min mor, så ofte "falder  jeg i", og fortæller hende ting. Dem bruger hun så imod mig senere...

I dag føler jeg mig bare styrket og sikker på, at det er ok, at jeg siger fra! Jeg er min JM evigt taknemmelig!  Og så er det jo også dejligt, at man kan møde lidt forståelse her på baby.dk 

baby2010 skriver:

Hej igen,

splitting JA - og desværre rigtig meget af det. Kender godt det med ros. Det er den måde de kommer tæt på... For et par uger siden sagde min mor, at hun ville gøre ALT for mig og sit kommende barnebarn - "ingen i verden elsker jer højere end mig!". Så sagde jeg, at min mand nok også havde det sådan, men så afbrød hun og sagde at det var hende. Helt overdrevet. Nu skriver hun til mig, at jeg er umoden og angriber hende - bare fordi jeg prøver at få hende til at behandle mig respektfuldt, som et voksent individ.

Jeg har været SÅ ulykkelig over det seneste skænderi med min mor - blandede følelser: på den ene side vred og på den anden dårlig samvittighed fordi jeg er i tvivl om jeg mon er for hård...

Så var jeg til JM i dag, og vi talte længe om problematikken. Hun var simpelthen så sej!!! Hun sagde, at jeg skulle lære min mor at respektere mig, og ville hun ikke det, så måtte jeg holde hende 100% på afstand. KUN tale om vejret og "ligegyldige" ting. Ikke give hende fortrolig information, som hun kan bruge imod mig. Bare stå fast og være kold. Det var bare SÅ dejligt, at få bekræftet, at min strategi er den rigtige. Det er en kæmpe udfordring, for jeg ville jo helst have et trygt, nært forhold til min mor, så ofte "falder  jeg i", og fortæller hende ting. Dem bruger hun så imod mig senere...

I dag føler jeg mig bare styrket og sikker på, at det er ok, at jeg siger fra! Jeg er min JM evigt taknemmelig!  Og så er det jo også dejligt, at man kan møde lidt forståelse her på baby.dk 

aj hvor fedt at høre om en jm der giver sig tid til i fik en god snak

og ja kender det jo som sagt rigtig godt, og her ved jeg at jeg hele tiden skal holde hende ude i en armslængde, tænke meget nøje over hvert ord jeg siger nærmest osv. det er super hårdt. Men ved at jeg ikke vil fortryde det. Og synes helt bestemt ikke du er for hård - du siger bare fra nu, og det er kanon godt...men hvis man er blevet psykisk misbrugt som jeg vil kalde det, så er det jo netop at de kan få en til at tvivle meget på sig selv og de valg man foretager sig, og det er sgu sejt hver gang at skulle sige...jeg har ret, jeg kan mærke i min mave at jeg har ret.....men det er hårdt når de ligesom du beskriver smider en ud til højre, fordi man blot prøver at skære den tykke navlestreng over, som de er ved at kvæle en med.....

skønt i havde en god snak dig og jm...det er så rart at får bekræftet at man ikke tager helt fejl ikke.

mange kh fra bobs