Fortvivlet

Ihhh vor er det bare træls a det skal være sådan, for ja, det skal jo ikke følels som noget ubehagelig og med smerter når du skal ammer. Det skal jo helst være en go stund i tæt kontakt med dit barn når du ammer... Og det er det jo ikke når du sidder med smerter og ikke kan holde det ud. ...

Jeg ville begynde på noget flaske vis det ikke bliver bedre, og lægen ik vil hjælpe... For selv om det flaske så får man jo stadig den nærekontakt til barnet, og så kan i gøre det til en hyggelig stund og nyde det begge to...

Håber i finder en løsning...

kæmpe knus til dig...

Først vil jeg sige at mange sp vil have at man skal gå igennem ild og vand osv "bare" for at amme sit barn og det skal man ikke, amining skal være en hygge stund og sådan er  det bare.

Jeg havde heldigvis en dejlig sp, da Emil var 3 mdr begyndte at at ligge urolig, jeg fik ondt osv og tog en snak med hende og hun sagde at det var ved tiden at gå over på flaske, for var jeg begyndt at få det dårligt med det skulle jeg stoppe lige så stille, skift nogle af måltiderne over med flaske og til sidst så kun flaske, og det gode var at jeg havde jo ammet ham en del så han havde fået en masse godt fra mig, og han fik så mme resten af tiden og han har det fint og trives og er ikke overvægtig eller noget.

Hvis jeg var dig, så vil jeg sige stop nu, du har det rigtig skidt med det og ondt osv. du har ammet noget og har givet en del til hende, skal det ikke være hyggeligt? Hvor du kun fokusere på at f.eks nusse hende imens

Det var i hvert fald det jeg ville have gjort og gjorde dengang med Emil

Jeg har ikke selv prøvet at amme endnu. Men der er bare en ting, jeg vil sige, og det er, at det er ikke nogen skam, hvis man går over til flasken. Det gør dig ikke til en dårligere mor. Det er i hvert fald min holdning, nu har jeg snakket med mange af mine veninder om lige netop det emne, og nogle af dem har måtte opgive amningen meget tidligt og gå over til flaske af forskellige årsager. Og de har allesammen mødt modstand fra SP'ere og jordmødre, men selv er de glade for at de har taget det valg.

Jeg siger ikke, at du skal gøre ligesom de af mine veninder, men jeg synes, at du skal gøre, det som føles rigtigt for dig og Olivia, og så lade være med at spekulere for meget over SP'en. Min erfaring er, at der lægges alt for meget press på mødre når det kommer til amning, og at man som mor kan føle sig helt misykket, hvis ikke, det går som de siger, at det skal, og det synes jeg er synd, for man er ikke en dårligere mor, fordi barnet kommer på flasken.

suanne85 skriver:

Først vil jeg sige at mange sp vil have at man skal gå igennem ild og vand osv "bare" for at amme sit barn og det skal man ikke, amining skal være en hygge stund og sådan er  det bare.

Jeg havde heldigvis en dejlig sp, da Emil var 3 mdr begyndte at at ligge urolig, jeg fik ondt osv og tog en snak med hende og hun sagde at det var ved tiden at gå over på flaske, for var jeg begyndt at få det dårligt med det skulle jeg stoppe lige så stille, skift nogle af måltiderne over med flaske og til sidst så kun flaske, og det gode var at jeg havde jo ammet ham en del så han havde fået en masse godt fra mig, og han fik så mme resten af tiden og han har det fint og trives og er ikke overvægtig eller noget.

Hvis jeg var dig, så vil jeg sige stop nu, du har det rigtig skidt med det og ondt osv. du har ammet noget og har givet en del til hende, skal det ikke være hyggeligt? Hvor du kun fokusere på at f.eks nusse hende imens

Det var i hvert fald det jeg ville have gjort og gjorde dengang med Emil

Enig

Jeg føler med dig - virkelig!
Og jeg ved lige præcis hvad det er du gennemgår lige for tiden.

Det var 6 ugers smerte, overvindelse, gråd og bekymring at få amningen op at køre herhjemme også. Intet hjalp, og jeg overvejede dagligt om flasken var løsningen.... Men så kæmpede jeg ligge een dag mere, og een dag mere.

Jo længere tid jeg gav det, des mere "falit" føltes det at opgive ....ALLE DE DAGE MED SMERTER FOR AT GIVE OP?? ...NIX!!
Men det kræver virkelig opbakning fra alle omkring een, at dem man har omkring sig (særligt faren til barnet) giver en det nødvendige kærlige los bagi, som man behøver, når man grådkvalt sidder og siger at man ikke kan/vil mere, og at nu bliver det altså flaske.

Husk, at amning ikke er for enhver pris. Hvis du VIRKELIG er opbrugt og ikke magter at kæmpe mere, så vær stolt af at du prøvede så længe. Og vid at der kommer ligeså fantastiske børn ud af det, selvom de har fået flaske.

Mit første barn blev flaskebarn. Og nok særligt fordi det ikke lykkedes mig at få amningen til at fungere helt med hende, var jeg EKSTRA stædig, da jeg sad og havde ammeproblemer med mit næste barn.

Jeg troede det ville tage en uge - maks to, hvor det kunne være svært og gøre ondt. Men det tog desværre noget længere tid. Og det er uvisheden om, hvor længe det skal være sådan en ubehagelig oplevelse, der gør, at man ikke ved om man skal opgive eller fortsætte. ......Jeg ved ikke engang om jeg kan/skal/vil igen, hvis jeg bliver mor igen og det viser sig at blive svært.

For mig hjalp det at bruge ULD-ammeindlæg - også selvom brysterne ikke nødvendigtvis lækker. Det hjælper med at beskytte og holde brystet varmt!
Mens jeg havde blødende sår på brystvorterne, brugte jeg små stykker af en stofble, så jeg ikke fik uld-fnuller i sårene. Og så brugte jeg forskellige cremer til brystet. Det sidste jeg købte var en brystvorte-salve med E-vitamin, som skal stå på køl. Det hjalp lidt.

Men hvis du har bryst BETÆNDELSE, så er deer altså ikke noget at rafle om - så skal du jo altså bare i en behandling mod det. Det fatter jeg slet ikke at din læge ikke bare handler på, bér dig komme ned idag og får sat dig igang?

Det er virkelig ikke sjovt, når det skal gøre så ondt og føles så svært.
Men op med modet! Jeg lover at det ikke er for evigt at det vil være sådan. Men desværre kan det bare godt tage (alt for) lang tid for nogle af os.

DU ER SEJ AT DU KÆMPER !!!
Og det er slet heller ingen skam, at give op efter så mange forsøg, husk det.

Opmuntring og kram herfra,
Katrine ....som selv husker det som var det igår. Men stadig ammer idag, hvor Celina er knap 6 måneder. JEG VANDT! 

kan du ikke få en akut tid ved lægen? for så er det bare afsted!

vi har et fælles vennepar, hvor hun fik begyndende svamp mens hun ammede... hendes SP sagde hun skulle smøre Brentan salve på. Men du skal være meget nøje med at vaske det af inden du ammer igen! den lille må ikke få det i munden.... Brentan er svampe dræbende og fås i håndkøb, mener den er 2%...

Jeg ved fuldstændig hvad du går igennem. Jeg har selv været det hele igennem og valgte det rigtige valgt for Silas og jeg.

Silas ville slet ikke tage fat. Hver amning bestod af skrig og skrål i 10 min. Så fik han fat - sugede en gang - slap og så kunne vi starte forfra med skrig og skrål i 10 min. Det betød for det første at jeg fik rigtig mange knuder, da brystet aldrig blev tømt og når han endelig fik fat gjorde det afsindig ondt. Jeg græd, græd og græd hver gang drengen skulle ammes og skulle have Peters hjælp til at lægge ham til HVER GANG!

Min SP`er sagde så lige det modsatte: Ida, det er altså ikke en skam at give flaske. Spisningen skal være en hyggestund for dig og dit barn. Her var det mig der var problemet. Jeg følte mig som en fiasko, kunne ikke leve op til det ideal en mor er for selvfølgelig skal man da amme sit barn (sådan sagde omverdenen til mig  min mor, svigermor, svigerinde (ja selv min mødregruppe kiggede mærkeligt på mig) - for alle kan jo amme) NEJ... vi kunne ikke og efter SP´eren sagde god for, at flasken altså er i orden, så introducerede vi den for ham.

Det er det bedste valg jeg har taget i forhold til Silas. Nu hygger vi med spisningen. Jeg har øjenkontakt med ham, han er en glad dreng, der nogle gange smiler så meget, at han helt glemmer at spise. Jeg har fået en glad søn i spisesituationen og jeg selv kan slappe af og nyde den.

Hvis jeg var dig så ville jeg prøve med flasken af og til (kan varmt anbefale Tommy Tippee da de er en efterligning af brystet). Som andre siger så er amning ikke alt og du bliver ikke en dårligere mor ved at give flaske. Synes faktisk det er ret frækt af en SP´er at ty til amningen. De burde høre efter moderens frustrationer og så arbejde ud fra den.

Håber du finder ud af det

Knus fra Ida (som stadig får mærkelige øjne når folk høre Silas ikke er ammebarn - men er fandeme stolt af at jeg turde tage beslutningen).

Jannie Thorup skriver:

Jeg skal til 8 ugers tjek imorgen, så han mente ikke der var grund til at optage flere tider, han satte dog ekstra tid af til at se bøllespiren i munden, for hvis der ikke er noget der kan det ikke være svamp. Siger han!

Nå, men så må jeg jo vente til imorgen.

Mine bryster ser ud som de gjorde, sidst han så dem, så jeg håber da ikke jeg får samme besked som sidst. Dog er det en anden læge jeg skal ind til, da han åbenbart ikke udfører 8ugerstjek på kvinder, så jeg skal ind til en kvindelig læge.

Jeg har brug for lidt ro til babserne, så jeg har nu givet Olivia sit andet måltid idag på flaske og så malker jeg ud til hende næste gang hun sover, så kan hun få mit eget når hun vågner næste gang. Så får mine bryster en lille pause, det har de vist brug for.

Jeg håber det går godt hos læge, for jeg vil jo helst amme. Men jeg er også klar til at stoppe hvis det skal blive ved sådan her. Så holder jeg ikke til det i længden.

Hold en pause..........................malk ud, hvis det fungere og ikke gør ondt. Det vil nok gøre jer begge godt, tror du ikke??

Kan du prøve at beskrive smerten?? Hvornår den opstår, hvordan bøllespiren sutter....................er han utålmodig?? Er det under hele amningen, eller kun i starten?? Er der sår på brystet??

Mette (ammende mor med 3 unger)