Mit overskud er brugt...

Jeg takker for alle jeres svar.. og tager dem til mig...

Og ja, det er bare hårdt...

WiitrioeN skriver:

det har Daniella også gjord i stor stil og hun kan stadig finde på det...

Gjorde de samme ting som dig indtil jeg også fik følelsen af at dette kan ikke blive ved, det er til ingen gavn for nogen af os...

Det kan skyldes flere ting, det kan bla. være fordi hun er blevet mere bevist om om i er der, men det kan også være det er fordi hun prøver jer af (det fik vi at vide at det var det Daniella gjorde inde på børne afd.) de sagde faktisk en masse ting til os men vi soteret meget i det da vi er nogen ret bløde forældre, men det vi gjorde var at gå ind til hende, gi hende sutten lægge hende ned og lægge dynen omkring hende også ud igen (hvis dette skal virke må man ikke bruge for lang tid så det skal gå ret hurtigt) også skal man bare gentag det hevr gang hun skriger, men søger for at du altid komemr ud af værelset inden du går ind igen, og søger for at hun skriger ordenligt inden du går ind og ikke bare små pylre, men sself. søger for at hun har det godt...

dette kan tag et par dage men det er vigtigt at du selv tror på det og holder fast og det er vigtigt at manden gør det samme og at i ikke siger noget når i går der ind, i skal "snakke" med jeres kropssprog de små er meget kloge og kan meget nemt læse vores kropssprog...

Hvis hun bliver helt utrøstelig så tag hende op til din brystkasse også stå og vugge frem og tilbage men lige så snart hun er faldet til ro så er det ned igen og husk endelig ikke at snakke for så tror de evt. bare at der skal til at hygges...

(det er de råd vi har fået og de virker her hjemme dog lytter vi utrolig meget til vores hjerte og vores datter får under ingen omstændigheder lov til at ligge og græde, men hun skal self. sige mere end små pylre)...

Håber du kan buge noget af det held og lykke med jeres søvn projekt...

Vi har brugt den samme metode til vores søn og den hjælper. Det er rigtig hårdt og man har bare lyst til, at gå ind og tage dem op, men lad være - tålmodighed - og så er den der når I mindst forventer det.

Held og lykke, og det skal nok lykkes for jer

det er mega hårdt, men vi lod hende aldrig græde kun små pylre, og vi var derinde ja jeg ved ikke hvor mange gange hver aften men som i skriver den virker og man lader ikke sit barn ligge og skrige hvilket jeg aldrig ville kunne få mig selv til, og vi bruger den stadig når hun nogen gange lige syntes at vi skal prøves af på ny...

WiitrioeN skriver:

det er mega hårdt, men vi lod hende aldrig græde kun små pylre, og vi var derinde ja jeg ved ikke hvor mange gange hver aften men som i skriver den virker og man lader ikke sit barn ligge og skrige hvilket jeg aldrig ville kunne få mig selv til, og vi bruger den stadig når hun nogen gange lige syntes at vi skal prøves af på ny...

Jeg lader aldrig Julie skrige, jeg flyver ind til hende med det samme... Og hun skriger og græder... Der tager jeg hende op, går rundt med hende på værelset, vugger hende, når hun så er faldet til ro, ligger jeg hende ned, og så kan vi starte forfra igen...

MoarJ skriver:

Førhen har jeg taget det rigtigt fint og i stiv arm, når jeg brugte flere timer på at få Julie til at sove om aften...

Nu har vi problemet igen, det har stået på i over en uge... Hun kommer i seng kl. 19..  Førhen faldte hun i søvn kort tid efter, sidder altid lige og nusser hende i ansigtet...

Nu når jeg har nusset hende ansigtet og jeg går fra værelset og i stuen, når jeg lige og sætte mig, så skriger hun i vilden sky, og det fortsætter fra hun kommer i seng, til omkring midnat og til tider over midnat...

Jeg gør alt... Sidder med hende og nusser hende, hun har dynen omkring sig, hun putter sig ind til mig, sådan kan vi sidde i et par timer, så kan jeg mærke hun er faldet til ro.

Jeg har lagt t-shirts som jeg har haft på, men ikke som om det virker...

Så ligger jeg hende ind i seng igen, og så kan vi starte forfra igen...

Nu synes jeg virkelig det er blevet hårdt, rigtig hårdt.. Jeg får ikke særlig meget søvn... Kæresten arbejder om natten, så han er ikke meget værd.. Han får migræne af Julie's skrigende... Han er så herlig han tager hende om eftermiddagen, når han kommer hjem, så jeg lige kan hvile mig... 

Udover det, så kæmper jeg med at få hende til at drikke noget væske... Igår aftes drak hun knap en ½ deciliter vand, via en ske, hver gang hun fik skeen i munden med vand, og havde slugt det, synes hun det var hyle skægt, hun grinede helt vildt...

Det er den eneste måde jeg kan få væske i hende... Når jeg sætter koppen hen til hende, skubber hun den væk... Og det har også stået på, i den tid hvor hun ikke vil falde til ro...

Måtte ud med det, meget tæt på at jeg kan sætte mig ned og tude - Men det kommer jeg ikke nogen vejne med...

Jeg er ked af at sige det men jeg orker simpelthen ikke, at læse hele tråden

Men jeg har råd .... du skal bare lade hende skrige så vildt og højt hun vil - du går ind i stuen og sætter dig ned.... derefter går du ind og tjekker hende hver 5-10 min for, at vise hende du  er der.

Jeg havde samme problem for kort tid siden og spurgte til råds i vuggestuen og det var svaret - og det virker!

Jeg havde det netop svært ved, at være væk fra værelset når han  skreg - men de skal lære, at det er os der bestemmer at de skal sove - vi er der for dem og derfor kommer vi ind liiiiige og kigger og så ud igen hver 5-10 min.

Held og lykke ...

MoarJ skriver:

Jeg lader aldrig Julie skrige, jeg flyver ind til hende med det samme... Og hun skriger og græder... Der tager jeg hende op, går rundt med hende på værelset, vugger hende, når hun så er faldet til ro, ligger jeg hende ned, og så kan vi starte forfra igen...

Vil overhoevdet heller ikke lade Daniella græde, det mener jeg ikke er sundt, men måske du i stedet fro at flyve op skulle gå stille derind og i stedet for at tag hende op skulle du måske prøve at ligge hende ned igen, gi hende sutten og bamsen også dyne over og gå ud og det bliver hårdt i starten for det er jo ikke det hun er van til, hun er jo van til at kunne køre rundt med dig, men prøv for det handler ikke om at lade sit barn græde, aldrig det vil jeg heller ikke selv kunne gøre, men der er forskel på gråd og pylre og hver gang du tager hende op kan du risiker at forvirre hende og måske har hun brug for at du bliver lidt mere fast og bestemt og viser med krops sprog at nu skal du sove, men self. kærligt, og uden ord, og gentag det lige så mange gange det kræver og det så betyder at du kun lige kommer ud på den anden side af døren så hold fast og forsæt og tro på at det nok skal virke og at efekten nok skal komme...