en spøjs tid

jeg kan huske jeg kaldte januar sidste år for "en underlig tid" fordi vi blev kastet rundt med først beskeden om, at "JA" vi skulle endelig være forældre til "hov nej, vent der er noget galt", til "vi kan ikke lige finde ud af hvad der er galt", til "du skal have det fjernet NU".

i år er det en spøjs tid. Igår var det et år siden jeg blev insemineret for første gang og det var dermed et år siden vores lille alfebarn blev undfanget. Det er ikke fordi jeg har hjertesmerte i stor stil og sidder og hyler i sofaen eller noget, jeg har det bare lidt som om der er fløjet en jetjager henover mit hoved og jeg ikke kan høre ordentligt. hvis det gir mening?!

jeg tror først der bliver rigtig hjertesmerte omkring nytårsaften, for da havde jeg testet positivt og vi gik og var helt udknaldede i hovederne ved tanken om en rigtig levende baby. Som Søren sagde dengang "tænk, om et år er der et menneske her i verden som vi allerede bare elsker så højt!" - og nu er det år gået og det menneske kom alligevel ikke til verden. Den 27. januar fik jeg bortopereret det lille menneske og mærkeligt nok er det den samme dato Sørens far døde på da Søren var 16, så jeg går rundt og forestiller mig, at dét lille barnebarn var et barnebarn til de bedsteforældre der heller ikke er i verden mere, og en dag kommer der et lille barnebarn til dem der er.

og selvom graviditeten var helt helt forkert, så savner jeg så meget at være gravid

Åh lille Skat...., jeg kan godt følge dig i din tanke gang mht. jetjagernen. Der er sket så meget for jer siden... Som en stor sportskamp, hvor man bagefter sidder og puster ud og tænker, hov hvad skete der lige....

Mht. barnebarnet tl bedsteforældrene som ikke skulle være her sammen med jer/os. Så tror jeg du har helt ret. Og jeg tvivler stadig ikke på at fe-børnene nok skal finde hjem, så de kan være sammen med jer/os.

Jeg er ikke et sekundt i tvivl om, at I får et helt fantastisk 2010.

malucca09 skriver:

Åh lille Skat...., jeg kan godt følge dig i din tanke gang mht. jetjagernen. Der er sket så meget for jer siden... Som en stor sportskamp, hvor man bagefter sidder og puster ud og tænker, hov hvad skete der lige....

 

Mht. barnebarnet tl bedsteforældrene som ikke skulle være her sammen med jer/os. Så tror jeg du har helt ret. Og jeg tvivler stadig ikke på at fe-børnene nok skal finde hjem, så de kan være sammen med jer/os.

Jeg er ikke et sekundt i tvivl om, at I får et helt fantastisk 2010.

  

jeg håber det! og indtil de finder hjem, så er jeg glad for, at du vil snakke lidt med dem. puha, nu kom jeg altså til at hyle alligevel

Trine Trille skriver:

jeg håber det! og indtil de finder hjem, så er jeg glad for, at du vil snakke lidt med dem. puha, nu kom jeg altså til at hyle alligevel

Altså jeg taler jo tit med dem... og jeg glæder mig til de finder hjem, så jeg kan få min natte-ro igen..... De er dælme nogen bøller.....

-og indtil da, skal jeg nok passe godt på dem. 

malucca09 skriver:

Altså jeg taler jo tit med dem... og jeg glæder mig til de finder hjem, så jeg kan få min natte-ro igen..... De er dælme nogen bøller.....

-og indtil da, skal jeg nok passe godt på dem. 

det lyder som vores unger  

åh altså! du må sige at deres mor og far savner dem

Trine Trille skriver:

det lyder som vores unger  

åh altså! du må sige at deres mor og far savner dem

-de savner også jer

Trine Trille skriver:

jeg kan huske jeg kaldte januar sidste år for "en underlig tid" fordi vi blev kastet rundt med først beskeden om, at "JA" vi skulle endelig være forældre til "hov nej, vent der er noget galt", til "vi kan ikke lige finde ud af hvad der er galt", til "du skal have det fjernet NU".

i år er det en spøjs tid. Igår var det et år siden jeg blev insemineret for første gang og det var dermed et år siden vores lille alfebarn blev undfanget. Det er ikke fordi jeg har hjertesmerte i stor stil og sidder og hyler i sofaen eller noget, jeg har det bare lidt som om der er fløjet en jetjager henover mit hoved og jeg ikke kan høre ordentligt. hvis det gir mening?!

jeg tror først der bliver rigtig hjertesmerte omkring nytårsaften, for da havde jeg testet positivt og vi gik og var helt udknaldede i hovederne ved tanken om en rigtig levende baby. Som Søren sagde dengang "tænk, om et år er der et menneske her i verden som vi allerede bare elsker så højt!" - og nu er det år gået og det menneske kom alligevel ikke til verden. Den 27. januar fik jeg bortopereret det lille menneske og mærkeligt nok er det den samme dato Sørens far døde på da Søren var 16, så jeg går rundt og forestiller mig, at dét lille barnebarn var et barnebarn til de bedsteforældre der heller ikke er i verden mere, og en dag kommer der et lille barnebarn til dem der er.

og selvom graviditeten var helt helt forkert, så savner jeg så meget at være gravid

Ja, du savner at blive mor.............og få det som burde være en menneskeret..................en lille baby.

Det må føles som om du har været inde i en osteklokke i et helt år................sidder derinde og kigger på livet, og lyden der ligesom giver ekko.

Jeg håber og tror på, at Søren og du, får jeres små tvillinger i 2010.............for det kan kun blive bedre end 2009, både for jer og os. Hvis jeg kunne, ville jeg sgu' skænke dig et lille barn, Trine..................for jeg ville aldrig et sekund være i tvivl om, at det barn ville få de bedste forældre, der fåes.

Knus og kram MEtte

Anna-jonas skriver:

Ja, du savner at blive mor.............og få det som burde være en menneskeret..................en lille baby.

Det må føles som om du har været inde i en osteklokke i et helt år................sidder derinde og kigger på livet, og lyden der ligesom giver ekko.

Jeg håber og tror på, at Søren og du, får jeres små tvillinger i 2010.............for det kan kun blive bedre end 2009, både for jer og os. Hvis jeg kunne, ville jeg sgu' skænke dig et lille barn, Trine..................for jeg ville aldrig et sekund være i tvivl om, at det barn ville få de bedste forældre, der fåes.

Knus og kram MEtte

jeg kom faktisk til at tænke på idag, at for første gang nogensinde er det helt sandt at "det kun kan blive bedre" herfra! ret underligt. og alligevel kan jeg også godt mærke, at jeg har det meget bedre end i foråret. jeg håber 2010 viser sig fra sin aller venligste side for os begge to (og vores familier) - og så håber jeg også at vi kan se hinanden i virkeligheden...uuuuuuuh! hvis jeg tør

Trine Trille skriver:

jeg kan huske jeg kaldte januar sidste år for "en underlig tid" fordi vi blev kastet rundt med først beskeden om, at "JA" vi skulle endelig være forældre til "hov nej, vent der er noget galt", til "vi kan ikke lige finde ud af hvad der er galt", til "du skal have det fjernet NU".

i år er det en spøjs tid. Igår var det et år siden jeg blev insemineret for første gang og det var dermed et år siden vores lille alfebarn blev undfanget. Det er ikke fordi jeg har hjertesmerte i stor stil og sidder og hyler i sofaen eller noget, jeg har det bare lidt som om der er fløjet en jetjager henover mit hoved og jeg ikke kan høre ordentligt. hvis det gir mening?!

jeg tror først der bliver rigtig hjertesmerte omkring nytårsaften, for da havde jeg testet positivt og vi gik og var helt udknaldede i hovederne ved tanken om en rigtig levende baby. Som Søren sagde dengang "tænk, om et år er der et menneske her i verden som vi allerede bare elsker så højt!" - og nu er det år gået og det menneske kom alligevel ikke til verden. Den 27. januar fik jeg bortopereret det lille menneske og mærkeligt nok er det den samme dato Sørens far døde på da Søren var 16, så jeg går rundt og forestiller mig, at dét lille barnebarn var et barnebarn til de bedsteforældre der heller ikke er i verden mere, og en dag kommer der et lille barnebarn til dem der er.

og selvom graviditeten var helt helt forkert, så savner jeg så meget at være gravid

åårh det gjorde helt ondt langt ind i mit hjerte at læse det du har skrevet. Håber snart dit dejlige humør vender tilbage. Knuuus

Trine Trille skriver:

jeg kom faktisk til at tænke på idag, at for første gang nogensinde er det helt sandt at "det kun kan blive bedre" herfra! ret underligt. og alligevel kan jeg også godt mærke, at jeg har det meget bedre end i foråret. jeg håber 2010 viser sig fra sin aller venligste side for os begge to (og vores familier) - og så håber jeg også at vi kan se hinanden i virkeligheden...uuuuuuuh! hvis jeg tør

Selvfølgelig tør du det.....................det bli'r jo starten på et smukt venskab, ved du jo???

Tænker på dig hver dag..............hvordan du har det, hvad du mon skriver eksamensopgave om, hvordan i bor, at naturen garanteret er smuk hvor du bor..................alle mulige ting, som er affødt af dine indlæg eller beskeder på FB.

Fniser.........................lyder sgu' helt forelsket, hva'??? Men venskaber er vel også en slags gensidig tiltrækning, som ikke er til at forklare, men som bare er der...............ikke??

Hold kæft hvor jeg ævler...............Stop mig, anyone.....