Milka skriver:
hvornår sagde annika noget første gang, og hvad sagde hun?
Det kan jeg fortælle dig ganske præcist - jeg skriver nemlig dagbog
Og d. 30. juni 2008 skrev jeg dette:
Og så det sidste punkt på "dagsordenen". Hun siger "hej". Godt nok uden H, men den er ganske sikker!! Hun siger det mange gange om dagen. Det mest nuttede er, når hun har været inde i et andet rum, kommer om hjørnet og får øje på en, så stikker hun hovedet lidt frem, smiler og siger 'EJ
smeeelt!!
Ellers er hun en lille små-klynkende tigerunge i de her dage....man er vel også blevet 43 uger, så 46-ugersspringet ligger og ulmer...
Den 3. november 2008 skrev jeg dette:
Det er hvad, der er kommet ud af en totalt mor-syg lille tigerspringer; hun kan nu sige mor!! Det bliver ind imellem til "ma", men hun siger også "mor" sådan lidt hurtigt...men der er ingen tvivl!
Den 5. januar 2009:
Ja, nu begynder der for alvor at komme ord på damen - og hun har bestemt sin egen stil
En hund siger huh huh huh (et forsøg på vuf vuf vuf) sagt meget stakato og hoppende med hele overkroppen for effektens skyld
Forleden stod Pelle og Annika og kiggede ud af vinduet, hvor de så en huh huh huh (altså hund
). De kommer ind til mig, og Pelle spørger Annika, om hun kan fortælle, hvad de lige har set. Tøsen brillerer med at sige huh huh huh deruuuuuu' (sagt MEGET jysk - nærmest nordjysk) og peger hen mod vinduet. Pigebarnet havde jo ret, men nøj hvor kunne vi ikke lade være med at grine...det lød bare SÅ skægt. Nu bruger hun sit deruuuuu' rigtig meget - og i den helt rigtige forstand. Hun siger også derovre (stadig meget jysk...noget i retningen af derower). Bog siger hun klokkerent nu, og hun siger me' (med), når vi skal komme ned og lege med hende eller når hun gerne vil med, når vi skal ud af døren. Hun kan dyrelydene for ko, and, høne og ja hund - og så alle de farlige dyr, som siger det samme herhjemme...tiger, løve, bjørn, etc...
Hun siger også en masse andre ting i øjeblikket - bad og bold er nogle af dem - hun øver sig i det hele taget på at gøre sig forståelig...og det går bedre for hver dag.
Hun har en virkelig stor forståelse af det meste af det, vi siger til hende. Så jeg føler virkelig vi kan kommunikere, og det er altså en fed fornemmelse! De eneste ord, jeg virkelig godt kunne tænke mig, at hun fattede meningen af er "lige om lidt" og "vent"...det er svære ord at forstå, men nøj hvor bliver det rart, når hun fatter dem...
Det var lige lidt herfra om min meget jyske datter, der gjorde sin mor meget stolt ved at sige huh huh huh deruuuuuu'
Så det kan godt være, at dine bøtter snart kommer med de første små ord 