Jeg har gjort det...

Jeg har ringet til lægen og bedt om en snak, så vi kan komme videre i kampen, og måske videre i systemet. Vi har kæmpet i knapt to år, og det bliver hårdere og hårdere for hver negative test vi ser..

Men nu tog jeg mig sammen!! Det har virkelig været svært for mig at tage skridtet.. Jeg er så håbløst bange for at få svaret "Du kommer aldrig til at få børn, der er noget galt med dig".. Men efterhånden, som månederne er gået, er uvisheden næsten lige så slem som det eventuelle svar.. Og lige nu føler jeg mig ganske lettet! Jeg gjorde det sgu!!

Nu håber jeg på, at der kommer en form for svar, og at jeg kan blive undersøgt.. Kæresten bliver den næste der står for skud, men han er ikke hjemme igen før januar. Første etape kører jeg selv

Så venligst fingre, piger.. Næste fredag formiddag. Måske bliver det et vendepunkt, og 2010 bliver vores år

Det første skridt er det hårdeste, da det også er en del af en erkendelse over for sig selv at der muligvis er noget galt siden man ikke bliver gravid. For manden er det en klat og en blodprøve der skal afleveres. For kvinden er der flere undersøgelser. Har selv været hele møllen igennem efter to års kamp som dig. Vi fandt ud af at jeg har pcos og efter 3 måneders kostomlægning, meget motion, 10 kg vægttab, rygestop og nul alkohol blev jeg gravid og skal føde inden for de næste par uger. Så der er håb forude for jer. Synes at når først man er i gang med undersøgelserne at så kan man mere slappe af med det at have svært ved at lave en baby, fordi man ved at man er igang med at finde ud af hvorfor man ikke kan blive gravid.

held og lykke

Sådan!

Ønsker al mulig held og lykke her fra!

Så er det idag.. lige om snart... tror I så ikke de ringer fra lægehuset, at lægen er syg? Men de har en anden læge jeg kan komme ind til... En mand, hvor det andet var en kvinde. I starten blev jeg helt teenage-agtig og tænkte "åh nej dog, hvor flovt".. Men nu har jeg bestemt mig for at tage afsted. Jeg har set frem til det! Håber bare han er en flink mand! Jeg frygter bare han siger "I er så unge, I kan godt prøve et år endnu selv..."

Jeg opdaterer jer, når jeg kommer hjem!

Wish me luck, girls!

kitty skriver:

Så er det idag.. lige om snart... tror I så ikke de ringer fra lægehuset, at lægen er syg? Men de har en anden læge jeg kan komme ind til... En mand, hvor det andet var en kvinde. I starten blev jeg helt teenage-agtig og tænkte "åh nej dog, hvor flovt".. Men nu har jeg bestemt mig for at tage afsted. Jeg har set frem til det! Håber bare han er en flink mand! Jeg frygter bare han siger "I er så unge, I kan godt prøve et år endnu selv..."

Jeg opdaterer jer, når jeg kommer hjem!

Wish me luck, girls!

du skal holde på din ret til at få hjælp! og rigtig meget held og lykke, det blir jo spændende at høre hvad der skal ske og alting!

Hvor er det spændende ;-) Hvor gamle er i da siden du kunne frygte lægen ville sige at i er så unge at i kunne prøve lidt endnu?? Håber det går godt det hele ;-) Hilsen Louise der også prøver (dog kun 2. måned)

 for et vellykket lægebesøg i dag

 held og lykke med lægebesøget

Hvor er det spændende ;-) Hvor gamle er i da siden du kunne frygte lægen ville sige at i er så unge at i kunne prøve lidt endnu?? Håber det går godt det hele ;-) Hilsen Louise der også prøver (dog kun 2. måned)

Jeg er 24 og min kæreste er 22. vi har begge fødselsdag indenfor de næste par måneder. Vi hører dog tit noget for, at han er 2 år yngre end jeg... Men nu har vi været sammen i over 4 år, og det går sgu fint

Jeg har været ved lægen!

Han var rigtig rar, og kunne godt se, at det påvirkede mig/os, og det var fuldt forståeligt. Han hørte ad, hvor længe vi havde prøvet, og hvilke overvejelser vi havde gjort os. Om vi troede der ku' være noget galt, om jeg har været syg, er blevet podet for klamydia etc... Og han sendte mig videre til GU uden nogen tøven. Om ikke andet, så for at få det hele ned på jorden igen, så tankerne ikke bliver ved med at køre! Jeg skal derfor til GU på næste fredag, og manden skal aflevere en sædprøve hos egen læge. Han er dog ude og rejse, og kommer først hjem 30. december. Men så ved vi da, hvad vi skal gøre, for at komme videre Derudover fik jeg målt blodtryk og taget en blodprøve, så han kunne se, om mine værdier var, som de skulle være. Jeg får svar først i næste uge.

Jeg har det rigtig fint med det! Jeg er helt afslapet, og glad for at jeg tog mig sammen, og at vi er på vej videre i kampen om at få et barn .. Og gerne flere

Tak for jeres krydsede fingre og håb for en god dag. De har helt sikker hjulpet!!

Alt i alt kan jeg kun råde folk der står i samme situation, hvor håbet er ved a brænde ud, til at gøre det samme. Måske er et svar bedre end evig uvished?? Det er det -nu- for os!

kitty skriver:

 

Jeg er 24 og min kæreste er 22. vi har begge fødselsdag indenfor de næste par måneder. Vi hører dog tit noget for, at han er 2 år yngre end jeg... Men nu har vi været sammen i over 4 år, og det går sgu fint

Jeg har været ved lægen!

Han var rigtig rar, og kunne godt se, at det påvirkede mig/os, og det var fuldt forståeligt. Han hørte ad, hvor længe vi havde prøvet, og hvilke overvejelser vi havde gjort os. Om vi troede der ku' være noget galt, om jeg har været syg, er blevet podet for klamydia etc... Og han sendte mig videre til GU uden nogen tøven. Om ikke andet, så for at få det hele ned på jorden igen, så tankerne ikke bliver ved med at køre! Jeg skal derfor til GU på næste fredag, og manden skal aflevere en sædprøve hos egen læge. Han er dog ude og rejse, og kommer først hjem 30. december. Men så ved vi da, hvad vi skal gøre, for at komme videre Derudover fik jeg målt blodtryk og taget en blodprøve, så han kunne se, om mine værdier var, som de skulle være. Jeg får svar først i næste uge.

Jeg har det rigtig fint med det! Jeg er helt afslapet, og glad for at jeg tog mig sammen, og at vi er på vej videre i kampen om at få et barn .. Og gerne flere

Tak for jeres krydsede fingre og håb for en god dag. De har helt sikker hjulpet!!

Alt i alt kan jeg kun råde folk der står i samme situation, hvor håbet er ved a brænde ud, til at gøre det samme. Måske er et svar bedre end evig uvished?? Det er det -nu- for os!

Det var dejligt at lægebesøget gik godt...jeg har selv lige været der...

Håber prøverne og GU kan give svar og ro i sindet...

Med hensyn til alder, så kender jeg det alt for godt, jeg er 22 og min kæreste 28, og jeg får rigtig tit afvide jamen du er så ung, det skal jo nok lykkedes...ja ja...det er jeg med på meeeenn...

Jeg ville i hvert fald ønske de behandlede mig på lige fod med en der var ældre (ved godt at det er mere kritisk hvis man 35, meeen), da følelserne omkring det at skulle have børn vel er de samme...

 for en 2010 babyer til os....og alle andre der prøver..