Jeg tror helt sikkert at der er noget om snakken, altså dvs man har altid sin egen frie vilje også. Men min farfar var alkoholiker, min far er det og både min lillebror og jeg var stofmisbruger.
Jeg tror det er nemmere sagt end gjort at at man selv har et valg, for valget er ikke helt så nemt, for på en eller anden måde ligger det i blodet på en. Hmm det er svært at forklare, men for et alm. rationelt menneske er valget jo "nemt" nok, men sådan synes jeg bestemt ikke det var. Jeg begyndte først at tage stoffer, da jeg var 25 og havde 2 små drenge på 3 og 5 år. Jeg tog det i de weekender, hvor de var hos deres far. Men jeg gjorde det, fordi noget inde i mig var fuldstændig smadret. Noget gjorde så afsindig ondt, noget som jeg ikke kunne komme ud med. Jeg valgte selv at tage i døggnbehandling, for jeg vidste at jeg var ved at tage livet af mig selv. Til sidst sad jeg og overvejede at prøve sprøjten, for at kunne holde mig selv ud.
Jeg tror helt sikkert at man er ekstra disponibel overfor afhængighed, måske ikke som at man selv bliver misbruger, men også som pårørende til en misbruger, at man finder en kæreste som er afhængig. Jeg gik lige fra min behandling til et forhold med et misbrug, og det skræmmer mig mere end noget andet alt det jeg lod mig udsætte for i det forhold.
Man skal absolut være ekstra påpasselig når der misbruget har været en del af ens opvækst
Anmeld
