Bianca er nu 2 år og 2 måneder.
Hun fiser op og ned af trapperne nu... Vi har nogle VIRKELIG ubehageligt stejle trappe uden gelænder herhjemme, så det har taget en del tid, før vi har turdet ladet hende begå sig på dem helt alene.
Hun hjælper til med at rydde op efter aftensmaden. Og så kravler hun selv op ovenpå, tænder selv lyset på sit værelse og giver sig til at lege, selvom mor og far måske stadig sidder nede i stuen og sunder sig ovenpå aftensmaden.
HOLD DA OP, så kan man virkelig mærke, at hun er blevet større og mere selvstændig, og det er blevet så meget nemmere at være forældre nu, hvor vi ikke på samme måde skal være over hende konstant!
Hun siger en maaasse ord og gentager alt hvad vi beder hende om.
Hun elsker at lære nyt!
Hun kan sige vores allesammens navne ....undtagen sit eget, som åbenbart er lidt svært at udtale rigtigt. Så det bliver til noget ala "Ban-da" 
Til gengæld har hun helt styr på at sige "Celina", og det lyder så sødt, når hun snakker til/om sin lillesøster.
Og så har hun fundet ud af en masse nye begreber, såsom om at noget er varmt eller koldt. Så det gr hun meget op i at konstatere!
Og det at være BANGE eller blive forskrækket, at slå sig, være ked af det, fjollet eller sur/glad er også begreber, som hun nu er begyndt at forstå, og gøre meget ud af at konstatere 
Det er en skøn alder hun har.
Hun er i rivende udvikling, og det er så fantastisk at iagttage....
Celina sker der sørme også meget med for tiden. Huha!!
Hun rundede 6 måneder lige for nogle dage siden, og hun kan faktisk sidde op selv nu, helt uden støtte! Bianca kunne også sidde uden støtte, da hun var 5½ mdr, så tidspunktet er nok ikke så usædvaneligt. Men alligevel, så er det ret pludseligt, at ens lille baby så kan andet og mere end bare at ligge.
Det kniber selvfølgelig stadig en del med at holde balancen til siderne i længere tid. Og jeg sørger også for at hun fortsat ligger mest muligt ned på mave og ryg. Hun ruller også selv rundt begge veje nu. Hun er sgu så dygtig!
Hun kommer hele stuen rundt nu, ved at kravle.....dog kun baglæns 
Hun gør antræk til at ville op på alle fire, meeen det varer nu vist noget tid endnu, før det kommer til at ske.
Indtil videre drejer hun bare rundt om sig selv, trækker det ene ben op under sig og ender så alligevel med at skubbe sig bagud med armene. Men det er jo også en måde at komme rundt på, og undersøge alverdens ting!
Hun har virkelig fået øjnene op for vores hund, William.
Og ligeledes vil begejstringen jo ingen ende tage, når det kommer til Bianca ...uuuhh, hvor hun ser et lys i hende!
Bianca er også glad for Celina, og mysser og krammer hende. Men ellers er interesse endnu ikke såå stor for hende - men det kommer. Og allerede i det små, er de to ved at skabe noget sammen. Bianca har fundet ud af, at hun kan få Celina til at skrald-grine bare ved at kigge på hende.
Og en dag vi alle sad i bilen, kom Celina med et hvin, som Bianca besvarede - til overrakselse for Celina som begejstret prøvede igen - og igen fik modsvar fra Bianca ....så sad de to tosser deromme bagved og hylede et øre af deres forældre. Men selvom det larmede og efter lidt tid blev sshh-et ned, så kunne jeg ikke lade være med at smile og blive glad, for selvom det kun er en lille ting, så er det noget med de to små søstre, som ligeså stille vokser - og det gør mig så stolt og glad indeni.
Vi havde i øvrigt Celina nede ved fotografen igår.
Vi skal have lavet et lærredsfoto i svæveramme, ligesom vi har af Bianca.
Vi kan hente et udkast af billederne på tirsdag, så vi kan udvælge, hvilke af billederne der skal bruges.... Jeg glæder mig virkelig meget til at se dem!
Og i næste uge skal vi såmænd til fotograf IGEN - Denne gang med begge piger, og have lavet et foto til familien i julegave med dem begge to på sammen. Det kan nok blive lidt af en opgave, at få dem begge to til at sidde stille, kigge og smile ....på samme tid!
Jeg forsøgte selv at tage et jule-nissepige-billede af dem sammen igår, men det var skismer ikke nogen nem opgave. Bianca var ret så utilfreds med sit nisse-kostume og ville ikke sidde ned eller stå stille ...så det blev mest til lidt julebilleder kun af Celina. Og de par stykker jeg nåede at fange med dem begge på, ser Bianca helt rødsprængt ud af gråd, og et andet kan man se at Celina er ved at dratte baglæns ....DAMN! - Det blev ellers nogenlunde godt af Bianca - hehe.
Godt der så findes RIGTIGE fotografer til det, for det er jo deres job at fange et par gode billeder. Og mon ikke også tøserne arter sig lidt mere, når det er nogle andre omstændigheder, og en anden der gør det interessant, end når det bare er mor der gøgler rundt med sit kamera derhjemme

Nå, men jeg ville egentlig bare lige plapre lidt, og fortælle lidt herfra, om mine dejlige tøser.
Jeg vedhæfter da også lige et par nye billeder.
Tak fordi du læste med (...hvis du da gjorde det, haha)
- Katrine, Bianca og Celina.