Råd fra muslimer og dansker update

Det utroligt hvordan kvinder har en stærk følesans. Jeg har gået i de her dage og følt at en dag kommer hvor min mand vil fortælle mig at han vil skilles. Og den dag er så i dag. Hans kærlighed til mig var åbenbart ikke stærk nok. Jeg forstår det ikke endnu og det er helt urealistisk for mig.

Ville have svaret på dit indlæg i går, men fik travlt så ville vende tilbage nu, 

er ked af at læse det har ændret sig så drastisk fra i går. Jeg håber du har nogen du kan støtte dig op af. Hvis du mangler råd og vejledning om din situation og fremtiden så kan jeg anbefale at kontakte familierådgivningen i din kommune eller mødrehjælpen. 

Ønsker dig det bedste fremover

Ville have svaret på dit indlæg i går, men fik travlt så ville vende tilbage nu, 

er ked af at læse det har ændret sig så drastisk fra i går. Jeg håber du har nogen du kan støtte dig op af. Hvis du mangler råd og vejledning om din situation og fremtiden så kan jeg anbefale at kontakte familierådgivningen i din kommune eller mødrehjælpen. 

Ønsker dig det bedste fremover

Tak for dit svar. 
må indrømme at min hjerne fungere ikke ligenu. Jeg vil bare ud af huset hurtigts muligt og vil ud af hans liv hurtigst muligt. I går bliv han ved med at sige at han elsker mig men at han ikke kan være i det med min religion, når nu han tror på noget andet og at vi gå forskellige veje. Men som om jeg ikke kender den mand der sad overfor mig i går. Han faldt ikke den mindste tår. Og i løbet af natten tænkte jeg og tænkte og kom frem til at den person har umulig elsket mig. For han gik fra mig.og derfor ved jeg ikke hvorfor jeg græder over en der aldrig har elsket mig. Jeg har ikke nogen overhovedet. Min svigermor kom for at snakke med mig i dag og vi snakket og hun sagde at hun er der hvis jeg har brug for hjælp. Men jeg vil ikke ha hjælp og jeg vil intet ha kontakt med dem. Aldrig i livet om jeg vil ha kontakt med en familiemedlem fra den mand som forlod mig og aldrig har elsket mig.

Jeg bliver rørt over at læse dit indlæg. Det gør mig ondt, at du skal skilles. I den ideelle verden skulle ens partner elske og respektere én fuldt ud. Det sagt er jeg med tiden blevet mere og mere ateist/sekulær, så jeg ville nok også være nødt til at stå af, hvis min kæreste blev så religiøs (uanset retning). Jeg håber, at dit valg gør, at du kan være tro mod dig selv og dine værdier og leve mere autentisk, selvom du gennemgår en stor sorg nu. 

Anonym skriver:

Tak for dit svar. 
må indrømme at min hjerne fungere ikke ligenu. Jeg vil bare ud af huset hurtigts muligt og vil ud af hans liv hurtigst muligt. I går bliv han ved med at sige at han elsker mig men at han ikke kan være i det med min religion, når nu han tror på noget andet og at vi gå forskellige veje. Men som om jeg ikke kender den mand der sad overfor mig i går. Han faldt ikke den mindste tår. Og i løbet af natten tænkte jeg og tænkte og kom frem til at den person har umulig elsket mig. For han gik fra mig.og derfor ved jeg ikke hvorfor jeg græder over en der aldrig har elsket mig. Jeg har ikke nogen overhovedet. Min svigermor kom for at snakke med mig i dag og vi snakket og hun sagde at hun er der hvis jeg har brug for hjælp. Men jeg vil ikke ha hjælp og jeg vil intet ha kontakt med dem. Aldrig i livet om jeg vil ha kontakt med en familiemedlem fra den mand som forlod mig og aldrig har elsket mig.

Jeg tror nu bestemt din mand har elsket dig. 
men der er sket drastiske ændringer i jeres relation - I er vokset i hver jeres retning. 
han giftede sig med en kvinde der ikke praktiserede islam, og som senere vælger at gå tilbage til at være praktiserende muslim. 
for nogen er det ikke et problem og kan forenes - for andre er de kulturelle forskelle og værdier så store at det føles uforeneligt. 

jeg tror din mand elsker dig, men jeg tror også han finder det enormt svært at finde sig til rette i at have en muslimsk kone. 
min mand er muslim, og praktiserede det ikke da vi blev gift; jeg følte det var enormt grænseoverskridende at han praktiserede islam, efter som jeg er kristen. Men vores tilgang har været at gøre plads til os begge, og huske på at religion er en personlig og privat ting. Jeg har knoklet hårdt for at forstå ham, hans religion og hvad det betyder for ham. 
for mig har det essentielle været at vores børn ikke pålægges at efterleve islam, lige så vel som jeg ikke pålægger dem at leve kristent. 

Hvis jeg var dig, ville jeg tage en meget dyb indånding, og sætte dig og tale med din mand. Lyt til hvad han siger, spørg til det og vær nysgerrig på om I kan forene det her og fikse jeres ægteskab. 

mange par lytter for at svare. Men prøv bare at lytte, hør ham og hvad han egentlig fortæller dig, mærk efter og svar kun når du virkelig har hørt hvad han siger.

*.* skriver:

Jeg tror nu bestemt din mand har elsket dig. 
men der er sket drastiske ændringer i jeres relation - I er vokset i hver jeres retning. 
han giftede sig med en kvinde der ikke praktiserede islam, og som senere vælger at gå tilbage til at være praktiserende muslim. 
for nogen er det ikke et problem og kan forenes - for andre er de kulturelle forskelle og værdier så store at det føles uforeneligt. 

jeg tror din mand elsker dig, men jeg tror også han finder det enormt svært at finde sig til rette i at have en muslimsk kone. 
min mand er muslim, og praktiserede det ikke da vi blev gift; jeg følte det var enormt grænseoverskridende at han praktiserede islam, efter som jeg er kristen. Men vores tilgang har været at gøre plads til os begge, og huske på at religion er en personlig og privat ting. Jeg har knoklet hårdt for at forstå ham, hans religion og hvad det betyder for ham. 
for mig har det essentielle været at vores børn ikke pålægges at efterleve islam, lige så vel som jeg ikke pålægger dem at leve kristent. 

Hvis jeg var dig, ville jeg tage en meget dyb indånding, og sætte dig og tale med din mand. Lyt til hvad han siger, spørg til det og vær nysgerrig på om I kan forene det her og fikse jeres ægteskab. 

mange par lytter for at svare. Men prøv bare at lytte, hør ham og hvad han egentlig fortæller dig, mærk efter og svar kun når du virkelig har hørt hvad han siger.

Jeg prøver at gør min praktiserende religion diskret. Og jeg pålægger ikke mine børn at skulle gør det samme det var vi enig om. Og nej tror ikke han har elsket mig, og er bange for hvis jeg siger at lad os tag en snak og prøve og forstår hinanden at han afviser men vil da prøve

Jeg tror nu bestemt din mand har elsket dig. 
men der er sket drastiske ændringer i jeres relation - I er vokset i hver jeres retning. 
han giftede sig med en kvinde der ikke praktiserede islam, og som senere vælger at gå tilbage til at være praktiserende muslim. 
for nogen er det ikke et problem og kan forenes - for andre er de kulturelle forskelle og værdier så store at det føles uforeneligt. 

jeg tror din mand elsker dig, men jeg tror også han finder det enormt svært at finde sig til rette i at have en muslimsk kone. 
min mand er muslim, og praktiserede det ikke da vi blev gift; jeg følte det var enormt grænseoverskridende at han praktiserede islam, efter som jeg er kristen. Men vores tilgang har været at gøre plads til os begge, og huske på at religion er en personlig og privat ting. Jeg har knoklet hårdt for at forstå ham, hans religion og hvad det betyder for ham. 
for mig har det essentielle været at vores børn ikke pålægges at efterleve islam, lige så vel som jeg ikke pålægger dem at leve kristent. 

Hvis jeg var dig, ville jeg tage en meget dyb indånding, og sætte dig og tale med din mand. Lyt til hvad han siger, spørg til det og vær nysgerrig på om I kan forene det her og fikse jeres ægteskab. 

mange par lytter for at svare. Men prøv bare at lytte, hør ham og hvad han egentlig fortæller dig, mærk efter og svar kun når du virkelig har hørt hvad han siger.

Har skrevet til ham om vi kan side og tag en dyb snak hvor vi ikke afbryder hinanden om vi kan gøre det for vores pigers og vores kærligheds skyld. Men han skrev at det har vi snakket om og at han er nød til at passe på sig selv og at han kan ikke være der i det længere og ellers er han der ikke længere. 
så ingen ord tilbage at sige det er slut.

Lyder til han er en meget presset mand psykisk lige nu. At passe på sig selv er svært og det er ikke ens betydende med han ikke elsker dig. 
giv ham plads, ro og tid. Koncentrer dig om dine børn og at pleje dig selv, du kan ikke tvinge ham til at være med dig, men bare fordi man siger slut betyder det ikke kærligheden ikke har været der. 
forstår godt det er rigtig svært for dig, og det gør så ondt og føles som et kæmpe svigt. 
Men lad være at ligge det på dig selv, men se på hvor skidt han faktisk har det, måske er det for det bedste for nu?

*.* skriver:

Lyder til han er en meget presset mand psykisk lige nu. At passe på sig selv er svært og det er ikke ens betydende med han ikke elsker dig. 
giv ham plads, ro og tid. Koncentrer dig om dine børn og at pleje dig selv, du kan ikke tvinge ham til at være med dig, men bare fordi man siger slut betyder det ikke kærligheden ikke har været der. 
forstår godt det er rigtig svært for dig, og det gør så ondt og føles som et kæmpe svigt. 
Men lad være at ligge det på dig selv, men se på hvor skidt han faktisk har det, måske er det for det bedste for nu?

Det er i hvert fald slut. Og jeg tvinger ikke nogen der ikke vil mig. Og det utrolig svært at sige til en såret kvinde at hun skal lad være med at tænke på at kærligheden ikke har været der. Fordi sådan vil jeg altid føle. Men efter den besked fra ham, så det også slut fra min side og vi nu skal kun snakke praktisk. Og vil koncentrere mig KUN om mine børn.

Ekko skriver:

Jeg bliver rørt over at læse dit indlæg. Det gør mig ondt, at du skal skilles. I den ideelle verden skulle ens partner elske og respektere én fuldt ud. Det sagt er jeg med tiden blevet mere og mere ateist/sekulær, så jeg ville nok også være nødt til at stå af, hvis min kæreste blev så religiøs (uanset retning). Jeg håber, at dit valg gør, at du kan være tro mod dig selv og dine værdier og leve mere autentisk, selvom du gennemgår en stor sorg nu. 

Tak for din besked.