som nogen af jer ved har jeg en storesøster som er skizofren. jeg har holdt hende meget på afstand siden pigerne blev født og har faktisk ikke set hende i over et år.
i den sidste uges tid begynder der så at tikke beskeder ind fra hende og det er tydeligt at hun ikke tager sin medicin og at hun har det dårligt (selv siger hun at hun har det 'great').
her til aften er det gået helt amok og hun er decideret psykotisk at høre på. hun er blandt andet overbevist om at den pakistanske mafia vil halshugge hende, at hun er død inden året er omme, at hun er forfulgt, at der er kameraer i hendes lejlighed osv osv.
i den sidste sms sagde hun at hun ville sætte ild til sig selv, om det var alvor ved jeg ikke, men der så jeg altså mit snit til at få hende tvangsindlagt (ét kriterie er at man skal være til fare for sig selv). så jeg ringede 114 og politiet er på vej derud lige nu ...
ikke en rar ting at gøre. har det af helvedes til over det lige nu
Camilla, du gjorde uden tvivl det rigtige da du ringede 114! Hvad skulle du ellers ha gjort??? Det var jo en trussel mod sig selv og om hun kunne finde på at gøre det eller ej er lige meget for bare frygten og tanken om at hun gjorde det er rigeligt til at ringe efter hjælp!
Min mor har i mange år haft det skidt. Den dag i dag har hun det heldigvis rigtig godt, men jeg husker tydeligt da jeg var barn og min mor var indlagt med psygiske problemer. Det hele startede efter min far og hende blev skilt. Det var åbenbart prikken over i'et!
Hun er også erklæret skizofren, men har accepteret det og tager sin medicin og får en gang i ugen et stik bagi (depot) MEN jeg husker godt hvor galt det gik da hun for mange år siden stoppede med at tage medicinen. Den skulle hun ikke bruge og hun var sgu ikke syg.... Hun havde det fint og kunne godt klare sig selv.... men nej det kunne hun så ikke og hun blev derfor indlagt igen. Jeg husker at ha fået af vide at hun så Freddy Cruger komme frem bagved sofaen! Og hun har været ved at tage sin eget liv....
Den dag i dag har hun det vildt godt. Hun har lært at leve med det og snakker gerne åbent op det. Hun siger altid til mig at hun aldrig har haft det bedre selvom hun bor selv! Os 3 børn og 3 børnebørn er hendes et og alt og det er virkelig os hun lever for!
Camilla jeg håber din søster accepterer at hun har brug for medicinen. At hun lærer at leve med sygdommen og at hun får et godt liv. Det er vel ikke så sært at det må være svært at forstå at man ikke er rask - Specielt når man har det så godt ind imellem (pga medicinen...)
Ønsker det bedste for hende!!!!