sove i egen seng ????

nutche skriver:

jeg falder ofte i søvn efter amning... hvilket gør at min baby sover meget i vores seng... hvis dynen kommer over hans hoved så brokker han sig...og hvis hans far fx. begynder at komme for tæt på...så sørger baby også for at "råbe" lidt af ham

så ved ikke om det er baby eller voksen instinkter.... men det virker...han ligger i "bryst højde" for det er sådan vi falder i søvn

Det må man kalde en baby alarm  meget praktisk

Sussie&Lilje skriver:

Ja det er som i bedst kan, jeg tror automatisk som mor, at man ikke sover særlig tungt, jeg har ihvertfald ikke siden vi fik hende, det er meget overfladisk søvn

Jeg håber i hvert fald at det bliver sådan - men nu hvor jeg tænker over det, så tror jeg også det er noget som ligger til en.

Har også oplevet at jeg tidligt i min graviditet begyndte at drømme om det her barn var kommet til verden og lå hos mig i sengen. Når jeg så stod op  kunne jeg om natten have fundet en pude eller lignende som jeg havde passet på som om det var en baby.  lyder nok lidt underligt

Jeg håber i hvert fald at det bliver sådan - men nu hvor jeg tænker over det, så tror jeg også det er noget som ligger til en.

Har også oplevet at jeg tidligt i min graviditet begyndte at drømme om det her barn var kommet til verden og lå hos mig i sengen. Når jeg så stod op  kunne jeg om natten have fundet en pude eller lignende som jeg havde passet på som om det var en baby.  lyder nok lidt underligt

Nej tror nu det er meget normalt hehe, drømte også rigtig meget om min pige da jeg ventede hende, men åha, nu hvor hun ligger hos mig er det endnu bedre

Sussie&Lilje skriver:

Nej tror nu det er meget normalt hehe, drømte også rigtig meget om min pige da jeg ventede hende, men åha, nu hvor hun ligger hos mig er det endnu bedre

 

dejligt at høre.. hun er også en rigtig lækker mås

 

Kan læse at mange af jer som med jeres små bebser efter fødslen, så må lige forhøre mig lidt, da tiden nu er begyndt at nærme sig..

Er slet ikke noget imod at hun skal sove oppe hos os. Synes bare at det må være vildt hyggeligt - min store frygt er bare at vi kommer til at ligge på hende, eller at hun bliver kvalt på en eller anden måde.

Er det noget ubevidst der gør at vi ikke ligger os på dem? Er det ikke noget med at de skal ligge i hovedhøjde i forhold til en selv?

Jeg mor til 2 piger, begge har sovet i vores seng i den første tid.

Jeg var også viiildt bange for at mase, klemme eller på anden måde skade eller kvæle vores første. Men det gik hurtigt op for mig, at jeg på ingen som helst måde SOM MOR kunne sove så tungt at jeg ville kunne gøre skade selvom jeg sov.
Bare et grynt eller det mindste piveri PLING så er man bare på mærkerne.
Selvom man førhen har sovet tungt, så tror jeg simpelthen at det gør noget ved én at blive mor 

Det som mere kan være farligt er, hvis de små kan falde ud af sengen - hvis de kommer til at ligge yderst eller man er alene med dem i sengen og de kommer for tæt ud til kanten mens de sover.
Det er desværre sket med begge mine, at de er faldet ned  Øv øv!

Lærke90 skriver:

Det må man kalde en baby alarm  meget praktisk

ja det er nu lidt sjovt

Lærke90 skriver:

Kan læse at mange af jer som med jeres små bebser efter fødslen, så må lige forhøre mig lidt, da tiden nu er begyndt at nærme sig..

Er slet ikke noget imod at hun skal sove oppe hos os. Synes bare at det må være vildt hyggeligt - min store frygt er bare at vi kommer til at ligge på hende, eller at hun bliver kvalt på en eller anden måde.

Er det noget ubevidst der gør at vi ikke ligger os på dem? Er det ikke noget med at de skal ligge i hovedhøjde i forhold til en selv?

Jeg vil sige det kommer an på så meget.

Jeg har altid passet rigtig godt på Emma, da jeg osse var bange for at ligge på hende... men et par dage efter at jeg var startet på noget medicin mod depression, så vågnede jeg op med min tunge arm liggende tungt hen over hende. Jeg fik det simpelthen så dårligt over det, at jeg fik helt ondt i brystet og kvalme, dårlig samvittighed og alt muligt, så fra det tidspunkt har hun kun sovet i sin egen seng. Jeg fandt så ud af senere, at man helst ikke skal sove sammen med babyer, hvis man får sådan noget medicin...

Derudover har jeg nu D-vitamin mangel. Jeg falder i søvn foran computeren selv om jeg sidder ret op og ned, og min kæreste har meget svært ved at vække mig. Han siger at jeg bare lige ruller det hvide ud af øjnene og sover videre... så han bliver nødt til at være ret hårdhændet for at vække mig... Så jeg hører ikke engang altid min datter, hvis hun vågner om natten, så jeg tør ikke sove hvis hende og jeg er alene hjemme... Og førhen hørte jeg hende altså altid... Men selvfølgelig, hvis der ikke er nogle problemer som kan gøre at du ikke vågner eller ikke maser dit barn, så skal du nok vågne og lade være med at mase barnet.

Synes bare lige jeg ville gøre opmærksom på det, da jeg f.eks. ikke vidste det med piller mod depression og samsovning..

Lærke90 skriver:

ja okay det er da forståeligt.. så er det nok mig som skal til at ligge inderst med den bette

engel24 skriver:

min søn er nu næsten 3 uger og vil ikk sove i sin ege seng, det er kun mors mave der kan soves på ... hva gør i ????

 

engel

Jeg ville lade ham sove hos dig, han har bare brug for at være tæt på dig