sove i egen seng ????

min søn er nu næsten 3 uger og vil ikk sove i sin ege seng, det er kun mors mave der kan soves på ... hva gør i ????

engel

Min sov da også på mig de første pr uger hvor han vågnede i liften - og det synes jeg da er naturligt da han jo har det behov i kun en alder af 3 uger!

Jeg tror jeg ville affinde mig i det, dit barn er jo kun 3 uger gammelt.... hehe

sov sammen med dit barn.

husk bebs har boet i dig i 9 måneder. det er en omvæltning så at være alene derefter.

Jeg har heller ikke haft travlt med at få sengen i fred. Synes det er dejligt (og vigtigt) at give de små nærheden og trygheden i starten ...hvis de virker til at behøve det.
Når han ikke er ældre, er det alt for tidligt at bekymre sig om at kunne sove selv, synes jeg. Det skal såmænd nok komme... 

Min datter er 3 måneder, og sover stadig sammen med os, synes det er så dejligt at vågne sammen med hende, og hun vil helst heller ikke ligge selv

Jeg venter til et stykke tid inden jeg skal begynde på job igen, til at vende hende til at ligge selv

Kan læse at mange af jer som med jeres små bebser efter fødslen, så må lige forhøre mig lidt, da tiden nu er begyndt at nærme sig..

Er slet ikke noget imod at hun skal sove oppe hos os. Synes bare at det må være vildt hyggeligt - min store frygt er bare at vi kommer til at ligge på hende, eller at hun bliver kvalt på en eller anden måde.

Er det noget ubevidst der gør at vi ikke ligger os på dem? Er det ikke noget med at de skal ligge i hovedhøjde i forhold til en selv?

Lærke90 skriver:

Kan læse at mange af jer som med jeres små bebser efter fødslen, så må lige forhøre mig lidt, da tiden nu er begyndt at nærme sig..

Er slet ikke noget imod at hun skal sove oppe hos os. Synes bare at det må være vildt hyggeligt - min store frygt er bare at vi kommer til at ligge på hende, eller at hun bliver kvalt på en eller anden måde.

Er det noget ubevidst der gør at vi ikke ligger os på dem? Er det ikke noget med at de skal ligge i hovedhøjde i forhold til en selv?

Jeg ligger altid med mit ansigt ud foran min datters, jeg tror simpelthen at det er et "mor-gen" at man ikke gør det, DOG, ligger hun kun ved siden af mig, da det var liiiige ved at gå galt med hendes far, så det må bare være sådan

Sussie&Lilje skriver:

Jeg ligger altid med mit ansigt ud foran min datters, jeg tror simpelthen at det er et "mor-gen" at man ikke gør det, DOG, ligger hun kun ved siden af mig, da det var liiiige ved at gå galt med hendes far, så det må bare være sådan

ja okay det er da forståeligt.. så er det nok mig som skal til at ligge inderst med den bette

Lærke90 skriver:

Kan læse at mange af jer som med jeres små bebser efter fødslen, så må lige forhøre mig lidt, da tiden nu er begyndt at nærme sig..

Er slet ikke noget imod at hun skal sove oppe hos os. Synes bare at det må være vildt hyggeligt - min store frygt er bare at vi kommer til at ligge på hende, eller at hun bliver kvalt på en eller anden måde.

Er det noget ubevidst der gør at vi ikke ligger os på dem? Er det ikke noget med at de skal ligge i hovedhøjde i forhold til en selv?

jeg falder ofte i søvn efter amning... hvilket gør at min baby sover meget i vores seng... hvis dynen kommer over hans hoved så brokker han sig...og hvis hans far fx. begynder at komme for tæt på...så sørger baby også for at "råbe" lidt af ham

så ved ikke om det er baby eller voksen instinkter.... men det virker...han ligger i "bryst højde" for det er sådan vi falder i søvn

Lærke90 skriver:

ja okay det er da forståeligt.. så er det nok mig som skal til at ligge inderst med den bette

Ja det er som i bedst kan, jeg tror automatisk som mor, at man ikke sover særlig tungt, jeg har ihvertfald ikke siden vi fik hende, det er meget overfladisk søvn