Mænd altså!

Majastina skriver:

Jeg har været til jordemoder idag, og er i den forbindelse blevet vejet og har nu taget 7,5 kg på. Jeg har altid haft et problem med min vægt, i den forstand at jeg er meget hysterisk med at tage på, og jeg har af samme grund ikke en vægt hjemme, af frygt for at blive besat af tallene, og besat af at tabe mig, sådan har jeg altid haft det. Hvis jeg er et sted med en vægt, så vejer jeg mig ca. ti gange om dagen for at sikre mig, at jeg ikke har taget for meget på. Jeg vil derfor helst ikke vide tallene selv, men idag så jeg det så, og jeg kan mærke, at jeg blev rigtig ked af det, også selvom jeg jo skal tage på, og jeg vil også gerne tage på, det er bare de dumme tal, som spøger, og min mand har været sur på mig lige siden vi tog derfra, fordi jeg er ked af det. Men jeg tænker, at det da er meget normalt, at man er ked af, at miste sin figur og at man forandrer sig så meget, men det har han slet ikke nogen forståelse for overhovedet, jeg ved ikke om det bare er mig, der er skør eller hvad?

Jeg er/har været meget Hysterisk ang min vægt, Men Jeg har os kæmpet med anoreksi i lang tid, OG kom ud af det i 06 men har stadig meget svært ved at se vægten gå op, Derfor har jeg Heller ikk en vægt i hjemmet og kommer aldrig til det, og har os meget svært ved at spise nogle dage.

Men da jeg var til Jm den 10. december, Var jeg både ved at græde fordi jeg havde taget 4 kg på, men alligevel blev jeg os glad, fordi det er jo lillepigen der er grunden til det. Men Jm Blev ved med at sige jeg skulle være stolt over det, Så det er jeg.  Men det er at min mave vokse, Havde jeg MEGET svært ved at acceptere i starten men kæresten og familien bliver ved at fortælle hvor pænt det er til mig at tage på, så acceptere Det kun li

Så forstår dig udemærket hvorfor du blev Ked af det

Lone 25+1

åhr hvor kan jeg bare godt se hvad du mener... vi har ingen vægt, men mine forældre har og HVER gang vi er derhjemme vejer jeg mig lige når vi kommer ind af døren og inden vi tager hjem.. jeg er 18+2 og har tabt mig tre kilo så skulle egentlig bare spise den ekstra skefuld sovs og lukke røven med jeg ik vil tage for meget på og bla bla bla.. men hold kæft hvor er det svært!!! jeg har altid været hende der kunne spise alt uden det satte sig - alt.. og nu er jeg bange for at spise bare en småkage fordi jeg i hvert fald ik skal blive tyk... men en aften resulterede min sindsyge (som jeg kalder det) i at min kæreste fortalte han var bekymret over jeg ikke tog på og at han så hellere jeg tog tyve kilo på i stedet for jeg var så fanatisk... og det lettede bare helt vild, for jeg tror faktisk jeg var (og er stadig lidt) skide bange for at han synes jeg ville blive ulækker, utiltrækkende eller usexet hvis jeg tog på.. men han var bare bekymret for jeg IKK tog på.. og det var jo dejligt!

men kan sagtens følge dig, og har stadig svært ved bare at gi mig hen og tænke - jubii jeg skal snart veje mindst 12 kilo mere end jeg gør nu.. hehe..

vejer 55 i dag og jordemoderen sagde sidste gang at det jo ikke var nok så hun så gerne vægten steg og hvis jeg vejede 70 kilo ved min fødsel var det kun lige nok.. så go for it and EAT!

Det er rart at høre, at jeg ikke er den eneste, der har det sådan. Al vægten sidder også på maven, og det er jo meningen. Og som I også siger, så er mændene nok egentlig glade for at vi tager på. Jeg bekymrede mig bare en del, fordi man mand er til helt tynde piger, og altid har drillet med at han ville droppe mig, hvis jeg blev tyk, det har kun været i spøg, men stadigvæk, så sidder den og nager i baghovedet. Jeg tror dog, at grunden til at han blev sur idag, netop er fordi han er bange for, at jeg skal blive fanatisk og ikke tage på, som jeg skal. Ligesom din kæreste Blyviol, så er han nok mest bekymret. Har du haft meget kvalme siden du har tabt dig så meget?

Og Lone, det er flot, at du er kommet dig ovenpå din anoreksi, det skulle være noget af det sværeste at gøre! Og det er flot, at du kunne glæde dig over at du havde taget det på du skulle, jeg kan kun forestille mig at det er lidt svært, men som du også skriver, så er det jo for babyens skyld, og så gør man det jo gerne.

Tak for alle de søde svar, nu vil jeg gå ud og lave mig lidt aftensmad, man skal jo spise, er meget sulten ligenu

Havde det helt på samme måde da jeg var gravid..... Er også meget påpasselig med min vægt altid og må sige det værste ved graviditeten er den store vægtforøgelse jeg har haft begge gange (+25 kg og +31 kg) Jeg havde bækkenløsning begge gange og havde meget svært ved at få motion pga de smerter:-(

En uge efter jeg havde født, havde jeg begge gange tabt 15 kg, men stadig lang vej igen....

Med min datter (den ældste) tog det knap 4 mdr før jeg havde tabt det hele + 5 kg og med min søn tog det 9½ mdr før jeg havde tabt alle 31 kg....

Syntes det var nogle lange mdr... Er også FOR hys tror jeg, for selvfølgelig bliver kroppen ikke sig selv med det samme igen efter en fødsel (så er man da helt utrolig heldig i hvert fald!!!) men jeg er slem til at fokusere meget på det.....

Lagde ofte mine jeans frem på sengen, prøvede dem og kiggede på/SAVNEDE dem men det motiverede mig til at tabe mig.

Amningen har begge gange hjulpet mig helt utrolig meget, og passer man så bare lidt på med hvad man spiser, så skal det nok gå:-)

jep han var/er bekymret.. og er også liige dne type som kommenterer overvægtige piger, men han siger samtidig også at han ALDRIG kunne finde på at sige jeg var tyk men jeg er gravid.. men hvis jeg en dag blev utrolig overvægtig uden at være gravid tror jeg da han ville kommentere at det ikke være særlig frækt længere - hvilket jeg selv ville gøre.. men der skulle nok også 15-20 kilo til før han gjorde det... for vi er heldigvis enige om at udseende ikke er alfa omega - men et godt krydderi

hej du.. bare rolig... jeg vejede 54 kg inden min graviditet og hold nu fast...jeg tog 24 kg på...... og i dag vejer jeg 52 og gået 2 bukse str ned.... så tag du bare en masse på ..det er sundt for dig og baby.... knus