Mit overskud er brugt...

Førhen har jeg taget det rigtigt fint og i stiv arm, når jeg brugte flere timer på at få Julie til at sove om aften...

Nu har vi problemet igen, det har stået på i over en uge... Hun kommer i seng kl. 19..  Førhen faldte hun i søvn kort tid efter, sidder altid lige og nusser hende i ansigtet...

Nu når jeg har nusset hende ansigtet og jeg går fra værelset og i stuen, når jeg lige og sætte mig, så skriger hun i vilden sky, og det fortsætter fra hun kommer i seng, til omkring midnat og til tider over midnat...

Jeg gør alt... Sidder med hende og nusser hende, hun har dynen omkring sig, hun putter sig ind til mig, sådan kan vi sidde i et par timer, så kan jeg mærke hun er faldet til ro.

Jeg har lagt t-shirts som jeg har haft på, men ikke som om det virker...

Så ligger jeg hende ind i seng igen, og så kan vi starte forfra igen...

Nu synes jeg virkelig det er blevet hårdt, rigtig hårdt.. Jeg får ikke særlig meget søvn... Kæresten arbejder om natten, så han er ikke meget værd.. Han får migræne af Julie's skrigende... Han er så herlig han tager hende om eftermiddagen, når han kommer hjem, så jeg lige kan hvile mig... 

Udover det, så kæmper jeg med at få hende til at drikke noget væske... Igår aftes drak hun knap en ½ deciliter vand, via en ske, hver gang hun fik skeen i munden med vand, og havde slugt det, synes hun det var hyle skægt, hun grinede helt vildt...

Det er den eneste måde jeg kan få væske i hende... Når jeg sætter koppen hen til hende, skubber hun den væk... Og det har også stået på, i den tid hvor hun ikke vil falde til ro...

Måtte ud med det, meget tæt på at jeg kan sætte mig ned og tude - Men det kommer jeg ikke nogen vejne med...

MoarJ skriver:

Førhen har jeg taget det rigtigt fint og i stiv arm, når jeg brugte flere timer på at få Julie til at sove om aften...

Nu har vi problemet igen, det har stået på i over en uge... Hun kommer i seng kl. 19..  Førhen faldte hun i søvn kort tid efter, sidder altid lige og nusser hende i ansigtet...

Nu når jeg har nusset hende ansigtet og jeg går fra værelset og i stuen, når jeg lige og sætte mig, så skriger hun i vilden sky, og det fortsætter fra hun kommer i seng, til omkring midnat og til tider over midnat...

Jeg gør alt... Sidder med hende og nusser hende, hun har dynen omkring sig, hun putter sig ind til mig, sådan kan vi sidde i et par timer, så kan jeg mærke hun er faldet til ro.

Jeg har lagt t-shirts som jeg har haft på, men ikke som om det virker...

Så ligger jeg hende ind i seng igen, og så kan vi starte forfra igen...

Nu synes jeg virkelig det er blevet hårdt, rigtig hårdt.. Jeg får ikke særlig meget søvn... Kæresten arbejder om natten, så han er ikke meget værd.. Han får migræne af Julie's skrigende... Han er så herlig han tager hende om eftermiddagen, når han kommer hjem, så jeg lige kan hvile mig... 

Udover det, så kæmper jeg med at få hende til at drikke noget væske... Igår aftes drak hun knap en ½ deciliter vand, via en ske, hver gang hun fik skeen i munden med vand, og havde slugt det, synes hun det var hyle skægt, hun grinede helt vildt...

Det er den eneste måde jeg kan få væske i hende... Når jeg sætter koppen hen til hende, skubber hun den væk... Og det har også stået på, i den tid hvor hun ikke vil falde til ro...

Måtte ud med det, meget tæt på at jeg kan sætte mig ned og tude - Men det kommer jeg ikke nogen vejne med...

Pyyyyyh!!!!! Det er eddermame noget der trækker tænder ud sådanne perioder!!

Hvor gammel er hun??

Og har hun mon noget med ørene????

En anden mulig årsag kan være angst for adskillelse....Men nu ved jeg ikke lige hvor gammel hun er!

Kærligst Louise

LouiseN skriver:

Pyyyyyh!!!!! Det er eddermame noget der trækker tænder ud sådanne perioder!!

Hvor gammel er hun??

Og har hun mon noget med ørene????

En anden mulig årsag kan være angst for adskillelse....Men nu ved jeg ikke lige hvor gammel hun er!

Kærligst Louise

Hun er 10 mdr i næste uge... Hun har næsten lige været ved læge... Og ørene var helt fine... Ingenting der...

i mine ører lyder det til at hun bare prøver dig af. vi havde det samme problem med vores datter faktisk helt indtil hun var næsten 10 mdr. men så kunne vi også blive stædige (forstå mig ret). vi lagde hende i seng og gik ikke derind før efter 5 - 10 min (i intervaller og længere pauser for hvert besøg) og efter ca. ½ time faldt hun i søvn.

det kan godt virke barskt og jeg vil da sikkert blive kaldt en dårlig mor af enkelte herinde, men det var det der hjalp for os, for vi havde prøvet alt andet uden effekt.

det er super hårdt at høre at de kalder, men man er bare nødt til at være hård overfor dem, for ellers finder de lynhurtigt ud af at man kommer når de kalder

Liva har også haft sådanne perioder og tror faktisk der var en omkring 10-11 mdrs. alderen.
Jeg gjorde det at jeg satte mig i en stol ved siden af hendes seng og så blev jeg siddende der til hun sov.
Det gik i sidste ende meget hurtigere.

Hvis jeg gik ud inden hun sov skreg hun som en stukket gris og jeg kunne vade op og ned af trapperne 100 gange på en aften. Det kunne tage timer før hun sov.
Når jeg sad hos hende tog det måske 1/2 time og det var meget rarere.

Ang. drikkelse, har du prøvet om hun vil drikke af sugerør.
Liva var 9-10 mdr. da hun fik en drikkedunk med sugerør og der kom dælme noget væske ned for det var skide sjovt syntes hun

Held og lykke med det, jeg ved hvor hårde sådanne perioder er!

det har Daniella også gjord i stor stil og hun kan stadig finde på det...

Gjorde de samme ting som dig indtil jeg også fik følelsen af at dette kan ikke blive ved, det er til ingen gavn for nogen af os...

Det kan skyldes flere ting, det kan bla. være fordi hun er blevet mere bevist om om i er der, men det kan også være det er fordi hun prøver jer af (det fik vi at vide at det var det Daniella gjorde inde på børne afd.) de sagde faktisk en masse ting til os men vi soteret meget i det da vi er nogen ret bløde forældre, men det vi gjorde var at gå ind til hende, gi hende sutten lægge hende ned og lægge dynen omkring hende også ud igen (hvis dette skal virke må man ikke bruge for lang tid så det skal gå ret hurtigt) også skal man bare gentag det hevr gang hun skriger, men søger for at du altid komemr ud af værelset inden du går ind igen, og søger for at hun skriger ordenligt inden du går ind og ikke bare små pylre, men sself. søger for at hun har det godt...

dette kan tag et par dage men det er vigtigt at du selv tror på det og holder fast og det er vigtigt at manden gør det samme og at i ikke siger noget når i går der ind, i skal "snakke" med jeres kropssprog de små er meget kloge og kan meget nemt læse vores kropssprog...

Hvis hun bliver helt utrøstelig så tag hende op til din brystkasse også stå og vugge frem og tilbage men lige så snart hun er faldet til ro så er det ned igen og husk endelig ikke at snakke for så tror de evt. bare at der skal til at hygges...

(det er de råd vi har fået og de virker her hjemme dog lytter vi utrolig meget til vores hjerte og vores datter får under ingen omstændigheder lov til at ligge og græde, men hun skal self. sige mere end små pylre)...

Håber du kan buge noget af det held og lykke med jeres søvn projekt...

Jeg læser med.. Vi er igennem det samme med Kathrine (11 mdr) for tiden.. Det er så sindssygt hårdt!!!

Knus Mette

den periode er vi også i. emma er 10½ mdr

WiitrioeN skriver:

det har Daniella også gjord i stor stil og hun kan stadig finde på det...

Gjorde de samme ting som dig indtil jeg også fik følelsen af at dette kan ikke blive ved, det er til ingen gavn for nogen af os...

Det kan skyldes flere ting, det kan bla. være fordi hun er blevet mere bevist om om i er der, men det kan også være det er fordi hun prøver jer af (det fik vi at vide at det var det Daniella gjorde inde på børne afd.) de sagde faktisk en masse ting til os men vi soteret meget i det da vi er nogen ret bløde forældre, men det vi gjorde var at gå ind til hende, gi hende sutten lægge hende ned og lægge dynen omkring hende også ud igen (hvis dette skal virke må man ikke bruge for lang tid så det skal gå ret hurtigt) også skal man bare gentag det hevr gang hun skriger, men søger for at du altid komemr ud af værelset inden du går ind igen, og søger for at hun skriger ordenligt inden du går ind og ikke bare små pylre, men sself. søger for at hun har det godt...

dette kan tag et par dage men det er vigtigt at du selv tror på det og holder fast og det er vigtigt at manden gør det samme og at i ikke siger noget når i går der ind, i skal "snakke" med jeres kropssprog de små er meget kloge og kan meget nemt læse vores kropssprog...

Hvis hun bliver helt utrøstelig så tag hende op til din brystkasse også stå og vugge frem og tilbage men lige så snart hun er faldet til ro så er det ned igen og husk endelig ikke at snakke for så tror de evt. bare at der skal til at hygges...

(det er de råd vi har fået og de virker her hjemme dog lytter vi utrolig meget til vores hjerte og vores datter får under ingen omstændigheder lov til at ligge og græde, men hun skal self. sige mere end små pylre)...

Håber du kan buge noget af det held og lykke med jeres søvn projekt...

 det virker , men man skal holde ud også selv om det er 100 gange man skal gå ind til den lille forsæt forsæt og vær stærk .. tilsidst så er den der og så har du massere tid til at opsamle den søvn du kommer i underskud for

WiitrioeN skriver:

det har Daniella også gjord i stor stil og hun kan stadig finde på det...

Gjorde de samme ting som dig indtil jeg også fik følelsen af at dette kan ikke blive ved, det er til ingen gavn for nogen af os...

Det kan skyldes flere ting, det kan bla. være fordi hun er blevet mere bevist om om i er der, men det kan også være det er fordi hun prøver jer af (det fik vi at vide at det var det Daniella gjorde inde på børne afd.) de sagde faktisk en masse ting til os men vi soteret meget i det da vi er nogen ret bløde forældre, men det vi gjorde var at gå ind til hende, gi hende sutten lægge hende ned og lægge dynen omkring hende også ud igen (hvis dette skal virke må man ikke bruge for lang tid så det skal gå ret hurtigt) også skal man bare gentag det hevr gang hun skriger, men søger for at du altid komemr ud af værelset inden du går ind igen, og søger for at hun skriger ordenligt inden du går ind og ikke bare små pylre, men sself. søger for at hun har det godt...

dette kan tag et par dage men det er vigtigt at du selv tror på det og holder fast og det er vigtigt at manden gør det samme og at i ikke siger noget når i går der ind, i skal "snakke" med jeres kropssprog de små er meget kloge og kan meget nemt læse vores kropssprog...

Hvis hun bliver helt utrøstelig så tag hende op til din brystkasse også stå og vugge frem og tilbage men lige så snart hun er faldet til ro så er det ned igen og husk endelig ikke at snakke for så tror de evt. bare at der skal til at hygges...

(det er de råd vi har fået og de virker her hjemme dog lytter vi utrolig meget til vores hjerte og vores datter får under ingen omstændigheder lov til at ligge og græde, men hun skal self. sige mere end små pylre)...

Håber du kan buge noget af det held og lykke med jeres søvn projekt...

samme metode brugte jeg på mikkel da han var mindre.. og nogen gange prøver han mig stadig af og så bruger jeg den igen.. det er skide hårdt som forældre.. jeg jeg endte da også med at sidde og hyle selv... men det virkede.. og der var ingen problemer efter det..

men stå fast og sig til dig selv at det jo også er for hendes egen skyld og at tingene bliver meget bedre bagefter.. man er ikke en ond mor....!!!