Forventninger til andre.... (lidt langt)

Min kæreste har lige sagt til mig her til aften at jeg tit bliver skuffet fordi jeg forventer noget af andre.... Jeg ved det godt, men jeg synes ikke det er mærkelige ting jeg forventer. Jeg kan give dagens eksempel....

Min lillebror fyldte 16år i dag og min far har ikke den bedste økonomi (han er alene med ham) og derfor tænkte jeg at jeg ville invitere min far og lillebror herned til spisning. Min brors kæreste kommer også og min bror spørger så om han må tage en kammerat med og det er bare i orden. Vi handler (og det bliver en pæn sjat penge, ikke at det er det det handler om...) og de kommer så herned og jeg knokler som en gal i køkkenet for at få maden færdig. Vi spiser så og da de er færdige rejser de sig fra bordet og går over og ser tv. Jeg rydder op og lidt senere kommer der dessert på bordet. De kommer over og spiser igen og så kan jeg ellers mærke at min bror og hans kammerat bliver rastløse, så nu skal de videre. Da de så er kørt allesammen siger jeg til Casper at jeg er ked af at de nærmest bare kom for at spise og de sagde ikke engang tak for mad. Så sagde jeg at det gad jeg ikke gøre igen næste år. (Jeg holdt også fødselsdag for ham sidste år). Så sagde Casper: "Du bliver tit skuffet.....Du forventer noget af folk hele tiden og når de så ikke gør det du tror bliver du skuffet" Jeg synes bare ikke det er mærkeligt at jeg bliver ked af det når aftenen forløb sådan. Eller hvad????

Undskyld det blev så langt. Jeg er vidst lidt for god til de dumme indlæg.....

Jeg kan da kun forestille mig at din bror er glad for at du tænker på ham.... Men han er kun lige blevet 16 år, han er jo teenager, der skal ske noget og så er han jo osse en "han", sådan nogle tænker ikke så meget over at takke eller hjælpe med at vaske op osv...

Meen når det er sagt, så forstår jeg dig udmærket, for man står med en lidt tom følelse indeni, fordi man nu har gjort så meget ud af, at gøre en anden glad, og så siger de ikke engang tak.

Så du får lige et  og op med humøret. Jeg tror din bror er taknemmelig for at du tænker på ham!!!

når jeg læser det din kæreste siger, så må jeg nikke, for jeg tænker også, at du TROR at nogen vil agere på en bestemt måde, istedet for at melde klart ud og derved undgå skuffelsen når dine forventninger ikke bliver opfyldt. gir det mening?

du skulle have spurgt din bror hvad hans planer var og om han havde lyst til en stille og rolig fødselsdagsmiddag hjemme ved dig. men han er 16 og det er helt forståeligt at han "kun kom for at spise"...jeg er sikker på han sætter stor pris på middagen, men når man er 16 er helaftens middagsselskaber måske ikke det fedeste...

jeg ved jo slet ikke hvordan du er i virkeligheden, men måske hvis du siger klart til folk hvad du forventer, så kan du undgå at blive skuffet.

Jeg må nok give de andre ret. 

I min erfaring udspringer en stor del at vores skuffelser af at andre mennesker ikke indfrier vores forventninger til dem - uanset om de er rimelige eller ej.

Jeg vil også sige efter hvad jeg kan se er det en helt normal 16 årig opførsel, og hvis jeg var dig ville jeg nok lave fødselsdagsmiddag for ham igen næste år. Fordi han ikke lige tænker over at sige tak for mad og gerne vil videre ud med vennerne, betyder ikke at han ikke er taknemmelig og sætter pris på det. Han er bare teenager...

Jeg skrev for at stykke tid siden et indlæg om netop skuffelser og forventninger. Jeg er ret sikker på at jeg postede det herinde også, men kan ikke lige finde det, så du får den på navlestreng. Jeg ved ikke om du kan bruge den til noget, men jeg tror det er en filosofi der måske kan give dig noget... ellers har du spildt 10 minutter på at læse det... 

http://www.navlestreng.dk/miniblog/vis/Stof-til-eftertanke..../7534

Tak for jeres svar I dejlige damer  Ja jeg ved godt at man jo ikke kan forvente for meget af en 16-årig.  Når vi er sammen plejer vi bare at hygge os rigtig meget og lave noget sammen, men det gjorde vi så ikke lige i går. Men nu havde han også venner med. Men ja jeg var bare ked af det gik så stærkt og jeg stod tilbage med en følelse af at det havde været lige meget, men ja han er da sikkert glad for at have været her.

Men ja jeg er nok slem til at forvente noget af andre, men jeg har seriøst svært ved at lade være. Jeg tror også det er fordi jeg selv gør meget ud af at være høflig over for folk og vil meget gerne gøre andre glade og så bliver jeg nogle gange lidt ked af det når jeg ikke får tilbage af samme mønt hvis man kan sige det sådan.

Jeg læste dit indlæg på NS Skouboe og du har så evigt ret, men hold kæft det er svært at leve efter. Ja man dømmer andre og tænker at ting er for dårlige osv, men det er jo fordi det påvirker ens eget liv. Hvis du forstår? Altså når min mor f.eks. ikke har været så vild med Carla påvirker det mig jo på den måde at jeg bliver ked af det. Jeg kan ikke ændre på det og jeg ved jo at Carla ikke bliver mindre dejlig af den grund, men ja.... Jeg ved ikke lige hvordan jeg skal forklare det. Jeg bliver nok bare meget påvirket af hvordan folk tænker og føler omkring mig og de ting jeg gør....

Tjuhl skriver:

når jeg læser det din kæreste siger, så må jeg nikke, for jeg tænker også, at du TROR at nogen vil agere på en bestemt måde, istedet for at melde klart ud og derved undgå skuffelsen når dine forventninger ikke bliver opfyldt. gir det mening?

du skulle have spurgt din bror hvad hans planer var og om han havde lyst til en stille og rolig fødselsdagsmiddag hjemme ved dig. men han er 16 og det er helt forståeligt at han "kun kom for at spise"...jeg er sikker på han sætter stor pris på middagen, men når man er 16 er helaftens middagsselskaber måske ikke det fedeste...

jeg ved jo slet ikke hvordan du er i virkeligheden, men måske hvis du siger klart til folk hvad du forventer, så kan du undgå at blive skuffet.

Ja tit så har jeg en eller anden forestilling om hvordan folk vil reagere og så bliver jeg nogle gange ked af det når virkeligheden er en anden.

bondepigen skriver:

Jeg kan da kun forestille mig at din bror er glad for at du tænker på ham.... Men han er kun lige blevet 16 år, han er jo teenager, der skal ske noget og så er han jo osse en "han", sådan nogle tænker ikke så meget over at takke eller hjælpe med at vaske op osv...

Meen når det er sagt, så forstår jeg dig udmærket, for man står med en lidt tom følelse indeni, fordi man nu har gjort så meget ud af, at gøre en anden glad, og så siger de ikke engang tak.

Så du får lige et  og op med humøret. Jeg tror din bror er taknemmelig for at du tænker på ham!!!

Taaak

michella80 skriver:

Tak for jeres svar I dejlige damer  Ja jeg ved godt at man jo ikke kan forvente for meget af en 16-årig.  Når vi er sammen plejer vi bare at hygge os rigtig meget og lave noget sammen, men det gjorde vi så ikke lige i går. Men nu havde han også venner med. Men ja jeg var bare ked af det gik så stærkt og jeg stod tilbage med en følelse af at det havde været lige meget, men ja han er da sikkert glad for at have været her.

Men ja jeg er nok slem til at forvente noget af andre, men jeg har seriøst svært ved at lade være. Jeg tror også det er fordi jeg selv gør meget ud af at være høflig over for folk og vil meget gerne gøre andre glade og så bliver jeg nogle gange lidt ked af det når jeg ikke får tilbage af samme mønt hvis man kan sige det sådan.

Jeg læste dit indlæg på NS Skouboe og du har så evigt ret, men hold kæft det er svært at leve efter. Ja man dømmer andre og tænker at ting er for dårlige osv, men det er jo fordi det påvirker ens eget liv. Hvis du forstår? Altså når min mor f.eks. ikke har været så vild med Carla påvirker det mig jo på den måde at jeg bliver ked af det. Jeg kan ikke ændre på det og jeg ved jo at Carla ikke bliver mindre dejlig af den grund, men ja.... Jeg ved ikke lige hvordan jeg skal forklare det. Jeg bliver nok bare meget påvirket af hvordan folk tænker og føler omkring mig og de ting jeg gør....

 

Jeg har en bror på 15. Han elsker at komme her men ofte kommer der heller ingen "tak for mad" eller hjulpet med at bære ud eller lign.
Men han hygger sig og jeg hygger mig når han er her, selvom han for det meste bare spiller computer
Jeg er bare glad for at han stadig gider komme og besøge/sove hos sin gamle søster  

TbCp skriver:

Jeg har en bror på 15. Han elsker at komme her men ofte kommer der heller ingen "tak for mad" eller hjulpet med at bære ud eller lign.
Men han hygger sig og jeg hygger mig når han er her, selvom han for det meste bare spiller computer
Jeg er bare glad for at han stadig gider komme og besøge/sove hos sin gamle søster  

Ja det er da også rigtig nok

michella80 skriver:

Tak for jeres svar I dejlige damer  Ja jeg ved godt at man jo ikke kan forvente for meget af en 16-årig.  Når vi er sammen plejer vi bare at hygge os rigtig meget og lave noget sammen, men det gjorde vi så ikke lige i går. Men nu havde han også venner med. Men ja jeg var bare ked af det gik så stærkt og jeg stod tilbage med en følelse af at det havde været lige meget, men ja han er da sikkert glad for at have været her.

Men ja jeg er nok slem til at forvente noget af andre, men jeg har seriøst svært ved at lade være. Jeg tror også det er fordi jeg selv gør meget ud af at være høflig over for folk og vil meget gerne gøre andre glade og så bliver jeg nogle gange lidt ked af det når jeg ikke får tilbage af samme mønt hvis man kan sige det sådan.

Jeg læste dit indlæg på NS Skouboe og du har så evigt ret, men hold kæft det er svært at leve efter. Ja man dømmer andre og tænker at ting er for dårlige osv, men det er jo fordi det påvirker ens eget liv. Hvis du forstår? Altså når min mor f.eks. ikke har været så vild med Carla påvirker det mig jo på den måde at jeg bliver ked af det. Jeg kan ikke ændre på det og jeg ved jo at Carla ikke bliver mindre dejlig af den grund, men ja.... Jeg ved ikke lige hvordan jeg skal forklare det. Jeg bliver nok bare meget påvirket af hvordan folk tænker og føler omkring mig og de ting jeg gør....

 

Der er ingen der siger at det er let - jeg kæmper stadig ofte mine forventninger til andre og min hang til at dømme - netop fordi deres handlinger/mangel på samme jo påvirker mig og min familie.

Årsagen til at jeg til stadighed arbejder med mig selv over det, er at det påvirker min familie mere at jeg ikke gør det...

Fx når Carlas mormor ikke rigtigt gider hende. Hvis du magter at trække på skuldrene og føle at det er hendes eget valg og hun må komme når hun synes hun har lyst, påvirker det dig, dit forhold og din datter meget mindre end når du er ked af det og frustreret fordi du ikke kan forstå det og ked af det/sur på din mor. Det giver en dårlig og anspændt stemning, der påvirker jer alle sammen - også din datter.

Du skal (ihvertfald hvis jeg må bestemme  ) prøve at give slip på de følelser og prøve ikke at tage tingene så nært - ikke for dem du bliver skuffet over/ked af det på men for dig og din familie. Det er JER der vinder på det her... 

Når jeg mærker de følelser komme snigende eller for fuld udblæsning, plejer jeg at sætte mig ned stille og roligt når jeg får tid, og tænke over HVORFOR jeg reagerer sådan. Jeg er nogle gange blevet rigtigt overrasket over mig selv. Det er vigtigt at være ærlig over for sig selv når man prøver at bearbejde sådan nogle ting, men det kan altså godt svide lidt at man fx er misundelig eller totalt unfair...

Det er fast arbejde - men det virker. Det giver en mor og en kone der er meget mere tilstede og sjældent er sur eller ked.. og faktisk bliver man mindre stresset som en bonus. Hvorfor ved jeg ikke, men jeg har langt mere overskud efter jeg er begyndt konsekvent at pille mine følelser/reaktioner fra hinanden og prøve at forstå og acceptere dem, istedet for at reagere følelsesmæssigt.