Værd at vide om baby

Mumto3 skriver:

I min mødregruppe havde vi det præcis omvendt. INGEN havde hørt om at amming kunne være andet end fantastik, og man kunne bare sidde på café og så lige hive blusen op, -og så blev de fleste mødt med en helt anden virkelighed, hvor det tog tid at lære at amme og det gjorde ondt osv.

Vi var så forarvedet over ingen havde fortalt den anden side af amningen!

Hehe, same here! Jeg havde også et rosenrødt billede af at amme og havde ingen idé om hvor krævende det egentlig er
Jeg havde heldigvis en super nem graviditet og fødsel så for mig var tiden lige efter fødslen den hårdeste.. Man bliver ØM i hele kroppen af skulle finde den rette amme-stilling og ens underliv gør jo altså ret ondt efter en fødsel så det er ikke megen bevægelsesfrihed man har  De første par uger var ret kaotiske og det tog noget tid at få styr på sagerne. Måske var det fordi jeg var HELT grøn.. Kan ikke huske at have holdt et spædbarn før jeg fødte og selv det at skifte ble var nyt
Når jeg hører kvinder snakke om hvor meget de glæder sig til graviditets- og fødselshelvedet er overstået tænker jeg tit "ja, baaare vent...!"  Det er sgu heller ingen dans på roser EFTER bebs er ankommet

Zafir skriver:

 

Jeg læste meget lidt, inden - fordi jeg havde en følelse af, uanset hvad jeg læste, så ville det jo ikke give mig det billede som det i virkeligheden er...

MEN - det jeg læste var (alle historier om amning): Det er et HELVEDE de første 3 uger, dine brystvorter bliver sårede og betændte og du græder hvergang og det er frygteligt... :-S Så det var det jeg regnede med...

Så jeg var virkelig overrasket, da det ikke var sådan

Det aller bedste råd jeg fik var fra min JM, der sagde, at man skulle gøre alt det samme man plejer at gøre, mens man ammer, ellers vil man få pip. - så det gjorde jeg Og det virkede...

Hvor er det skønt at læse, at det gik godt for dig med amningen.

Min historie er dog noget helt andet;

Victor kunne ikke få fat omkring mit bryst da vi var oppe på sygehuset. Det med ammebrikkerne var meget tabu i sygeplejerskenes øjne. Men han kunne virkelig ikke få fat, og jeg var selvfølgelig ked af at han ikke kunne. Da jeg endelig fik lov at bruge en ammebrik, kørte det bare der ud af

Men da Victor var 4 uger gammel, havde jeg faktisk ligget med 40 i feber i ca. 3 uger. Jeg fik mælkefeber gang på gang, meget store revner, der resulterede i, at det yderste af min brystvorte kunne falde af når som helst. Da jeg skulle tørre blod af Victors mund efter hver måltid kunne jeg simpelthen ikke mere.

Men jeg nød at amme - sikke et bånd det giver mor og barn!

Men ang. ammebrikkerne.. Jeg synes det er fantastisk, at de findes. Det gjorde jo netop, at jeg kunne give min dreng en god start med god mad. Hvis ikke jeg havde haft den, havde han jo fået flaske fra start.

Men igen - skønt at læse din historie  

jeg ville gerne ha vidst at man virkelig bløder kraftigt efter en fødsel. det var der ingen der havde fortalt mig og jeg troede jeg sku dø da det bare fortsatte med at pisse ud med blod (første gang jeg var på toilet)

anden ting jeg godt ville ha vidst, var hvor meget kærligheden overmander en, hvor meget man pludselig værdsætter sådan en lille skabning og totalt glemmer ens egne behov jeg fik kun en masse negativt afvide.

og så liiige den ting med at man ALDRIG bliver udlært som mor. der er stadig spørgsmål, uanset om man føder nr. 1 eller 4

DortheSimonsen skriver:

Hvor er det skønt at læse, at det gik godt for dig med amningen.

Min historie er dog noget helt andet;

Victor kunne ikke få fat omkring mit bryst da vi var oppe på sygehuset. Det med ammebrikkerne var meget tabu i sygeplejerskenes øjne. Men han kunne virkelig ikke få fat, og jeg var selvfølgelig ked af at han ikke kunne. Da jeg endelig fik lov at bruge en ammebrik, kørte det bare der ud af

Men da Victor var 4 uger gammel, havde jeg faktisk ligget med 40 i feber i ca. 3 uger. Jeg fik mælkefeber gang på gang, meget store revner, der resulterede i, at det yderste af min brystvorte kunne falde af når som helst. Da jeg skulle tørre blod af Victors mund efter hver måltid kunne jeg simpelthen ikke mere.

Men jeg nød at amme - sikke et bånd det giver mor og barn!

Men ang. ammebrikkerne.. Jeg synes det er fantastisk, at de findes. Det gjorde jo netop, at jeg kunne give min dreng en god start med god mad. Hvis ikke jeg havde haft den, havde han jo fået flaske fra start.

Men igen - skønt at læse din historie  

Uha en historie!!!...

Jeg underkender slet ikke at der er dårlige historier, det er bare vigtigt at fortælle begge dele

Zafir skriver:

 

Uha en historie!!!...

Jeg underkender slet ikke at der er dårlige historier, det er bare vigtigt at fortælle begge dele

Jeg er helt enig!
Jeg havde heldigvis hørt lidt af hvert.

• amning: Jeg ville gerne have vidst at det var okay hvis man ikke kunne amme. Inden fødslen snakkede/prædikede alle om at man skulle amme amme amme. Selvfølgelig ville jeg da også gerne amme det var jo det bedste for barnet og erstatning var mildest talt et fyord. Bare hårdt når barnet kommer til verdenen og man ikke har noget mælk i 4 mdr. knoklede jeg i døgndrift for at få amningen til at køre og lige lidt hjalp det. Trods malkemaskiner og konstant amning. I stedet havde jeg en ked og sulten dreng... bare nogle havde sagt det helt okay det ikke fungere og han bliver en lige så sund og rask dreng med erstatning .
• søvn Føler ikke jeg har været så hårdt ramt endnu , men måske kommer det.
• pleje af baby Zinksalve og pudder er unødvendigt (i alt fald herhjemme)
• udstyr Alt behøver ikke være nyt og bortset fra barnevogn, seng og pusleudstyr, kan man købe resten undevejs, når baby er ankommet

At man bliver yderst sensitiv og følsom. Du græder når du fuldstændig bliver overmandet af kærlighed til dit barn. Du græder når du ser nyheder. Du græder når du er lykkelig og du græder når du er trist, ja der er mange ting som kan gøre at mine øjne løber i vand.