Her hos os passer det absolut ikke, det er faktisk lige omvendt. Der er 2 år og 10 måneders forskel på mig og min lillesøster, og hun har altid været den forkælede af os.
Rent materielt har vi fået nogenlunde det samme, og der har ikke været nogen rigtig forskel.
Men hun er blevet mentalt forkælet. Mor har altid kaldt hende "mus" hvor jeg bare var "Thilde". De har været meget strengere ved mig end min lillesøster med de fleste ting.
Og specielt har det vist sig ved at jeg gennem hele min skoletid har klaret mig rigtig godt (dels fordi jeg ER bogligt klog - klogere end min søster, men altså også pga. hårdt arbejde!). Hvorimod min søster altid har haft svært ved de boglige fag, og har måtte få en del hjælp af mine forældre og sådan (men det er nu ikke DET der var galt, for det er jo fair nok). Men de har altid overrost hende, hvis hun fik bare en middelmådig karakter/kommentar til hendes arbejde, og middelmådig beskrivelse fra lærerne til skole-hjem-samtalerne, hvor jeg stort set aldrig (og jeg overdriver ikke) fik ros for mine karakterer og kommentarer, selvom jeg altid fik en af de flotteste i hele klassen, og fik også skyhøj ros altid til skole-hjem-samtalerne. Men fik aldrig den anerkendelse fra mine forældre jeg havde brug for, det var som om de bare så det som en selvfølge at jeg klarede mig godt, og det behøvede derfor ikke blive rost. Det resulterede også i at jeg til sidst i gymnasietiden begyndte at skide på det hele, og gad ikke lave mine lektier, GAD ikke forsøge at klare mig godt. Og mine karakterer dalede til middelmådige, og jeg fik bare skæld ud på skæld ud fra mine forældre. Hvor fedt 
Og mine forældre er begge folkeskolelærere, så man skulle da tro de kunne finde ud af at være en smule pædagogiske overfor deres egne børn, men nej. Derfor har jeg også svoret at jeg aldrig vil lave sådan en forskelsbehandling når jeg får børn.
I dag er det da også sådan at min lillesøster kan tale fortroligt med mine forældre, men det kan jeg ikke, det er simpelthen ikke noget jeg har været vant til, og det ville være for underligt pludselig at skulle betro dem mit indre. Fortalte dem aldrig første gang jeg var forelsket, fik en kæreste og så mange andre ting. Men det har min søster da gjort.
Der er dog ET punkt hvor det er omvendt, der er nemlig mange flere baby og barnebilleder af mig end af min søster. Og det synes jeg tit man ser, at den første bliver der taget flere billeder af end de næste.
