puha....fik lige en snak med min mor...

Vinker skriver:

Åååh det kan jeg godt forstå du blev ked af at høre, men på den anden side var det vel rart at få en forklaringen på hvorfor hun er som hun er overfor Carla. Men det undre mig lidt at hun ikke er kommet sig over det efter Carla er kommet til verden! Jeg mener, man man da ikke selv styrer ens følelser overfor sådan et lille nyt menneske og tanken om at det er ens barnebarn må da gøre en så pavestolt at man kunne revne.... Men hatten af for at din mor sagde sandheden fremfor at smide en hvid løgn, ikk...

Jeg tror på at din mor en dag vågner op og lader hendes følelser for Carla komme frit frem. Selvfølgelig elsker hun Carla ubeskriveligt meget (man kan da ikke andet) men hun hænger sig bare i det med at en mormor er en gammel dame.... men altså, det er jo ikke fordi du er blevet mor som 16 årig.....

Godt du har dine svigerforældre også - og giv du bare din mor mere tid. Det skal nok komme søde (selvom det er super hårdt!)

Knus og tanker

Ja jeg havde jo også bare regnet med at alle ville blive vilde med Carla og ikke mindst min mor som jeg havde regnet med var den der blev den mest stolte af alle. Jeg skal derfor lige sluge den besked hun gav mig. Men jo jeg ER rigtig glad for at hun var ærlig! Nu ved jeg jo hvorfor hun er som hun er.

michella80 skriver:

nej hun får bare den tid hun skal Have. Jeg holder utroligt meget af min mor, men jeg må indrømme at jeg var ked af det og også lidt vred faktisk, men ja jeg kan jo ikke pådutte hende noget. Jeg håber hun på et tidspunkt bliver rigtig glad for hende. Og tak for dine lange svar. De har været rigtig gode for mig

Jeg kan udmærket godt forstå dine følelser! De er bestemt helt naturlige - og vel egentlig noget, du sagtens kan snakke med din mor om...ville jeg synes...især når nu I er vant til at være gode til det der med at snakke følelser

Jeg er glad for, at du kunne bruge mine marathon-indlæg til noget - jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg skulle skrive eller ej, men dit indlæg blev ved med at spøge i min bevidsthed, så jeg blev enig med mig selv om, at jeg var nødt til at skrive

Ida

idamaria83 skriver:

Jeg kan udmærket godt forstå dine følelser! De er bestemt helt naturlige - og vel egentlig noget, du sagtens kan snakke med din mor om...ville jeg synes...især når nu I er vant til at være gode til det der med at snakke følelser

Jeg er glad for, at du kunne bruge mine marathon-indlæg til noget - jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg skulle skrive eller ej, men dit indlæg blev ved med at spøge i min bevidsthed, så jeg blev enig med mig selv om, at jeg var nødt til at skrive

Ida

det er jeg RIGTIG glad for at du gjorde