1 eller 2 børn??

Jeg ville uden tvivl få en abort hvis faderen ikke ville have barnet. Jeg ville vægte at det barn jeg havde voksede op med en glad mor og far, frem for pludselig at stå alene med to små børn for det er ikke lykken og da slet ikke for det barn i har allerede.

Knus Eva.

Anonym skriver:

Jeg kan nok ikke rigtig sætte mig ind i det, for blev jeg gravid fik jeg det, er sikker på at min mand ville bakke op. Måske hvis det ar nummer 3 skulle der noget overvejelse til.

Eva skriver:

Jeg ville uden tvivl få en abort hvis faderen ikke ville have barnet. Jeg ville vægte at det barn jeg havde voksede op med en glad mor og far, frem for pludselig at stå alene med to små børn for det er ikke lykken og da slet ikke for det barn i har allerede.

Knus Eva.

spørgsmålet er om det bliver en glad mor med den beslutning om at få det fjernet. det kan jo gå begge veje uanset hvilken retning.

måske faren skifter mening, det ved man jo heller ikke.  det er jo en stor en at sluge når man lige får det afvide.

knus karina

 

karina22 skriver:

spørgsmålet er om det bliver en glad mor med den beslutning om at få det fjernet. det kan jo gå begge veje uanset hvilken retning.

måske faren skifter mening, det ved man jo heller ikke.  det er jo en stor en at sluge når man lige får det afvide.

knus karina

 

Altså at skulle være alene mor til to og måske, hvem ved lade det ene barn bo hos far og med alt der følger med...uha, jeg synes ikke der er noget godt ved at sætte børn til verden som ikke er ønskede af sine forældre.

Men jeg har selv stået der og valgte selvfølgelig at lytte til og respektere min mands valg og det har jeg ikke fortrudt en eneste gang...mine børn er og skal være ønskebørn og ikke bare nogen der sættes til verden.

Knus Eva

 

Min personlig holdning er, at man burde beholde barnet, da man er 2 om ansvaret. Vi er jo voksene mennekser, og har man børn i forvejen, og man ellers beskytter sig, og det så sker alligevel, så må man jo tage ansvar for, at naturen ville noget andet.

Det er min personlige tanke, men når den så er sagt, så tror jeg også det vigtigt, at man lytter til hinanden, men man skal også kan leve med valgte selv.

Men jeg tror så heller ikke, vi ville ende i den situation, at min mand ikke ville have nummer 3 uanset, om det måske ikke var planlagt... Vi har snakket om 4 børn.... Men kan jo ikke altid sige, at de bedste børn er dem, som er planlagte..

Vi har en på 9 mdr nu, og en på 7 år, som ganske vist er fra mit tidligere forhold. Men vi har da snakket om, at lave nummer 3 her når den bette er 1.5 år, og så vil det være det første planlagte barn vi får

Men skulle det untænkelige ske, at jeg blive gravid på præventation nu her, så VED JEG MIN MAND aldrig ville forlange, jeg fik en abort. Så ville den komme til verden før planlagt tid, og så klare vi nok også det.

Der fordel og ulemper ved begge dele.... Men det handler om, hvordan ens livsstiuation er, og hvordan man har det sammen. Ville det ødelægge forholdet, at man valgte barnet, så man træffe en beslutning om, hvad man ville.

Men jeg er den personlig holdning, at det er ikke ens børn, eller et barn der kan ødelægge et forhold, det er vi voksene selv den er gal med, barnet/børnene bliver ofte bare brugt, som en undskyldning. Det er jo ikke noget, der belaster forholdet som sådan. Børn er guds bedste gave til livet, så det handler nok om helt andre ting mellem hinanden.

Susanne  

 

Eva skriver:

Altså at skulle være alene mor til to og måske, hvem ved lade det ene barn bo hos far og med alt der følger med...uha, jeg synes ikke der er noget godt ved at sætte børn til verden som ikke er ønskede af sine forældre.

Men jeg har selv stået der og valgte selvfølgelig at lytte til og respektere min mands valg og det har jeg ikke fortrudt en eneste gang...mine børn er og skal være ønskebørn og ikke bare nogen der sættes til verden.

Knus Eva

selvom det ikke var planlagt, kan det jo godt være et ønskebarn, ihvert fald fra morens side.. dem er der mange af. altså ikke planlagte børn.

de behøver jo ikke skille deres børn, tror ikke man bliver mindre lykkelig, fordi man kommer til at stå alene, nu har de jo et barn, så mon dog faren kun vil se den ene. så er han i hvert fald en klaphat og hva skal hun så med ham. hvis hu vil have det barn, syntes jeg helt sikkert hun skal få det om hun så kommer til at stå alene.

knus

jeg stemte andet for du skal ikke tvinges til en abort, og især ikke hvis du allerede nu, af erfaring, ved hvad det vil gøre ved dig....

jeg ville tage en snak med faren, og forklare ham at det kan du simpelthen ikke. Og så må han selv tage valget. Hvis han vælger at gå, fordi du vil beholde barn nummer 2, så tror jeg ikke han er det værd, eller i hvert fald så elsker han ikke dig ig familien højt nok... Han må jo have vidst at når han bollede med dig, så var der også en chance for graviditet.

Du risikerer selvfølgelig at han bliver vred og går sin vej. Måske er det så kun kortvarigt, fordi han lige skal sluge den, og så må du jo give ham tid. For under alle omstændigheder gør du ham jo til far, igen, uden hans samtygge, og det skal han jo have lov lige at sluge, og vænne sig til.
Går han derimod for good, så synes jeg også han har meldt klart ud hvor lidt han vil dig/familien. Og så var dte måske endt sådan før eller siden alligevel....

nu ved jeg jo ike hans argument for ikke at beholde nummer 2, men hvis det er fordi jeres store, ikke er ret gammel, så er det da pisse hårdt i starten, fordi man har 2 blebørn, som begge bare er afhængige af at man hele tiden kan hjælpe dem. Til gengæld får de super meget glæde af hinanden, på grund af den lille aldersforskel, så snart nummer 2 er gammel nok til at lege... Og det sagtens lade sig gøre at de underholder hinanden lidt før den lille bliver 1 år.

Det er hårdt at være alene med to så små børn, men det kan du sagtens klare.

Jeg blev alene for nyligt, med 2 drenge, på henholdsvis 2½ og 1 år.
Min store dreng er ret ekstrem temperamentsmæssigt, og den lille morsyg, mens jeg generelt er lidt depri (ikke så meget mere) og her går det altså fint alligevel.....

Jeg håber faren kommer til fornuft, og at i får det godt alle 4, jeg ville i hvert fald ikke vælge en abort....

helt klart stå med 2 børn alene.
Jeg kunne ikke drømme om at få en abort som præventionsmiddel.
Så må han mande sig lidt op.

 

Altså at skulle være alene mor til to og måske, hvem ved lade det ene barn bo hos far og med alt der følger med...uha, jeg synes ikke der er noget godt ved at sætte børn til verden som ikke er ønskede af sine forældre.

Men jeg har selv stået der og valgte selvfølgelig at lytte til og respektere min mands valg og det har jeg ikke fortrudt en eneste gang...mine børn er og skal være ønskebørn og ikke bare nogen der sættes til verden.

Knus Eva

 

Altså Eva, det syntes jeg altså er en meget sort/hvis måde at se på det, dvs at mit barn ikke er et ønskebarn, hvad er det for noget sludder, hun er da ligeså meget et ønskebarn som ethvert andet barn, der har begge forældre.. og i nogle tilfælde mere.. verden er altså ikke så ligetil - ikke min verden ihvertfald.. eller den jeg har været ude for i det selvsamme erhverv som du snart skal besidde.. 

 

Nå til trådstarters spørgsmål, jeg svarede andet.. fordi jeg ikke mener at børn nødvendigvis kommer på de "rette" tidspunkter, min far sagde til mig, da jeg blev gravid lidt uventet, at børn er den største glæde og er ikke mere eller mindre værd fordi de er planlagte, i så fald skulle jeg og min lillebror være mere værd end min søster, som kom meget pludselig, og min mor valgte at sige til min far, at nu kunne han vælge med enten at flytte med os 2(3 for der var jo en i maven) eller også kunne han blive og drive det hotel (som de havde dengang og som va hans store drøm) jeg har tit spurgt min far om han nogensinde har fortrudt sit valg, det har han ikke, han har haft muligheden for at komme tilbage i samme brance og at blive bestyrer og kok for et hotel, men har er havnet der hvor han skulle være.. en lidt lang historie, men pointen er at et barn kan ikke ødelægge drømme og ens fremtid (som jo er det en del mænd fokusere på - især hvis de er kariereorienteret), det er kun en selv.. 

Måske du skulle spørge din mand hvorfor?? For han må have en bedre grund end vi har allerede et barn under 1 år, hvis han VIL have flere så kan jeg ikke se at det ville skade at få en nu.. og mht p-pillerne så er der altså rigtig mange efterhånden der er blevet gravide på dem, men har hørt flere steder fra at det er fordi de nye p-piller skal tages indenfor nogenlunde samme tidsinterval hver dag, ellers mister de deres virkning..

Jeg syntes du skal gøre det du vil, og så se om manden bakke op.. jeg havde ihvertfald aldrig kunne få en abort, fordi det ikke var et bekvemmeligt tidspunkt at få endnu et barn på.. det er simpelthen den mest latterlige undskyldning.. men ønsker han reelt set ikke flere børn, så må man jo tage det med i overvejelserne..

Vil så også lige skrive, at min søster, som har et barn, VIL have et mere, det vil hendes mand ikke, men hun vil have det, så hvis han ikke vil når der er gået nogle år, ja så tror jeg sku hun vælger barnet frem for ham..