Jeg synes at det, at han har hemmeligholdt noget for dig igennem hele jeres forhold vægter mere end det, at han har været dig fysisk utro.
En ting er, at han "handler i gerningsøjeblikket" - (hvilket dog ikke retfærdiggør noget). Men at manden igennem længere tid (ganske rationelt) har skrevet med en anden kvinde bag din ryg synes jeg næsten er 1000 gange værre.
Og ja det kan godt være, at kvinden ikke har "været noget" før den aften - men et eller andet må der have været i luften siden han "bare kan tage over til hende og få sex"?
Han har simpelthen set det som en mulighed, nu når i var uvenner - og det er sgu ikke ok!
Jeg lægger mærke til, at du i denne tråd kun responderer på det Eva skriver da hun i modsætning til mange af os andre mener man kan komme igennem utroskab? - Jeg formoder at det er fordi du selv gerne vil høre, "at det er okay og man godt kan komme igennem det"?
Men du er altså nødt til, at forholde dig til facts selv om det gør pisse hamrende ondt.
Nogle mennesker kommer igennem utroskab MEN der er mange måder, at være utro på! - Jeg tror enhver ville have nemmere ved, at tilgive en mand der havde været utro til julefrokosten fremfor en mand der igennem længere tid har skrevet frække sms'er med en kvinde som han så springer på lige så snart han bliver uvenner med kæresten. Han har udmærket godt vidst hvad han har gjort da der nok ligger en del tanker og overvejelser bag, idet det har stået på igennem længere tid.
Jeg synes ikke du er tjent med sådan en løgnagtig stodder og slet ikke nu når der er en lille på vej ind i jeres liv. Ja han fortryder og er ked af det - men som Malou skriver HAN BLEV OPDAGET!! Jeg tror ikke du ville få dette at vide hvis det ikke var fordi du selv opdagede det - en mand der kan finde på, at skrive hemmelige sms'er bag din ryg i så lang tid er IKKE ÆRLIG! Og jeg er sgu ked af, at sige det men jeg tror, at han havde fortsat med, at se hende den anden hvis det ikke var fordi du opdagede det.
Han har jo mistet hende den anden kvinde nu - så enten har han dig eller også har han ingenting, hvad tror du selv han foretrækker?
Tænk dig rigtig godt om og forsøg og forhold dig til fakta.
/qp