Hvorfor er det sådan??

Jeg har 2 børn fra et tidligere forhold, samt en fra mit nuværende forhold, og en til i vente. Dette betyder jo så at mine svigerforældre indtil videre kun har 1 barnebarn. Min svigerinde er også gravid, og har termin 5 dage før mig. Dvs at de til Januar får 2 børnebørn til, mine svigerforældre.

Når vi er sammen med svigerne, er det som om at min graviditet bare er totalt tabu at snakke om, og at min svigerindes er den største begivenhed af alle. Hvis jeg nu feks taler om hvad min JM har sagt til mig idag ang baby, er det ikke noget man vender sig om og lytter efter, men siger svigerinden noget ja så stiller man sig straks med næsen helt oppe i hovedet på hende, for at være sikker på at få hvert eneste ord med der bliver sagt. Der bliver virkelig gjort forskel på det, og jeg forstår det ikke. Min graviditet skulle ikke ha været til, og jeg har ligget på briksen for at få det fjernet, men i sidste øjeblik kunne jeg ikke, og vende næsen hjem igen. Min svigerinde og hendes kæreste har prøvet i godt og vel 1 år at blive gravide. Der bliver aldrig nævnt noget om min graviditet, eller baby, medmindre vi selv bringer det på bane, og det er jeg efterhånden helt holdt op med, for det lader ikke til at folk er interesserede i det, hvorimod min svigerinde's graviditet og baby, ikke kan få nok omtale. Alt det her får mig til ikke at ville være dernede, og på en måde også skubbe min svigerinde langt væk fra mig, jeg nyder slet ikke at hun er gravid, og heller ikke mig selv som jeg måske burde. Jeg er træt af gravid snak, og jeg er træt af baby snak.  

På en måde kan man vel kalde det jalosi fra min side, men på den anden side, så sårer det mig meget mere. Jeg er rigtig ked af at det er sådan, men her op til jul vil jeg ikke tage emnet op, for jeg ved at min svigermor er en meget følsom kvinde, og måske vil tage det lidt tungt.

Er det fordi jeg har så mange børn allerede, at det bare ikke er noget man gider spilde tid på at tale om, eller er det fordi at jeg jo bare er en sviger??

Hvorfor er det sådan?

Mvh en faktisk rigtig ked og ærgelig Stina gravid i uge 34 

Tror det kan være en blanding af at du har børn i forvejen og at du ikke er i familie med dem med blod. Så tror jeg mange ser forskelligt på det.

Måske tror de ikke det er så vigtig for dig at snakke om det da du jo har været det igennem før osv, kan vi andre jo også i et svagt øjeblik tro hvis vi står over for en førstegangs og en der har børn i forvejen, så af en eller anden grund viser man nok mere glæde over for den der er førstegangs.

Og så betyder det nok mere for dem da det er deres datter, tror det er rent naturligt at have det sådan.

Franks søster var også gravid mens jeg var det, jeg blev gravid først og hans forældre droppede alt kontakt til os da de mente det var for tidligt, 4 mdr efter blev hans søster så gravid og så var de jo helt vilde og tog lige så langsom kontakt til os igen da de jo godt kunne se det forkerte i det, men var jo også deres datter der betød mere frem for mig, plus frank har et barn i forvejen.

Jeg syntes bare det er så ærgeligt, for det ødelægger mit forhold til min svigerinde, som jeg rent faktisk er rigtig rigtig glad for. Og det samme med svigerforældrene, de er de bedste. Men det her får mig til at bakke ud af familien, jeg orker ikke rigtig at være sammen med dem, og slet ikke hvis min svigerinde også er der, for jeg ved at emnet lynhurtigt vil falde på hende og hendes graviditet og baby. Og jeg har hele graviditeten igennem ikke været super glad for at annoncere og reklamere med min graviditet, så jeg gider faktisk ikke rigtig tale om det. Men når så det kommer til stykket, så sårer det mig at de i virkeligheden er så ligeglade. Det er jo trods alt deres barnebarn af kød og blod. Det er jo deres søn som har lavet den her lille baby. Det virker lidt dumt det her, men jeg forsøger bare at få nogle svar. Hvorfor skal det være sådan? Hvorfor er jeg bare en ligegyldig ting? 

Stina&Mads skriver:

Jeg syntes bare det er så ærgeligt, for det ødelægger mit forhold til min svigerinde, som jeg rent faktisk er rigtig rigtig glad for. Og det samme med svigerforældrene, de er de bedste. Men det her får mig til at bakke ud af familien, jeg orker ikke rigtig at være sammen med dem, og slet ikke hvis min svigerinde også er der, for jeg ved at emnet lynhurtigt vil falde på hende og hendes graviditet og baby. Og jeg har hele graviditeten igennem ikke været super glad for at annoncere og reklamere med min graviditet, så jeg gider faktisk ikke rigtig tale om det. Men når så det kommer til stykket, så sårer det mig at de i virkeligheden er så ligeglade. Det er jo trods alt deres barnebarn af kød og blod. Det er jo deres søn som har lavet den her lille baby. Det virker lidt dumt det her, men jeg forsøger bare at få nogle svar. Hvorfor skal det være sådan? Hvorfor er jeg bare en ligegyldig ting? 

Kan også være at det er fordi du er gravid du føler det så kraftigt, man er meget nærtagen når man er gravid, var jeg i hvert fald. Ikke at de er sådan, men når barnet kommer er det nok noget helt andet. Måske de kan mærke at du ikke så godt kan lide at snakke om din graviditet og så tager de lidt afstand på den måde og så er hun gravid og så kan de så ligge det over på hende og snakke med hende fordi at de kan mærke hun bare vil knævre løs om det. man er jo meget forskellige, jeg var heller ikke den der bare snakkede løs om min graviditet, men alligevel vil man gerne have at folk kommentere det.

Men du skal ikke tage afstand til dem, vent og se til banret kommer, kan være det er noget helt andet til den tid, du måske får det køn de bedst havde set det blev(burde man ikek kigge efter men gør nogle) eller du føder først og det så betyder noget, eller i får et meget åben  barn i forhold til det andet osv.

Tror ikke du er en lige gyldig ting for dem, de reagere bare på at du har børn og måske at  du har den følelse at du ikke bare vil ævle løs om din mave osv, det kan man jo også mærke. Så få det bedste ud af din jul og vent og se hvad der sker når barnet er født. For hvis din kæreste også begynder at mærke forskel så kunne det være det var værd at tage e snak med dem om det.

Stina&Mads skriver:

Jeg har 2 børn fra et tidligere forhold, samt en fra mit nuværende forhold, og en til i vente. Dette betyder jo så at mine svigerforældre indtil videre kun har 1 barnebarn. Min svigerinde er også gravid, og har termin 5 dage før mig. Dvs at de til Januar får 2 børnebørn til, mine svigerforældre.

Når vi er sammen med svigerne, er det som om at min graviditet bare er totalt tabu at snakke om, og at min svigerindes er den største begivenhed af alle. Hvis jeg nu feks taler om hvad min JM har sagt til mig idag ang baby, er det ikke noget man vender sig om og lytter efter, men siger svigerinden noget ja så stiller man sig straks med næsen helt oppe i hovedet på hende, for at være sikker på at få hvert eneste ord med der bliver sagt. Der bliver virkelig gjort forskel på det, og jeg forstår det ikke. Min graviditet skulle ikke ha været til, og jeg har ligget på briksen for at få det fjernet, men i sidste øjeblik kunne jeg ikke, og vende næsen hjem igen. Min svigerinde og hendes kæreste har prøvet i godt og vel 1 år at blive gravide. Der bliver aldrig nævnt noget om min graviditet, eller baby, medmindre vi selv bringer det på bane, og det er jeg efterhånden helt holdt op med, for det lader ikke til at folk er interesserede i det, hvorimod min svigerinde's graviditet og baby, ikke kan få nok omtale. Alt det her får mig til ikke at ville være dernede, og på en måde også skubbe min svigerinde langt væk fra mig, jeg nyder slet ikke at hun er gravid, og heller ikke mig selv som jeg måske burde. Jeg er træt af gravid snak, og jeg er træt af baby snak.  

På en måde kan man vel kalde det jalosi fra min side, men på den anden side, så sårer det mig meget mere. Jeg er rigtig ked af at det er sådan, men her op til jul vil jeg ikke tage emnet op, for jeg ved at min svigermor er en meget følsom kvinde, og måske vil tage det lidt tungt.

Er det fordi jeg har så mange børn allerede, at det bare ikke er noget man gider spilde tid på at tale om, eller er det fordi at jeg jo bare er en sviger??

Hvorfor er det sådan?

Mvh en faktisk rigtig ked og ærgelig Stina gravid i uge 34 

Har bare  lyst til at sende dig et  For jeg synes at det er synd for dig og jeg kan godt forstå at du føler at svigerfamilien svigter. Jeg har desværre ikke nogen gode råd eller andet, da jeg aldrig har været på god fod med min sviger familie.

Jeg kan godt forstå du er ked af det så....

Når julen er overstået, så synes jeg du skal snakke med svigermor om det, og også med Mads' søster... Hvis du griber det rigtigt an er jeg sikker på de godt gider tale om det uden at i bliver uvenner...

Forklar hende sviger, at du føler dit bn burde være lige så vigtigt, og lige så dejligt et taleemne, som svigers.... Det forstår de da sikkert godt... Men måske lægger de jo ikke selv mærke til at de gør forskel....

Det er bare sådan med forældre, at når deres pigebørn bliver gravide så er det kæææmpe stort, fordi det binder mor og datter sammen, og far bliver stolt, fordi han jo har lavet hende der moren (kind of - ikke) Og når deres drenge skal have børn, er det da lige så vigtigt, men de tør nok ikke være helt lige så nærgående, fordi hende der bærer barnet jo ikke er HELT så tæt på som deres egen datter...

Jeg havde det præcis lige sådan, da Connie ventede Oliver. Og især denne gang hun blev gravid, Jeg kunne da tydeligt mærke forskel på reaktionerne, på nyheden. Og glæden over de to graviditeter, selvom det ikke engang er sket samtidig.
De synes jo det var stort med alle 4 graviditeter, men der var da en tydelig forskel på hvordan de viste deres glæde over mine graviditeter, og hvordan de omgik Connies 2...

Men altså snak da med dem... Is i maven og så tag det stille og roligt, hvis du kan.

Måske er det noget med, at sønnen hver dag kan komme hjem og sige han har dusket en dame, og datteren hun er jo "kun" gravid de gange maven vokser... Altså ja det er lidt ligesom at den gravide kvinde er mor mens hun er gravid, og gerne inden, mens faren først er det, når den der baby smiler til ham ... tror jeg, måske...

Har du egentlig snakket med Mads om det??? og hvad siger han selv til det?

Hvis i er enige om det hele, så få Mads til at deltage i samtalen med svigerne, hvis du tager det op....

Du skriver flere gange at du ikke har lyst til graviditets og babysnak? Måske har dine svigere fornemmet dette, og derfor spørger de ikke så meget til dig? Hvorimod din svigerinde måske er helt vild efter at tale om det, og så spørger de ind til hende??

 

Jeghar ikke læst de andre svar, så måske nogle allerede har været inde på det, men kunne det være forskellen på at blive farmor og mormor der spiller ind?

Der er mange der synes det er mere interessert at blive mormor end farmor, (og resten af familien med)

mariamiss6 skriver:

Har du egentlig snakket med Mads om det??? og hvad siger han selv til det?

Hvis i er enige om det hele, så få Mads til at deltage i samtalen med svigerne, hvis du tager det op....

Hej min søster.

Jeg har snakket med Mads om det, og han kan også godt mærke det. Men det er som om at han ikke rigtig "tør" lade det gå videre, netop fordi at hans mor vil tage det som et angreb, eller som om at vi ikke kan lide hende mere, og det kan vi jo, vi elsker den kvinde, hun er den bedste mor og svigermor nogen kunne ønske sig, så derfor tænker sig også rigtig meget over om jeg overhovedet skal bringe det op, eller om jeg bare skal leve med at tingene er som de nu engang er. Det er meget muligt at jeg er såret over dettte her, men jeg vil jo heller ikke såre andre ved at bringe det frem, og heller ikke lyde som om at det her KUN skal dreje sig om mig og MIN baby, for det skal det jo ikke. Jeg kunne måske bare godt tænke mig at man gad interessere sig lidt for det lille liv jeg bærer rundt på. Ikke dermed sagt at de skal gå og udspørge mig hver eneste gang om alt muligt, bare interessere sig en smule, og ikke vende næsen bort hver gang der bliver sagt det mindste. De eneste der som sådan interesserer sig for det, er min familie.

Noget der også kan irritere mig lidt er at de ynker min svigerinde så meget. Hun er blevet sygemeldt fra sit job fordi hun havde ondt i ryggen, og det kører de jo bare på hele tiden. Ej men ******* kan jo ingenting, og dit og dat, jeg har bækkenløsning og kan ikke engang bære min egen datter op i seng uden at hyle. Men nej nej, graviditeten er jo ikke en sygdom, "gider du forresten ikke lige hente den der dims derude, eller samle den der op fra gulvet?" Jeg fatter det altså ikke. Jeg syntes efterhånden at det hele er blevet så ondsvagt.

Stina, pænt meget gravid..