Trine - en ufrivlligt barnløs kvinde

Åhh Trine altså. Jeg føler virkelig med dig... med jer.
Det er sgu så uretfærdigt at i skal have så svært ved det i ønsker aller mest!

Jeg håber det bedste for jer

Min dejlige Trine.
Der er så mange af de følelser, som du beskrive, der rammer så præcist på, hvordan de er at være barnløs, det er skræmmende, men også befriende, hvor godt du beskriver det. Det er jo en af de mest forfærdelige ting i verden, for du går rundt med en sorg indeni, som ikke er til at slippe af med, tværtimod bliver den blot større og større hver eneste måned, når der lige bliver lagt et ekstra lag ind af skuffelse og sorg over endnu en mislykket behandling. Jeg kan godt forstå dine tanker om, at det ikke kommer til at lykkes. Jeg havde den selv, og jeg har ikke været igennem nær så meget som dig. Jeg tror, at man bliver fuldstændig suget ind i en identitet som barnløs, og den er meget meget svær at slippe ud af igen. Jeg klyngede mig til den, og følte, at det var det eneste jeg havde, det var den eneste jeg var. Jeg brugte den til at lukke verden ude, for de forstår alligevel ingenting, de aner ikke hvordan det føles. Den var både en hjælp og et helvede, jeg kunne holde fast i den, når andre fik små perfekt og vidundelige børn, men jeg kunne heller ikke slippe den og på noget tidspunkt være glad på mine venners vegne. Den kan nærmest suge en ned i et stor dybt hul, hvor den sidste lille snor af fornuft er så tynd, at den næsten ikke kan bære en. Jeg ved ikke om det giver nogen mening? Den er faktisk så svær at slippe af med den der identitet som barnløs, at jeg var langt inde i min graviditet, før den slap si tag, og jeg ka stadig mærke den, når andre bliver gravide, så jeg ved ikke, om den slipper helt nogensinde.

Med hensyn til sexliv og parforhold i sådan et behandlingsforløb, så er det vist helt normalt at det står på et nul. Vi har ikke været intime i over et halvt år, faktisk ikke siden før behandlingerne, det dræber fuldstændig al lyst, og det er noget man skal arbejde meget på bagefter, men det er meget meget normalt, at det hele lige bliver sat på pause, og det er nok ikke det, du skal bekymre dig så meget om tror jeg. Søren er en ffantastisk mand, og han støtter dig jo utrolig meget, han kan godt forstå det.

Jeg sender dig et kæmpe knus og undskylder at det blev så langt, men der er så meget, jeg gerne vil sige.

Knus Camilla

Majastina skriver:

Min dejlige Trine.
Der er så mange af de følelser, som du beskrive, der rammer så præcist på, hvordan de er at være barnløs, det er skræmmende, men også befriende, hvor godt du beskriver det. Det er jo en af de mest forfærdelige ting i verden, for du går rundt med en sorg indeni, som ikke er til at slippe af med, tværtimod bliver den blot større og større hver eneste måned, når der lige bliver lagt et ekstra lag ind af skuffelse og sorg over endnu en mislykket behandling. Jeg kan godt forstå dine tanker om, at det ikke kommer til at lykkes. Jeg havde den selv, og jeg har ikke været igennem nær så meget som dig. Jeg tror, at man bliver fuldstændig suget ind i en identitet som barnløs, og den er meget meget svær at slippe ud af igen. Jeg klyngede mig til den, og følte, at det var det eneste jeg havde, det var den eneste jeg var. Jeg brugte den til at lukke verden ude, for de forstår alligevel ingenting, de aner ikke hvordan det føles. Den var både en hjælp og et helvede, jeg kunne holde fast i den, når andre fik små perfekt og vidundelige børn, men jeg kunne heller ikke slippe den og på noget tidspunkt være glad på mine venners vegne. Den kan nærmest suge en ned i et stor dybt hul, hvor den sidste lille snor af fornuft er så tynd, at den næsten ikke kan bære en. Jeg ved ikke om det giver nogen mening? Den er faktisk så svær at slippe af med den der identitet som barnløs, at jeg var langt inde i min graviditet, før den slap si tag, og jeg ka stadig mærke den, når andre bliver gravide, så jeg ved ikke, om den slipper helt nogensinde.

Med hensyn til sexliv og parforhold i sådan et behandlingsforløb, så er det vist helt normalt at det står på et nul. Vi har ikke været intime i over et halvt år, faktisk ikke siden før behandlingerne, det dræber fuldstændig al lyst, og det er noget man skal arbejde meget på bagefter, men det er meget meget normalt, at det hele lige bliver sat på pause, og det er nok ikke det, du skal bekymre dig så meget om tror jeg. Søren er en ffantastisk mand, og han støtter dig jo utrolig meget, han kan godt forstå det.

Jeg sender dig et kæmpe knus og undskylder at det blev så langt, men der er så meget, jeg gerne vil sige.

Knus Camilla

åh Camilla. nu har jeg læst dit indlæg mange gange siden imorges og hver gang begynder jeg at hyle, fordi jeg ved at du ved præcis hvad jeg mener og det gør bare godt indeni på en mærkelig måde. Du har så ret, jeg holder også fast i min barnløshed som et skjold mod verden, jeg bruger den som undskyldning hele tiden og som forklaring på alt. og det er egentlig unfair over barnløsheden, men samtidig så er det svært at holde den nede.

jeg har det som om jeg er faldet i et hul og ikke kan finde en måde at komme op på og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det er behandlingen der kører rundt med min hjerne lige nu, desværre. jeg har aldrig taget 3 behandlinger i rap, og det er det absolutte maksimum kan jeg sige, for jeg kan overhovedet ikke finde mig selv inde mellem alle hormonerne lige nu. eller i denne måned generelt. jeg er så VRED, jeg vågner om natten og ligger og knurrer som en løve og tænker på alle de ting jeg skal skælde Søren ud for når han vågner - heldigvis har jeg glemt størstedelen når det blir morgen, men den vrede fylder bare utrolig meget for mig lige nu. Han kom hjem tidligere og sad inde i et andet rum og jeg kunne simpelthen ikke holde lyden af hans vejrtrækning ud - så stop dog med at trække vejret, menneske! men jeg tog mig i det og gik ud på badeværelset.

Og så er jeg vred fordi jeg har gået igennem en hormonbehandling denne måned men alligevel kun har produceret et æg - dvs. jeg har fået en helt normal ægløsning denne gang, det som jeg plejer at få af mig selv uden hormoner. Men det er jo ikke nogens skyld - og alligevel syntes jeg at jeg er et KVAJ at jeg kun har lavet eet godt æg - og så endda på venstre side

jeg prøver at se fremad og glæde mig til at der er pause fra om fjorten dage af, men jeg føler faktisk at jeg sidder bag en mur inde i mig selv og jeg kan slet ikke se noget heromme

Det er sgu heller ikke fair, at der er nogen som helst i verden, der skal gennemgå det, som I er igennem!!

Jeg skal sende alt hvad jeg kan af positive tanker og baby-støv i jeres retning - for hold op, hvor har I bare FORTJENT det!!

Mange herfra!!!

åh....det er simpelthen så bunduretfærdigt at du skal kæmpe så meget. Men jeg må indrømme at hver gang jeg læser om det tænker jeg: Godt hun har så sød en kæreste!!!! Jeg håber snart det lykkes for jer

michella80 skriver:

åh....det er simpelthen så bunduretfærdigt at du skal kæmpe så meget. Men jeg må indrømme at hver gang jeg læser om det tænker jeg: Godt hun har så sød en kæreste!!!! Jeg håber snart det lykkes for jer

ja, han er en rigtig sød kæreste...han er villig til at bide rigtig meget i sig fordi han ved jeg slet ikke mener noget af det jeg siger når jeg er i hormonbehandling - og jeg kan altså være en rigtig møgkælling!

han sagde ved aftenbordet at han havde drømt at han boede sammen med mig på sin barndomsgård. hvorefter jeg rigtig surt sagde "ja, jeg er jo PRÆCIS som din mor!" (som altså er død, så det var et slag under bæltestedet). Søren, den gode mand, svarer "kunne det ikke være fordi jeg forbinder dig med kærlighed og tryghed, at jeg drømte vi boede et sted som jeg elsker højt?" altså så har man lyst til at sparke sig selv over skindebenet!!

Tjuhl skriver:

ja, han er en rigtig sød kæreste...han er villig til at bide rigtig meget i sig fordi han ved jeg slet ikke mener noget af det jeg siger når jeg er i hormonbehandling - og jeg kan altså være en rigtig møgkælling!

han sagde ved aftenbordet at han havde drømt at han boede sammen med mig på sin barndomsgård. hvorefter jeg rigtig surt sagde "ja, jeg er jo PRÆCIS som din mor!" (som altså er død, så det var et slag under bæltestedet). Søren, den gode mand, svarer "kunne det ikke være fordi jeg forbinder dig med kærlighed og tryghed, at jeg drømte vi boede et sted som jeg elsker højt?" altså så har man lyst til at sparke sig selv over skindebenet!!

nej hvor er han god!!!! Ja jeg kan godt forstå du kunne have gjort noget grimt ved dig selv lige der. Jeg kender det godt og så er det bare dejligt når manden ikke kører videre på det man slynger ud for så ville man sgu skændes tit. Hi hi. De er heldigvis gode til at få os ned på jorden igen

vil bare lige sende et kram og ønske dig så meget held og lykke