Er så skuffet over mig selv :(

Anonym skriver:

ej hvor er det dejligt at hører at jeg ikke er den eneste som har så dårlig samvittighed og er så let til tåre ..

Imorgen vil jeg ringe til SP og får en snak med hende.. Har/er bare hele tiden bange for at hun finder nogen som tager vores barn fra os fordi jeg har det så skidt Men altså hvis jeg ikke er den eneste der har haft det sådan burde der vel ikke ske noget.. Babyen er jo stadig vores et og alt og lille guldklump

du skal på det nærmeste misrøgte og mishandle dit barn før de tager det fra dig....  Og ingen har fået fjernet deres børn ufrivilligt på grund af et lidt små trist sind... Når jeg ser tilbage på hvordan jeg selv har haft det det seneste år, så er det du beskriver ingen ting i forhold til.... Jeg har været 100% ærlig over for min SP, og også udfyldt et skema, som skulle bestemme om jeg havde en fødselsdepression. SP'ens skema sagde at det havde jeg ikke, men på alle andre leder og kanter havde jeg det forfærdeligt. Her blev ikke indberettiget noget som helst, til gengæld var min SP så sød at komme og besøge mig 2-3 ekstra gange (hun kommer sidste gang den 30. i denne måned) fordi hun kendte til mine problemer, og fordi hun vidste jeg ikke havde råd til hjælp, og blev nægtet den hjælp som er gratis.

Jeg synes det lyder som en god idé at tale med din SP, fortæl hende tingene som de er, og spørg om hun kan give dig nogle forslag til hvor du skal bede om hjælp, og hvilken slags, hvis det er nødvendigt.

Og så kig lige en ekstra ang på dit barn, trives han ikke også alligevel fint, trods lidt gråd? hvis han gør det, så har du gjort det bedste for dit barn

qp skriver:

Hvor mange måltider får babyen i døgnet a hvor mange ml? - Og hvor gammel er han?

Mht det, at være overvældet af følelser - det ER man i starten efter sådan en fødsel og det ved din SP alt om .... du skal derfor ikke være bekymret men tal med hende om de ting du føler... det bliver jo først til en problem hvis du går og bærer rundt på dem alene...

Baby får mad hver 3 time og spiser imellem 100-120 ml pr gang uden problemer.. Baby bøvser 2 gange under hvert måltid og får 3-5 pauser så maden lige kan synkes.. Han er 15 dage gammel og vejer ca 3600 g. Det burde jo egentlig være alt for meget mad.. Men hvis vi giver mindre så bliver der bare skreget indtil der kommer mere mad indenbores..

Har en super dejlig kæreste (faren til vores barn) som vi bor sammen med, han er god til at lytte og trøste, men har nok bare brug for at snakke med en der kender til følelserne som f.eks SP.. Så hende må jeg have fat i imorgen..

Baby får mad hver 3 time og spiser imellem 100-120 ml pr gang uden problemer.. Baby bøvser 2 gange under hvert måltid og får 3-5 pauser så maden lige kan synkes.. Han er 15 dage gammel og vejer ca 3600 g. Det burde jo egentlig være alt for meget mad.. Men hvis vi giver mindre så bliver der bare skreget indtil der kommer mere mad indenbores..

Har en super dejlig kæreste (faren til vores barn) som vi bor sammen med, han er god til at lytte og trøste, men har nok bare brug for at snakke med en der kender til følelserne som f.eks SP.. Så hende må jeg have fat i imorgen..

Åhh det er jo fint med maden... Og mht om du giver ham for meget - nej, han skal nok sige fra når han ikke gider spise mere

Da min søn var 3 mdr fik han 180 ml hver 2-3 time... han fik 7-8 flasker i døgnet og det ER meget - men det var det han ville have, han spiste meget... men det varede selvfølgelig ikke ved.... -  man skal aldrig nægte sine børn mad...

Det er godt du har god støtte i kæresten... men han forstår ikke de emotionelle ting du gennemgår lige pt - derfor tror jeg også det bliver rigtig godt for dig, at få en snak med SP.... Også mht babys mad... man er jo så skide bekymret og skal have tingene bekræftet 100 gange.... hehe... jeg har selv været der

mariamiss6 skriver:

du skal på det nærmeste misrøgte og mishandle dit barn før de tager det fra dig....  Og ingen har fået fjernet deres børn ufrivilligt på grund af et lidt små trist sind... Når jeg ser tilbage på hvordan jeg selv har haft det det seneste år, så er det du beskriver ingen ting i forhold til.... Jeg har været 100% ærlig over for min SP, og også udfyldt et skema, som skulle bestemme om jeg havde en fødselsdepression. SP'ens skema sagde at det havde jeg ikke, men på alle andre leder og kanter havde jeg det forfærdeligt. Her blev ikke indberettiget noget som helst, til gengæld var min SP så sød at komme og besøge mig 2-3 ekstra gange (hun kommer sidste gang den 30. i denne måned) fordi hun kendte til mine problemer, og fordi hun vidste jeg ikke havde råd til hjælp, og blev nægtet den hjælp som er gratis.

Jeg synes det lyder som en god idé at tale med din SP, fortæl hende tingene som de er, og spørg om hun kan give dig nogle forslag til hvor du skal bede om hjælp, og hvilken slags, hvis det er nødvendigt.

Og så kig lige en ekstra ang på dit barn, trives han ikke også alligevel fint, trods lidt gråd? hvis han gør det, så har du gjort det bedste for dit barn

åh nej, jeg er ked af at hører at du har det skidt :/ men godt det ikke er en depression..

Vil helt sikkert søge hjælp hos hende selvom det er svært at indrømme at man har det svært.. Er godt nok lykkelig over jeg ikke står alene med ham, så havde jeg ikke klaret den..

Kan jo godt se at han trives, vi har også vores gode stunder hvor han sover hos mig, eller når jeg sidder og snakker med ham og han bare stirre lige i øjnene på mig og trækker på smilebåndet.. Det er nogle af de ting der gør mig så glad og varm, og lige giver mig lidt ekstra overskud til ham..  

qp skriver:

Åhh det er jo fint med maden... Og mht om du giver ham for meget - nej, han skal nok sige fra når han ikke gider spise mere

Da min søn var 3 mdr fik han 180 ml hver 2-3 time... han fik 7-8 flasker i døgnet og det ER meget - men det var det han ville have, han spiste meget... men det varede selvfølgelig ikke ved.... -  man skal aldrig nægte sine børn mad...

Det er godt du har god støtte i kæresten... men han forstår ikke de emotionelle ting du gennemgår lige pt - derfor tror jeg også det bliver rigtig godt for dig, at få en snak med SP.... Også mht babys mad... man er jo så skide bekymret og skal have tingene bekræftet 100 gange.... hehe... jeg har selv været der

dejligt at hører at vi ikke giver alt for meget mad.. Troede lidt at babyer fungerede som hunde som bare spiser til det næsten står ud af ørene på dem..

Har været meget bange for at give for meget mad, og bare give baby ondt i maven, men dejligt at hører at de selv siger stop

Anonym skriver:

dejligt at hører at vi ikke giver alt for meget mad.. Troede lidt at babyer fungerede som hunde som bare spiser til det næsten står ud af ørene på dem..

Har været meget bange for at give for meget mad, og bare give baby ondt i maven, men dejligt at hører at de selv siger stop

Det gjorde min ihvertfald og det med maven kan jo alligevel godt forekomme - men så er der jo også råd imod det. Men spørg lige SP for en sikkerheds skyld

Anonym skriver:

Jeg vælger at være anonym fordi jeg er så flov over mig selv..

Er nybagt mor og ved godt man har mange hormoner i kroppen efter en fødsel, men lige meget hvor jeg er, og hvad jeg laver kan jeg sætte mig til at tude.. Føler mig som verdens dårligste mor, og føler ikke jeg kan overskue noget som helst ! Jeg bor i et hus hvor der er massere af mennesker som er villige til at tage babyen når vi har brug for at trække vejret hvilket vi er lykkelige over.. Men når det så er sagt føler jeg at jeg er bedst mor om natten.. Jeg har altid troet at det hårdeste var at stå op om natten, men nej det er der jeg er mest frisk og har mest overskud.. Om morgenen og frem til eftermiddagen er jeg ved at gå helt ned..

Lige for tiden skriger vores baby meget, og er næsten ikke til at trøste hvilket er hårdt og gør mig ked af det.. Jeg kan ikke finde ud af om han får for meget eller for lidt mad.. Vi giver ham Nan 1 og han kan som regel spise 100-120 ml pr måltid.. Han er 15 dage gammel.. Er det for meget ?

Er der andre som er lige så ked af det som jeg er?

 

Kan han evt. ha kolik (staves)...

Vil sige at du skal ikke tænke på om dit barn får for meget mad, det skal og kan de selv reguler, men søger altid for at lave lidt mere end det han spiser for så er du ihvertfald sikker på han ikke får for lidt...

Hvornår han skal spise er også vigtigt at du lytter til hvornår han siger til og fra og endnu mere vigtigt lytter til dig selv...

Vi fik på et tidspunkt at vide at daniella spiste for meget og at vi skulle skære ed i hendes mad mængde og da vi begyndte at bestemme hvor meget hun måtte få at spise og hvor tit jamen så gik det først galt, og siden da har vi haft rigtig mange problemer med mad, så tror ikke man skal tænke om de får for meget men bare lytte til ens barn og lade dem spise hvad de kan...

Har du evt. prøvet at ligge dig på sofaen med bar overkrop og ham på maven/brystkassen også bare lagt og set noget godt fjernsyn, det at han kan mæske og lugte din bare hud og høre dit hjerte kan virke meget beroligende og hvis det ikke virker har du så evt. prøvet at svøde ham tæt med en dejlig dyne?

Held og lykke med det hele (og du har bestemt ikke noget at være flov over!)