Jer der er gravide eller har født efter I har haft en SA?

Hejsa,

Jeg aborterede jo i sommeres da jeg var omkring uge 8-9, kan ikke huske det præcist.

Jeg følte mig faktisk ikke synderligt gravid, men tænkte ikke så meget over det, for da jeg ventede min datter havde jeg ingen symptomer gener eller andet, så tænkte faktisk mere, skønt at jeg får en graviditet der ligner den første:0)

Men ja sådan skulle det ikke gå, havde en spontan SA, som var helt uden komplikationer.

Havde min mens en gang, og så var jeg gravid igen, og er idag 30+3 og venter en meget aktiv dreng.

Denne graviditet er meget anderledes end den første, havde kvalme og spændte bryster uafbrudt i 16 uger samt en ubeskrivelig træthed, men derefter har det været helt uden gener.

Og endnu engang, hjertelig tillykke med fnugget:0) Er sikker på at det er nu det er nu:0)

Christina

Hej Zafir.

Jeg havde en SA i 8. uge i 2006, blev så gravid 4 måneder efter og fik Amalie i Juli 07 havde efterfølgende en MA i 12. uge og en SA i 6. uge og nu er jeg så gravid igen igen, men er nået til 20. uge så denne gang tror jeg på det. (selvom det startede med tvillinger hvoraf den ene døde i 10. uge)

Jeg har desværre ikke kunne mærke forskel på om det har været en "dårlig" graviditet eller en god gravidtet. DESVÆRRE: Men har hver gang fået af vide (Efter jeg havde fået Amalie) at jeg jo har kunne gennemføre en graviditet tidligere, så kan det også sagtens lade sig gøre igen. Det er jo faktisk meget meget få der abortere mere end 2 gange. Så hvorfor skal det ikke gå godt med din gravidtet, du har jo også kunne gennemfører før

Jeg har jo så ikke lige den mest opløftende statistik. Men har da trods alt fået et barn - og et i vente.

Jeg forstår så udemærket din uro, tanker og angst. Der er desværre ikke noget man rigtig kan gøre ved det. Snak med din læge om du ikke kan få en tryghedsscanning fordi du er meget nervøs. Det fik jeg lov til. Til NF spurgte jeg også om jeg ikke kunne få en ex. scanning mellem NF og MD og det har jeg også fået lov til. Det er ikke sundt at gå rundt og være alt for bange

Glæder mig til at følge dig, og håber alt går som det skal.

Lisbeth der skal til MD næste torsdag og er rystende nervøs

Jeg er rigtig glad for at læse jeres historier, om at det er endt lykkeligt - trods alt.

Jeg glæder mig også over min kvalme, selvom jeg er FULDSTÆNDIG mørbanket... Stadig ikke så jeg kaster op, bare sådan en konstant kvalme under overfladen og energien i bund - selvfølgelig fordi min krop bruger energien på noget andet.

Om aftenen, når der ER lavet mad, spist, sendt manden på arbejde og Idun puttet - så har jeg bare IKKE foretaget mig andet end at spise et par knækbrød, drikke te og ligge med min computer på skødet og kunne se tv'et over skærmen. Jeg kan simpelthen dårligt bevæge mig til at gå på wc... :-S Men jeg ved jo også godt at det ikke bliver ved sådan.

Nu skal jeg til lægen første gang på mandag, når jeg er 6+0 også skal jeg til scanning i uge 8-9 stykker første gang, så jeg kommer til så TIDLIG NF som muligt.

Jeg ved godt at jeg også har en ok statestik for ikke at miste på sa, fordi jeg jo har holdt på 2 graviditeter. Spunken ville jo ikke selv afsted, selvom lægerne sagde at den burde have været en abort, så syg den var.

Så den SKAL bare blive der nu og den SKAL bare være rask.

Jeg tager det så meget med ro jeg kan på mit arbejde og tager mig en fridag i ny og næ, så jeg kan få tanket lidt op på energien... Så må det gå så rigtig godt.

Men jeg er meget glad for at læse alle de historier der ender godt