Det er altså ikke altid fædrene...

sparre skriver:

Min kæreste fik en depression efter bruddet og har slet ikke kunnet overskue at skulle kæmpe mere! Han er oppe igen nu og jeg er begyndt at spørge om han ikke er frisk på at prøve igen. Han er bange for at gå ned igen, men siger også at han søn skal vide hans far gerne vil se ham, så tror det betyder han på et tidspunkt vil tage kampen op igen.

Drengen er 4 år nu og jeg har en dreng 3 år, så de kunne jo også få glæde af hinanden...

håber det lykkedes for ham.

min datter startede først med at se sin far da hun var 4, og de har et kanon forhold idag. så fingre for din mand.

nutche skriver:

håber det lykkedes for ham.

min datter startede først med at se sin far da hun var 4, og de har et kanon forhold idag. så fingre for din mand.

Tak 

Ja selvfølgelig går det også rigtigt tit ud over fædrene. Og det er bestemt ikke fair for dem der virkeligt gerne vil, og er i stand til at have deres børn

MEN.... når det så er sagt, så synes jeg ofte at mændene ikke tager ansvar for det de går og laver. Og i stedet stikker halen imellem benene. Og så er det jo meget nemmere at blive uvenner med moderen, så man ikke behøver at tage det læs!! Jeg synes alt for mange fædre lader læsset over på kvinden, som jo er lidt mere bundet af barnet. (dette gælder ikke for min situation, det er bare en observering).

Jeg synes desværre alt for tit at det er børnene det går ud over, mange forældre har meget svært ved at tilsidesætte deres egne behov og følelser for barnets skyld!!

Men det er jo netop dette der er en af hovedopgaverne i at være forældre. At man tilsidesætter sine egne behov, og lader barnet komme i foreste række... 100%. Det er dem der er de store tabere i det puslespil!!

Det er svært at tage den her diskusion herinde, for der vil altid være mange der har noget i klemme fra den ene eller den anden side. Og vi vil jo aldrig kunne nå til enighed  

Knus til jer alle 

Pernille

Jeg må nok indrømme at jeg overhovedet ikke forstår din kæreste

Han har jo selv valgt sit barn fra, så han kender jo ikke engang sin far. Jeg kan godt forstå det er meget hårdt kun at se sit barn en time om ugen... men det handler vel om at gøre det bedste for barnet, og ikke hvad faren lige har lyst til? Forstår ikke at man bare opgiver sit eget barn på den måde. 

Jeg synes helt ærligt at det er din kæreste der har begået en kæmpe fejl. Men jeg håber ikke det er for sent at lære sin søn at kende... for både din kærestes og for barnets skyld

Er enig..! Ved at mange mænd kan være svin, og synes heller ikke det er helt i orden at faderen bare kan sige han ikke vil have noget med barnet at gøre til at starte med, også bare pludselig ændre mening og få lov at se barnet når det passer ham..

Men en far der gerne vil se sit barn og være der for det, skal også have lov, da den eneste der bliver straffet i sådan en sag jo er barnet.. OG ligegyldig hvad er han jo barnets far og det har barnet ret/krav på at vide...