Vi var ellers blevet enige om fælles forældremyndighed bare skulle fortsætte som da vi boede sammen, men jeg er nu rigtig meget i tvivl om det er det bedste at gøre mere
Min eks er stadig indlagt på psyk.afd og har vel været det i 1½ måned nu, og han virker bestemt ikke til at få det bedre. Han var hjemme i vores tidligere fælles bolig i går, hvor han så valgte at drikke alkohol igen, efter ½ års ædrulighed
Hvilket så gjorde at han i dag ikke kunne overholde en aftale med Lærke, om at købe et juletræ. Så jeg havde et 3 årigt barn, der havde glædet sig til samvær med far, i stedet måtte jeg igen sige at far ikke kunne komme. hun har været trist hele dagen, og har savnet far
Nå men for at toppe den, så skriver han en sms til mig omkring spisetid at han har slugt en masse piller, og han har det skidt, men ikke engang det kunne han finde ud (underforstået at han ikke kunne finde ud af at tage livet af sig selv) altså det er hans kommentar om sig selv. Jeg ringer så til psyk. afd. som får politiet der ud og får ham med på afdelingen igen. Men han mener allerede nu at han er på rette spor igen, og at det druk i går og hans indtagelser af piller i dag, er en overstået kapitel
Jeg kan på ingen måde forsvare at han skulle kunne være sammen med Lærke i den nærmeste fremtid og overvejer nu at søge den fulde forældremyndighed. Er bare pisse gal på ham
Tænk hvis det var lykkes ham, så skulle jeg stå at fortælle min lille datter at hendes far var væk, stakkels min lille engel.
Nå men tror i ikke det ville være den mest sikre løsning at søge den fulde forældremyndighed? For hans psykiske svingninger gør sådan at han ser sig selv som fuldt i stand til at kunne have samvær med Lærke.
Anmeld