Eksperter: Børn er for længe i institution

Mange forældre tror??(?) faktisk at børnene har bedre af at være ude end hjemme hos deres mor...virkelig mange der smider helt små børn ud og passes selvom de er hjemme på barsel, den forstår jeg heller ikke...men derfor vi selvfølgelig også får så forskellige børn ud af det...

Eva skriver:

Mange forældre tror??(?) faktisk at børnene har bedre af at være ude end hjemme hos deres mor...virkelig mange der smider helt små børn ud og passes selvom de er hjemme på barsel, den forstår jeg heller ikke...men derfor vi selvfølgelig også får så forskellige børn ud af det...

Tror du ikke det er en holdning, forældrene har måttet vælge at abonnere på pga. dårlig samvittighed?

Doktor Doolittle skriver:

Eva skriver:

Mange forældre tror??(?) faktisk at børnene har bedre af at være ude end hjemme hos deres mor...virkelig mange der smider helt små børn ud og passes selvom de er hjemme på barsel, den forstår jeg heller ikke...men derfor vi selvfølgelig også får så forskellige børn ud af det...

Tror du ikke det er en holdning, forældrene har måttet vælge at abonnere på pga. dårlig samvittighed?

Desværre ikke...for så var den vel til at rokke ved og ændre på.
Hvis det var tilfældet, så var børn vel heller ikke så meget ude når deres mor er hjemme....men skræmmende er det og jeg undres over hvorfor der er så mange der vælger at få børn, når børnenes liv ikke er hjemme...hvis du forstår??

Eva skriver:

Mange forældre tror??(?) faktisk at børnene har bedre af at være ude end hjemme hos deres mor...virkelig mange der smider helt små børn ud og passes selvom de er hjemme på barsel, den forstår jeg heller ikke...men derfor vi selvfølgelig også får så forskellige børn ud af det...

Tak ;o)

Fordi du bl.a. støtter mig i mit valg.
Jeg synes ofte "folk" undrer sig og mener at det er synd for Augusta.
Jeg forstår det ikke ???

Nå men børn er en gave og det er skønt at gå hjemme med dem.
Jeg kunne ikke gøre det i de lange løb, jeg tror desværre jeg ville blive lidt bims.
Men alle de smukke stunder med ens børn, de smil de sender hinanden. Det skal fremmede ikke have glæde af.......

Ingen tabere i at tage vuggestuebørn hjem under barsel af mindre søskende.
Gør det !!!

Når det så er sagt er Augusta motiveret for at starte i BH, det sker formodenligt i august. Jeg glæder mig over at jeg kan sluse hende ind med korte dage og 3 dage om ugen, indtil livets barske realitet igen er 2 fuldtidarb. forældre og med inst.tid fra 09.15 - 15.45 4 dage om ugen........

Jeg frygter den dårlige samvittighed, som er kommet for at blive.

sludder sladder jeg stopper nu --------

Anette

A.I.G. skriver:

Eva skriver:

Mange forældre tror??(?) faktisk at børnene har bedre af at være ude end hjemme hos deres mor...virkelig mange der smider helt små børn ud og passes selvom de er hjemme på barsel, den forstår jeg heller ikke...men derfor vi selvfølgelig også får så forskellige børn ud af det...

Tak ;o)

Fordi du bl.a. støtter mig i mit valg.
Jeg synes ofte "folk" undrer sig og mener at det er synd for Augusta.
Jeg forstår det ikke ???

Nå men børn er en gave og det er skønt at gå hjemme med dem.
Jeg kunne ikke gøre det i de lange løb, jeg tror desværre jeg ville blive lidt bims.
Men alle de smukke stunder med ens børn, de smil de sender hinanden. Det skal fremmede ikke have glæde af.......

Ingen tabere i at tage vuggestuebørn hjem under barsel af mindre søskende.
Gør det !!!

Når det så er sagt er Augusta motiveret for at starte i BH, det sker formodenligt i august. Jeg glæder mig over at jeg kan sluse hende ind med korte dage og 3 dage om ugen, indtil livets barske realitet igen er 2 fuldtidarb. forældre og med inst.tid fra 09.15 - 15.45 4 dage om ugen........

Jeg frygter den dårlige samvittighed, som er kommet for at blive.

sludder sladder jeg stopper nu --------

Anette

Udfra min overbevisning og i min verden, der gør du det aller aller bedste for dine piger...kan slet ikke se hvad en dp eller vs skulle kunne gøre bedre...aldrig.
Så hatten af for dig...har jo som skrevet selv haft mine hjemme og det er da ikke bare lige, det er da hårdt arbejde og da jeg startede studie og børnene kom ud, da opdagede jeg da hvor meget nemmere og mindre stressende det var på mange måder...men hader det er andre voksne der har en masse timer med dem og ikke jeg...
Knus herfra...

Eva skriver:

Er for så vidt enig med dig men den her sætning kan jeg slet ikke få til at passe ind i det du skriver om:

det er utroligt svært at overleve på en løn nu om dage, med mindre man er enlig forsørger...


Ja, man klarer sig for en løn, fordi der ikke er et andet valg, men at være enlig forsørger gør det jo fuldstændigt umuligt at klare sig uden ens løn...for så er der intet.
Par hvor den ene har et job har en mulighed, enlige har ingen...jeg var heldig at gå hjemme i mange år med mine børn, fordi jeg havde en mand med en indtægt og fordi vi valgte det sådan...men da jeg blev alene, da måtte jeg desværre sende min mindstemand ud fordi der ingen mulighed var..

Så ja, ind med borgerlønnen...eller giv da i det mindste forælrene det beløb som der spares ved at børnene ikke passes af det offentlige...

Knus Eva...

det jeg mente var...at dengang jeg var alene med børnene, gik det jo fint med en enkelt løn, jeg var heldig at kunne gemme mig for min fagforening i 4 år faktisk...(altså lovligt..hæ hæ) og fik virkelig en kvallitid med mine unger, men nu hvor michael og jeg bor sammen er det sådan at hvis jeg vælger at vil gå hjemme med mine unger, så skal han forsørge mig...altså bliver vi som familie straffet for at den ene vil gå hjemme...og som vores verden ser ud tror jeg ikke lige der kan blive råd til det...jeg ved godt det er et prioterings-? men vi har åbenbart prioteret lidt for højt...men planer var så heller ikke lige at tif skulle komme så hurtigt...lol...

well, vil bare råbe højt om at borgerløn nok ikke er så skæv en ide, jeg tror vi kan spare samfundet for rigtig mange penge på den konto...ihvertfald på længere sigt

Loggidut skriver:

Eva skriver:

Er for så vidt enig med dig men den her sætning kan jeg slet ikke få til at passe ind i det du skriver om:

det er utroligt svært at overleve på en løn nu om dage, med mindre man er enlig forsørger...


Ja, man klarer sig for en løn, fordi der ikke er et andet valg, men at være enlig forsørger gør det jo fuldstændigt umuligt at klare sig uden ens løn...for så er der intet.
Par hvor den ene har et job har en mulighed, enlige har ingen...jeg var heldig at gå hjemme i mange år med mine børn, fordi jeg havde en mand med en indtægt og fordi vi valgte det sådan...men da jeg blev alene, da måtte jeg desværre sende min mindstemand ud fordi der ingen mulighed var..

Så ja, ind med borgerlønnen...eller giv da i det mindste forælrene det beløb som der spares ved at børnene ikke passes af det offentlige...

Knus Eva...

det jeg mente var...at dengang jeg var alene med børnene, gik det jo fint med en enkelt løn, jeg var heldig at kunne gemme mig for min fagforening i 4 år faktisk...(altså lovligt..hæ hæ) og fik virkelig en kvallitid med mine unger, men nu hvor michael og jeg bor sammen er det sådan at hvis jeg vælger at vil gå hjemme med mine unger, så skal han forsørge mig...altså bliver vi som familie straffet for at den ene vil gå hjemme...og som vores verden ser ud tror jeg ikke lige der kan blive råd til det...jeg ved godt det er et prioterings-? men vi har åbenbart prioteret lidt for højt...men planer var så heller ikke lige at tif skulle komme så hurtigt...lol...

well, vil bare råbe højt om at borgerløn nok ikke er så skæv en ide, jeg tror vi kan spare samfundet for rigtig mange penge på den konto...ihvertfald på længere sigt

Jeg ved ikke hvordan du kunne gå hjemme og blive forsørget i fire år, for den går da vidst ikke mere???
Men jeg klager ikke...mit liv er sat efter hvordan jeg ønsker at leve og sådan skal det vel være...:)

Ja, det er jo en evigt dårlig samvittighed, man kan rende rundt med, når man har sit barn i institution. Alle vil jo gerne være så meget sammen med deres barn, som muligt, men nogle har bare arbejdstider, som gør at børnene må være længe i institution.

Og et eller andet sted, synes jeg ikke, at det hele kan koges ned til prioriteringer. For der er jo nogen, der skal bo og arbejde i byerne, og dermed kommer til at sidde lidt hårdere i det. Vi kan jo ikke alle flytte ned til en lille flække på Lolland. Heller ikke alle har en mulighed, for at få deltidsjob inden for deres branche. Selv bliver jeg uddannet læge om 1,5år og er gift med en læge. Med de arbejdstider vi typisk vil få, kan det nemt betyde, at vores søn kommer til at være længe i institution. Men skal læger så ikke blive gift og få børn med andre læger?

Jeg håber da, at vi vil kunne komme til at arbejde forskudt af hinanden, og jeg vil da gøre mit til at han ikke er længere i instutution end nødvendigt. Men jeg vil ikke droppe min uddannelse og fremtidige karriere, fordi det er bedst, at de små kun er 5-6 timer i institution hver dag. Samfundet har vel også brug for mig.
Udover det tror jeg heller ikke, at jeg ville kunne trives som hjemmegående, og jeg ville blive en meget ked og deprimeret mor, hvis det var det, som blev løsningen. Og det er vel slet ikke til gavn for min søn.

Så jeg synes hellere, at man skal arbejde for at børnene har det så godt som muligt i de timer de er i instition. Måske prøve at finde ud af, hvordan man gør miljøet i institutionerne mindre stressende.

Jeg tror da heller ikke, at de forældre der først kan hente rigtig sent, har det specielt fedt med det. Men jeg kunne ikke finde på, at stille spørgsmål ved de valg og prioriteringer de har foretaget. Jeg vil tværtimod automatisk gå ud fra, at de prøver, at få så meget tid sammen med deres børn som muligt. For det vil alle gode og kærlige forældre:)

Knus Neta

Netapige skriver:

Ja, det er jo en evigt dårlig samvittighed, man kan rende rundt med, når man har sit barn i institution. Alle vil jo gerne være så meget sammen med deres barn, som muligt, men nogle har bare arbejdstider, som gør at børnene må være længe i institution.

Og et eller andet sted, synes jeg ikke, at det hele kan koges ned til prioriteringer. For der er jo nogen, der skal bo og arbejde i byerne, og dermed kommer til at sidde lidt hårdere i det. Vi kan jo ikke alle flytte ned til en lille flække på Lolland. Heller ikke alle har en mulighed, for at få deltidsjob inden for deres branche. Selv bliver jeg uddannet læge om 1,5år og er gift med en læge. Med de arbejdstider vi typisk vil få, kan det nemt betyde, at vores søn kommer til at være længe i institution. Men skal læger så ikke blive gift og få børn med andre læger?

Jeg håber da, at vi vil kunne komme til at arbejde forskudt af hinanden, og jeg vil da gøre mit til at han ikke er længere i instutution end nødvendigt. Men jeg vil ikke droppe min uddannelse og fremtidige karriere, fordi det er bedst, at de små kun er 5-6 timer i institution hver dag. Samfundet har vel også brug for mig.
Udover det tror jeg heller ikke, at jeg ville kunne trives som hjemmegående, og jeg ville blive en meget ked og deprimeret mor, hvis det var det, som blev løsningen. Og det er vel slet ikke til gavn for min søn.

Så jeg synes hellere, at man skal arbejde for at børnene har det så godt som muligt i de timer de er i instition. Måske prøve at finde ud af, hvordan man gør miljøet i institutionerne mindre stressende.

Jeg tror da heller ikke, at de forældre der først kan hente rigtig sent, har det specielt fedt med det. Men jeg kunne ikke finde på, at stille spørgsmål ved de valg og prioriteringer de har foretaget. Jeg vil tværtimod automatisk gå ud fra, at de prøver, at få så meget tid sammen med deres børn som muligt. For det vil alle gode og kærlige forældre:)

Knus Neta

Det er jo det nemme at sige at:...alle kan jo ikke, vi har jo også brug for osv osv...det er også fint nok, men igen, så vælger vi jo hver især helt nede på den enkeltes plan hvordan vores verden vil se ud...jeg er 33 år nu og er først færdig om min. 5 år med min uddannelse og måske længere...dvs mine børn er store før jeg kommer ud og arbejder og jeg har en masse år hvor jeg har korte dage og er meget fleksibel med sygedage hos børnene osv..Så jeg bliver gammel når jeg skal tjene penge, men så har jeg tid til det og nu hvor der er tid, så har jeg mine unger jeg kan nyde...
Så for mig handler det om at man kan hvis man vil...men spørgsmålet for hver enkelt er jo hvad man vil.
At jeg ikke mener mine unger skal passes længe på institution og at det ikke er for det gode for dem at have lange dage, det valg og den holdning kan jeg jo kun have for mine egne børn og udfra hvilket børneliv de skal se tilbage på som voksne...men min mening er jo bare rigtig for mig, i mit liv.
Knus Eva,,

Eva skriver:

Loggidut skriver:

Eva skriver:

Er for så vidt enig med dig men den her sætning kan jeg slet ikke få til at passe ind i det du skriver om:

det er utroligt svært at overleve på en løn nu om dage, med mindre man er enlig forsørger...


Ja, man klarer sig for en løn, fordi der ikke er et andet valg, men at være enlig forsørger gør det jo fuldstændigt umuligt at klare sig uden ens løn...for så er der intet.
Par hvor den ene har et job har en mulighed, enlige har ingen...jeg var heldig at gå hjemme i mange år med mine børn, fordi jeg havde en mand med en indtægt og fordi vi valgte det sådan...men da jeg blev alene, da måtte jeg desværre sende min mindstemand ud fordi der ingen mulighed var..

Så ja, ind med borgerlønnen...eller giv da i det mindste forælrene det beløb som der spares ved at børnene ikke passes af det offentlige...

Knus Eva...

det jeg mente var...at dengang jeg var alene med børnene, gik det jo fint med en enkelt løn, jeg var heldig at kunne gemme mig for min fagforening i 4 år faktisk...(altså lovligt..hæ hæ) og fik virkelig en kvallitid med mine unger, men nu hvor michael og jeg bor sammen er det sådan at hvis jeg vælger at vil gå hjemme med mine unger, så skal han forsørge mig...altså bliver vi som familie straffet for at den ene vil gå hjemme...og som vores verden ser ud tror jeg ikke lige der kan blive råd til det...jeg ved godt det er et prioterings-? men vi har åbenbart prioteret lidt for højt...men planer var så heller ikke lige at tif skulle komme så hurtigt...lol...

well, vil bare råbe højt om at borgerløn nok ikke er så skæv en ide, jeg tror vi kan spare samfundet for rigtig mange penge på den konto...ihvertfald på længere sigt

Jeg ved ikke hvordan du kunne gå hjemme og blive forsørget i fire år, for den går da vidst ikke mere???
Men jeg klager ikke...mit liv er sat efter hvordan jeg ønsker at leve og sådan skal det vel være...:)

uha da da citat på citat.

jo dengang havde jeg 4 år at løbe på, vor fagforeningen ikke rørte mig...det vil så sige jeg var på kurser ind i mellem, men i det store hele gik jeg hjemme.
jeg havde optjent min fagforening, og blev fyret i udgangen af år 1999 (lige som min daværende kærste og jeg gik fra hinanden) og jeg startede på job 14 dage før min falddato i 2003. dog skal det siges jeg fik orlov til at passe min dødsyge mor, indtil hun døede i aug. 2003, men det regner jeg nu ikke for et job, selv om det var lønnet.
jeg ved i grunden ikke hvordan reglerne er nu? men dengang kunne man gå i op til 4 år, som egentlig kun blev afbrudt af kurser.

det korte af det lange er, at den aldrig ville gå nu, eftersom vi har spolet vores levestandart en smule i vejret...det er selvforskyldt, absolut...men i grunden ville jeg nu heller ikke være ked af at komme tilbage og bo i lejlighed, uden bil...så lang tid jeg har min mand og mine børn...

hvordan folk vælger er jo deres sag...jeg tager hatten af for de kvinder som helliger sig arbejdsmarkedet...helt klart...jeg gør det jo også selv, men kunne jeg vælge anderledes...så ville jeg gerne det. (tror bare ikke manden ville hygge sig så meget med det igen)