nu har jeg ikke lieg læst hvad de andre har skrevet.
MEN!
Forstår dig fuldt ud.
Jeg har selv en bror og han ( F****** ) irriterende kæreste, som jeg ikke snakker med. Kan ikke holde syntes ud af dem længere. og det er da frygteligt når det er ens egen bror.!MEN jeg kender bare mig selv godt nok til at jeg ikke gider finde mig i noget pis.
Kan godt være det lyder hårdt. Men har virkelig ingen ting at bruge ham / hende til. De er det mest usle par. Undskyld men har egentlig bare lige brug for at komme ud med det.
For at gøre en MEGET lang historie så kort som muligt ( hvilket nok ikke er muligt
)
Jeg har altid haft en supet fedt forhold til min bror ( skal ige siges at det var inden han nuværende kæreste ) Vi har været i sommerhus sammen i østerhurup med hans kammerater siden jeg var 14. Utroligt de vil have mig med. Men altså vi havde det så skide sjovt. ( Han er 4 år ældre en mig ) Så kom den dag hvor han fandt ***** ( kæresten ) ALT BLEV ÆNDRET, ( dog ikke fra dag 1 )
det startede med hun tit var hos os, vi så hende aldrig. hun var der mens vi spiste morgenmad, aftensmad osv. men hun ville aldrig have noget. Vi så hende ALDRIG selvom hun var under samme tag som mig, min lillesøster og mine forældre. sådan fortsatte det alt den tid han boede hjemme. Skal også lige siges at hun ALDRIG i de 3 år de har været sammen har ført en samtale med hverken mig, min forældre eller lille søster. Meget underligt. Min familie er de nemmeste at gå til ( Siger min kæreste og alle min veninder )
Men altså sådan er det stadig den dag i dag. Og hun kan ikke lide min familie og mig. Hvilket hun har givet udtryk for i en alvorlig diskution jeg havde med hende angånde at svine min familie til min lille søsters konfirmation. Det ville altså ikke finde mig i at sidde og hører på.
Den dag i dag, ser vi ikke hinanden anden der er fødselsdage osv i familie. Han er aldrig hjemme ellers. Vi kan heller ikke hilse på hinanden selvom vi er hjemme til fødselsdag på samme tid.
Det er meget underligt når det er ens bror. Eller VAR ens bror.
Men sådan noget lærer man at leve med.
Vil så lige sige at det er kommet så langt ud at jeg ikke har noget at snakke med ham om eller bruge ham til så længe han har hende. Lyder måskå hårdt. Men hun har virkelig prøvet på at ødelægge vores familie. Og det får hun ikke lov til.
Hun kan holde sig langt væk !!
Så kan kun sige. Hvis du føler nu at du ikke har lyst til at snakke med dem mere som du giver udtryk for. Så stå ved din beslutning.
en skønne dag går det forhåbelig op for ham.
Der kan sagtens være et liv , selvom man ikke snakker med sin bror.
Jeg plejer at sige. Venner vælger man selv.
- FAMILIE ER MAN FØDT IND I, OG MAN BESTEMMER DESVÆRRE IKKE SELV HVEM DET SKAL VÆRE OG HVORDAN DE SKAL VÆRE -
Anmeld