Har jeg tabt kampen om mit barns konfirmation

Jeg er overvejende enig med dem, der synes, at I skal holde dagen sammen. Dog synes jeg, det lyder mærkeligt hvis bonusmors familie skal prioriteres i sådan en grad, at der ikke er plads til din (altså biomors) familie. Jeg synes ikke, at det er fair, at far skal bytte sin weekend eller træde tilbage på den store dag til fordel for dig, men jeg vil synes, at det er rimeligt, at der er plads til din familie. Enten ved at I sammen sorterer gæstelisten eller at I lægger et større budget. Til det med barnets kommentarer, så ville jeg nok hoppe lidt op og falde ned på det og sige "Ja vi kender ikke alle sammen hinanden særligt godt, men vi vil alle gerne fejre dig". Nu er børn selvfølgelig forskellige, men jeg tænker at på den lange bane vil man alligevel være glad for at hele familien kunne fejre én. På længere sigt giver det også bedre mening. Jeg tænker ikke at barnet fremadrettet vil holde fx to bryllupper, to barnedåb, osv

Ekko skriver:

Jeg er overvejende enig med dem, der synes, at I skal holde dagen sammen. Dog synes jeg, det lyder mærkeligt hvis bonusmors familie skal prioriteres i sådan en grad, at der ikke er plads til din (altså biomors) familie. Jeg synes ikke, at det er fair, at far skal bytte sin weekend eller træde tilbage på den store dag til fordel for dig, men jeg vil synes, at det er rimeligt, at der er plads til din familie. Enten ved at I sammen sorterer gæstelisten eller at I lægger et større budget. Til det med barnets kommentarer, så ville jeg nok hoppe lidt op og falde ned på det og sige "Ja vi kender ikke alle sammen hinanden særligt godt, men vi vil alle gerne fejre dig". Nu er børn selvfølgelig forskellige, men jeg tænker at på den lange bane vil man alligevel være glad for at hele familien kunne fejre én. På længere sigt giver det også bedre mening. Jeg tænker ikke at barnet fremadrettet vil holde fx to bryllupper, to barnedåb, osv

Jeg ønsker aldrig at min søn skal holde to barnedåb eller to bryllupper eller noget andet, det har intet med det at gøre. og det vil jeg også understrege overfor ham. jeg kan sagtens klemme ballerne sammen og deltage i arrangementer hvor far er med når min søn ønsker at invitere, i sit voksenliv. 

men nu holder vi konfirmationen hver for sig og far fortsat ignorerer mig, og er som han altid har været. Far er ikke til at kommunikere med.

jeg har dog ikke skrevet mere om konfirmationen og accepterer at min søn holder det hos ham.

jeg har fortalt min søn at vi finder en anden dag og fejrer at han er blevet konfirmeret. 

min søn har udtalt flere gange at han synes det er for akavet at vi holder den sammen af flere grunde, derfor fast holder jeg.

en besked til flere:
et eller andet inde i mig siger mig at hvis bare folk herinde vidste bare halvdelen af hvordan far og kæresten er, så havde i nok valgt som jeg gør. Det er jo heller ikke fordi det er en let beslutning for mig.

Stakkels jeres barn, som skal være nødt til at holde to separate fester. Som voksne må man prioritere sit barn, sluge nogle kameler og finde en løsning, hvor man kan nøjes med at holde en fest.

Der er kun en konfirmation, og den dag handler om barnet – ikke om de voksnes behov eller uenigheder. Man må kunne se ud over sine egne ønsker og få tingene til at fungere, uanset hvad der tidligere er blevet sagt eller aftalt med de forskellige voksne i barnets liv.

Kort sagt: Sæt barnet først, læg uenighederne til side, og få det til at fungere på dagen for barnets skyld.

Kære trådstarter

Jeg forstår godt, at det gør ondt.
Men måske behøver det ikke gøre så ondt, som det gør lige nu?

Af og til ligger vi så meget i traditioner og datoer, at vi glemmer hvad vi selv kan skabe.

En fuldstændig uforglemmelig og fantastisk dag.
For din søn og for dig. Men en anden dato.

Jeg ville forsøge at fokusere på festen, som du skal holde for din søn. Og glemme at datoen blev en anden end du håbede.

Og så ville jeg forsøge at droppe tanken om, at far har vundet. Den tanke gør bare ondt værre.

Jeg synes ikke det er synd for børn at holde to fester. Han holder vel også jul og fødselsdag to gange? 

Vi har en masse idealer for familier.
Men vi har også en virkelighed. Den virkelighed skal ganske vist tage hensyn til barnet. Men den skal også tage hensyn til de voksne.
Børn må godt lære at voksne kan have svære følelser. Så længe man ikke lægger dem over på barnet og får barnet til at føle sig ansvarlig og som den der skal fikse det.

Hvis I mener stemningen bliver dårlig til konfirmationen eller I ikke kan planlægge den samme, er der ingen skam i at holde to fester.
Din søn skal selvfølgelig ikke sidde og være nervøs for stemningen til sin egen konfirmation.

Og det er ikke det samme som et fremtidigt bryllup eller en barnedåb. Der vil din søn selv stå for arrangementet, og du og far vil være gæster. Det er noget helt andet, end at I skal planlægge og arrangere en fest sammen.

Så rank ryggen. Glem datoen. Hold et brag af en fest for din søn.

Og tillykke med ham. ��

RGN skriver:

Kære trådstarter

Jeg forstår godt, at det gør ondt.
Men måske behøver det ikke gøre så ondt, som det gør lige nu?

Af og til ligger vi så meget i traditioner og datoer, at vi glemmer hvad vi selv kan skabe.

En fuldstændig uforglemmelig og fantastisk dag.
For din søn og for dig. Men en anden dato.

Jeg ville forsøge at fokusere på festen, som du skal holde for din søn. Og glemme at datoen blev en anden end du håbede.

Og så ville jeg forsøge at droppe tanken om, at far har vundet. Den tanke gør bare ondt værre.

Jeg synes ikke det er synd for børn at holde to fester. Han holder vel også jul og fødselsdag to gange? 

Vi har en masse idealer for familier.
Men vi har også en virkelighed. Den virkelighed skal ganske vist tage hensyn til barnet. Men den skal også tage hensyn til de voksne.
Børn må godt lære at voksne kan have svære følelser. Så længe man ikke lægger dem over på barnet og får barnet til at føle sig ansvarlig og som den der skal fikse det.

Hvis I mener stemningen bliver dårlig til konfirmationen eller I ikke kan planlægge den samme, er der ingen skam i at holde to fester.
Din søn skal selvfølgelig ikke sidde og være nervøs for stemningen til sin egen konfirmation.

Og det er ikke det samme som et fremtidigt bryllup eller en barnedåb. Der vil din søn selv stå for arrangementet, og du og far vil være gæster. Det er noget helt andet, end at I skal planlægge og arrangere en fest sammen.

Så rank ryggen. Glem datoen. Hold et brag af en fest for din søn.

Og tillykke med ham. ��

Tusind tak for din besked. Den besked gav mig et smil og en varme. tusind tak for at kan se det for den synsvinkel som du har. jeg er også fint fast okay med beslutningen om at far holder festen på dagen og jeg holder den en anden dag og min søn er glad for beslutningen. far har dog skrevet til mig at jeg nu ikke er velkommen i kirken. jeg har ikke svaret på den besked og jeg kommer heller ikke til det. der er lang tid til konfirmation. og jeg har ikke nævnt noget om jeg ikke ønsker at deltage til selve konfirmationen