Min kæreste forstår mig ikke :-(

ja som overskriften så føler jeg ikke min kæreste forstår mig.

Vi har nu i 8 mdr været igang med projekt baby og intet er der sket, så er ved at være godt frustreret spichelt fordi min mens så driller mig og ude bliver selvom jeg ikke er gravid.

Jeg ved det er svært for min kæreste at føle de samme som mig da det jo ikke er hans krop som gå igennem det her, men projekt baby er en fælles beslutning så derfor bliver jeg skuffet over ham når han virker ligeglad når jeg siger Nå nu har jeg sku fået mit bib igen. plus idag hvor jeg bare har været rigtig ked af det her til morgen og sagde til ham at jeg er frustreret og rigtig ked af at jeg ikke skal være mor i nu ( skal lige siges vi lå i sengen og krammet og morgen nusset ) intet kom der ud af hans mund ik et trøstene ord sagde han, sagde så at jeg ikke følte han forstår mig. Ved i hvad han så sagde DET KAN DA GODT VÆRE, tak for den tænkte jeg bare. skal da lige sige at han normal er MEGET forståene og godt til at trøste mig vis jeg er ked af det, men lige omkring projekt baby syntes jeg godt nok han har skuffet mig enormt meget og føler jeg er meget alene omkring alle de følser man kommer igennem når man prøver at blive gravide.

puhhaa skulle lige af med det, det lettet.

Er der andre som har oplevet at jeres kærester/mænd har svært ved at sætte sig ind frustrationen omkring det at blive gravide.?

Hilsen en skuffet kæreste.

Jeg forstår dig godt. Min kæreste er også sådan. Men en dag fandt jeg ud af at han bliver ligeså ked af det når jeg har det sådan fordi han føler det er hans skyld. At han ikke levere varen. Måske din kæreste føler ligesådan?

Har selv flere gange stået med følelsen af ikke at blive forstået...

Men egentlig forstår min kæreste mig rigtig godt, han kan bare ikke sætte de ord på, som JEG ønsker. Han bliver ked af det når jeg er det, men vælger nogen gange at tie - istedet for at risikere at såre mig mere, ved at sige noget forkert.

Tror mænd har det rigtig svært med baby-projekt og graviditet, for det er endnu ikke "virkeligt" for dem - før babyen ligger skrigende i deres arme . De glæder sig, tænker på det - men alle de følelser vi kvinder kan mærke allerede ved drømmen, de brænder først igennem hos vores kære mænd når "de skal"...

Giver det mening? Det er skrevet udfra min kærestes forklaring.  

Vi venter barn nr. 2, og jeg kan ind i mellem blive bekrymret for min kærlighed der skal deles med endnu et barn, og hvordan vil det påvirke vores datter...osv osv. Hvor min kæreste siger: "Lad ham nu lige blive født først". Sådan lidt - lad vær med at tage sorgerne på forskud. Og det er jo rigtigt nok, men jeg blev i første omgang rigtig sur/ked af det...fordi jeg synes det var for dårligt at han ikke prøvede at forberede sig på de forandringer der vil komme. Det vil han selvfølgelig gerne. Han har bare sin egen måde at gøre det på, og jeg har erfaret at jeg (indtil fødslen) må lufte den slags bekrymringer for min mor, søster eller en veninde.

Jeg kan godt forstå at det er hårdt for dig, men måske er det også hårdt for ham, -bare på en anden måde?

-og hvor er det da fedt at han er ærlig!!! og TØR sige: det kan godt være at jeg ikke forstår dig. Hvor mange tør lige sige det til sin kæreste???? -af angst for at det bare skaber en endnu større frustation og debat og ting der skal diskuteres og føles og krænges ud. Så er det da meget nemmere at snakke kæresten lidt efter munden: ja, ja, det er hårdt, det er super ærgeligt at du ikke er blevet gravid endnu.... og så kan han ellers smutte ud i køkkenenet til morgenkaffen og avisen, for nu har han sagt 'det han skal'.

Vil give alle de andre tøser ret.. Mændene forstår simpelthen ikke alt det vi går igennem, og selvom de virkelig prøver, vil det jo aldrig være det samme for dem..  Giv ham noget tid, og del ellers dine frustrationer omkring projektbaby med andre kvinder i dit liv, dem der kan forstå hvad det er du går igennem...

og et ønske om du snart får en lille spire i maven

@spire 31+4

mange tak for svarene. 

Har også fået tage mig en snak med ham her for et par timer siden og fik forklaret at det ikke var fordi han ike syntes det var ærgeligt at jeg ikke blev gravid men som i også skrev så han har bare svært ved at føle det samme som mig fordi det ikke er virkeligt i nu. Og jeg ved også godt at han rigtig gerne vil være far men som type er han bare nå ja tingene kommer når de kommer.

Havde bare en rigtigt dårlig morgen.

Men håber også snart der kommer en lille en i maven.

Godt nytår til jer alle.

Jeg har ingen personlige ønsker for 2010, så du får mit nytårsønske.....er sikker på at baby kommer i det nye år.

Nu er det jo ikke for at lyde som en dum kælling, men vi kvinder må altså også liiige ta og hive op i os selv.. Mænd vil aldrig nogensinde have de tanker og følelser vi kvinder kan gå med, og der er altså helt iorden.. Det jo ikke dem der skal gå og være gravide, og i de fleste tilfælde heller ikke dem der får barslen, så det er jo klart de ikke kan føle de ting vi gør.

En ting jeg synes at forstå er at din kæreste sikkert smadder gerne vil have den baby også, men igen, mænd reagerer også anderledes end vi kvinder gør, han tackler det sikkert ligesom du bare på sin måde.

Jeg har 2 uger tilbage af min termin, og min fyr har da ikke haft den store indflydelse på noget, han virker heller interesseret for det, men det ved jeg han er, og jeg ved også han glæder sig enormt meget selvom han sjældent viser det

Håber det kunne være lidt af et råd

Mange mænd er simpelthen ikke gode til og vise hvad vi kvinder gerne vil have!: Selv da vi gjorde vores baby værelse klar var det heller ikk min kæreste der var med". Men min mor! Hun forstod hvor vigtigt det er for os og kunne gøre klar og snakke og alt det andet der hører med det en graviditet!. Men min kæreste kom først igang da Malou blev født!.

RumlesMor skriver:

Jeg har ingen personlige ønsker for 2010, så du får mit nytårsønske.....er sikker på at baby kommer i det nye år.

 

Mange tak.

ja håber også der snart kommer en lille en.

godt nytår.