Åh ja, idag startede med at vi kom for sent op, så bastian fik altså en klap sammen rugbrød med dobbelt choolade til morgenmad IMENS jeg gav ham tøj på... Og Felix var heldigvis så tålmodig at hans havregrød kunne han vente med til bastian var afleveret i DP.
Jeg fik så besøg af min leder og souchef idag, da jeg jo skal starte arbejde igen den 18. December. og jeg måtte jo bekende kulør i forhold til min psykiske tilstand det sidste års tid, og at kæresten og jeg ikke længere er sammen. På den måde fik jeg jo så også forklaret dem hvorfor jeg ikke havde fået besøgt dem siden jeg kom og viste en nyfødt Felix frem for dem.
Det gik sådan set fint og var ganske hyggeligt trods alt.
Så fik jeg hentet Bastian fra dp, hvor jeg fik en lidt indviklet snak med DP'en om hvordan det mon kan hænge sammen med mit job og aflevere og hente børn, til den tid.
Derhjemme drak jeg kaffen hos farmor, som sædvanligt. Og pludselig bankede en fremmed dame på døren. Hun havde fået kørt en kat ned, lige ved vores indkørsel, og spurgte om det var vores, eller vi kendte dens hjem. Det var ikke vores kat, og vi aner ikke hvor den hører til.
Damen blev mere og mere grådlabil, og jeg kunne forstå hun ikke vidste hvad hun skulle gøe, men ikke nænnede at lade stå til. Så jeg tilbød at tage katten, hvilket hun blev meget glad for.
Jeg gik først med hende ud og kiggede til katten, og den blødte desværre rigtig meget fra næse og øre, så jeg måtte bede hende vente, mens jeg hentede et håndklæde, og fik rekvireret min far, til en evt. aflivining.
Da jeg kom tilbage var den stakkels søde dame i midlertid brudt helt sammen over kattens situation. Så jeg skyndte mig at samle den op.
Jeg har 1 gang før haft en overkørt kat i hænderne, og den gang var jeg sikker på katten skulle aflives med det samme, for den føltes helt flydende indvendig, og var næsten umulig at holde fast på, fordi den bare slaskede rundt i hænderne på mig.
Katten fra idag, føltes dog faktisk helt normal da jeg samlede den op. Altså jeg har jo ikke forstand på at mærke efter brækkede knogler og den slags, men der var ligesom helt almindelig samling på dens krop.
Nåh men dette fortalte jeg kort damen, og fortolkede det således, at jeg faktisk mente katten havde en chance hvis hun ønskede vi fik den indleveret hos en dyrlæge. Det ville hun rigtig gerne. Men hun skulle lige ringe lidt rundt for hun var på vej efter sin søn i DP.
Jeg fik både katten og damen ind i varmen, smed lånehunden ud i kulden, og gik på jagt i telefonbogen efter den nærmeste dyrlæge. Alt imens damen græd og nussede den stakkels kat.
Hun var virkelig sød, og virkelig ulykkelig, det var altså lidt svært at se på. Hun fik en kop kaffe at falde til ro på.
Og i mellemtiden fik jeg fat i en dyrlæge lidt for langt væk. Men han mindede mig jo lige om at Falck jo henter nødstedte dyr. Så dem ringede vi til 70102030.
Lige da jeg havde lagt røret på, begyndte katten at komme lidt til sig selv, og ønskede at gemme sig. Min far er faktisk ikke glad for katte, og opgav hurtigt at holde fast på den, så der var ikke andet for end at jeg måtte løfte det stakkels dyr igen, og lægge den ud på toilettet, hvor vi kunne lukke døren.
Men da min far havde forsøgt at holde den nede på gulvet, protesterede den desværre så meget, at den begyndte at bløde mere igen, det var ellers gået lidt i stå. Så det blev et værre blodbad på mit badeværelse, men katten virkede ellers okay, efter omstændighederne at dømme.
Falck kom efter knapt en ½ time, og hentede katten i en rigtig kattetransport, og det gik ret nemt med at få den fanget og sat i transportkassen, uden den gik amok og kom til at skade sig selv mere.
Jeg havde lovet damen at hvis Falckmanden allerede vidste hvor katten blev indleveret, og hvad der skulle ske med den, så ville jeg ringe til hende, så hun kunne blive informeret, hun var nemlig nødt til at køre efter jeg havde bestilt Falck til at komme.
Falck manden var sød at blive hos os, til han havde fået svar om hvor han skulle køre den hen, så jeg kunne irnge til damen om hvilken dyrlæge den havnede hos. Hun blev glad da jeg kunne fortælle hende hvor den havnede, og hun ville ringe imorgen og høre hvad de gjorde ved katten, som vidst desværre ikke var øremærkert.
Jeg lovede hende at banke på dørene her i byen, da jeg har set katten masser af gange, i alle de 3 år jeg har boet her. Jeg var ude 1 hel time, og har snakket med mindst 20 mennesker, og spurgt der hvor de har foreslået, i begge ender af byen, men desværre var der ingen gevinst. Jeg troede på et tidspunkt jeg havde fundet ejerne, men de fandt heldigvis ders kat liggende i en lænestol, hvor den sov nok så tilfreds...
Så imorgen ringer eller skriver jeg til hende, at jeg desværre ikke kunne finde ejerne, og så tror jeg faktisk også godt jeg vil ringe til falck, og høre på kattens skæbne, selvom jeg nu nok tror den er aflivet, da den ikke var øretatoveret, og højst sandsynligt fik kraniebrud, eller indre blødninger af en art under sammenstødet.
Nåh men det var så faktisk det hele for idag. Nu skal jeg i bad, og jeg skal snakke med min søde rare dejlige filejs 
Lige til vi ikke gider mere. Jeg skal i bad, og jeg skal slette beviserne for den pakke toffifee jeg har onduleret på under en ½ time ALENE 
Og så kommer min filejs imorgen hvor vi skal spise og hygge og nusse og putte hele natten (men uden fy fy for russerne blander sig med pøblen), og når vi så vågner i morgen tidlig skal vi spise dejlig morgenmad og drikke morgenkaffe mens vi smiler forlegent til hinanden, og inden han skal hjem, skal vi en dejlig tur i skoven med lånehunden.
