Lidt blandet

Lilletrold skriver:

Hej søde Mette og tak for dit svar... Og nej det er absolut ikke sludder det du skriver, men kloge kloge ord

Jeg kan ikke forklare hvorfor jeg ikke er smuttet endnu. alle veninderne siger jeg skal gå, men er naiv nok til at tro på der stadigvæk sker et eller andet mirakel..... Havde endnu en diskussion i weekenden, som virkelig slog benene væk under mig. Jeg plejer nu nok at kunne tage skeen i egen hånd og handle, men når en mistanke pludselig bliver bekræftet, så kommer den alligevel som et chok. Jeg kan ikke gå i dybe detaljer, men sagde til ham  at jeg ikke forstod der var nogle ting der kunne være mere vigtig end mig og August, hvor efter han svarer: " de er mere vigtig end dig!" Den sætning kører rundt i mit hoved konstant. Hvorfor er det ikke nok til at jeg går  ? Jeg kan jo ikke leve med en mand der ikke elsker mig ligeså meget som jeg elsker ham.

Jeg er bange for jeg er gået ned med flaget. Derfor jeg ikke kan gå. En blanding af at føle mig magtesløs, da jeg ikke har noget job, ingen penge og tanken om at skulle til at flytte med August kan jeg slet ikke overskue. Slet ikke det fede tidspunkt at skulle til at sælge hus på, selvom det jo er det mindste. Er bare handlingslammet og det ligner slet ikke mig. Kørte ham på arbejde idag og han smutter bare ud af bilen, uden at kysse mig. Det burde jo være tegn nok..... Løb for fanden Carina

For ja savner  kærlighed, forståelse for min arbejdssituatom, ikke bebjedelse, og en der gider mig og gider at lytte. Puha det er opslidende.

Nok for denne gang - tak for dit søde svar

 

Søde Carina!

Nogle gange kan man føle sig så uelskelig, at man bliver hos en der ikke elsker en.................det er en følelse der er inden i en selv.........fordi man ikke føler sig god nok. Men ved du hvad...............DU er god nok, og smuk og klog og en god mor..................TÆNK!! Hvem er det, der får dig til at føle anderledes???

Livet som enlig mor, gør en STÆRK..............og man kan blive nød til at forlade en man egentlig elsker, bare for at få det godt. Det lyder utroligt, men er sandt. For snart mange år siden, da Jonas' far og jeg gik fra hinanden.............var det en stor sorg. Alt hvad jeg havde drømt om, med kernefamilie o.s.v gik i smadder. Idag kan jeg godt se, at vi ikke levede som en kernefamilie.............mere roommates, hvor jeg så også var stue & barnepige.

Ville ønske at jeg kunne mildne dine sorgfulde tanker lidt..........men jeg er her, og jeg lytter.

Knus Mette

Tusinde tak for jeres helt fantastisk svar og råd, det sætter tankerne endnu mere igang.

Til "just another name"

Puha jeg har tænkt og tænkt siden jeg læste dit svar. Hvorfor jeg føler jeg bliver NØD til at blive. Min konklusion lige nu må være at jeg simpelthen ikke er klar til at opgive min drøm. Ved godt det lyder meget meget mærkeligt, men når der ikke er noget der spiller lige pt, så kan jeg slet ikke overskue at skulle opgive mit familie-liv. Ved godt det lyder helt hen i vejret. For ja jeg finder mig i mere, og tager mig selv i så mange gange at sige "fint" for bare at bide endnu en diskution i mig. Jeg orker ikke at skændes og husfreden er bare mere velkommen nogen gange. Til trods for min egen værdighed. Kan egentlig godt forstå hvis i mister respekten for mig og tænker, tag dig sammen kvinde !!! For selve beslutningen kører rundt i mit hovedet konstant. Skal - skal ikke flyt eller sige stop. Vi tog endnu en diskution og nej han mente ikke de ting han sagde da vi skændtes, men var noget han sagde fordi han følte sig trængt op i en krog. Jeg kan bare ikke rigtig bruge det til noget. Det er sagt, og mit hjerte gik i stykker den aften.

Til Msax (Mette)

Tak for bog rådene, dem vil jeg låne....

Anna-Jones (Mette)

Du har ret det er nok ligeså meget min egen følelse inde i som gør jeg ikke forventer al verden og som ikke går.

Åh nu vågner August lige, jeg vender tilbage

Ja undskyld det lige blev lidt rodet i mit svar, men August er syg  igen. Det er nu 3. gang inden for en måned han har mellemørebetændelse. Følelserne sidder uden på tøjet lige nu. Jeg havde været ved ørelæge igår. August skal have dræn i i næste uge, så han ville ikke starte en kur, for han kunne nå at blive syg igen inden drænen, og nu skulle vi bare være sikre på det dræn kommer i. Men August bliver mere syg i går aftes og ender med at have 39,9 i feber. Jeg var på grådens rand. Vi måtte have fat i vagtlæge og en kur til ham for at feberen kunne falde ned igen. Og så er Martin jo lige pludselig den mand jeg forelskede mig i og som jeg ved han kan være. Foreslog ham igår vi skulle prøve noget terapi, men det var slet ikke ham. Sagde der var nogle ting som vi begge to trængte til at få ud og at en 3. mand kunne være godt for os. Men det mener han ikke vi har brug for. Jeg ved ikke hvad det er der skal til, for at jeg kommer til det rigtige svar. Lige nu gemmer jeg mig i August sygdom. Det er ham der kommer først, og så må jeg tage hul på alt det andet når han er ovenpå igen . Tusinde tak for jeres svar og råd - jeg har taget dem til mig og tænker endnu mere end før - knus