Kæresten vil ikke være sammen hvis jeg får tatoveringer

jeg elsker tatoveringer. Jeg har mange. Og jeg går og tænker over det ene ben skal tatoveres. 
tatoveringer er jo en smagsag og jeg er vild med det. Og nogle er jo ikke. 
Min forholdsvis nye kæreste er ikke, han har ingen og han ved alle dem jeg har. Han har altid ignoreret dem, aldrig nævnt noget om dem jeg har. Og han har flere gange givet udtryk for det ikke er noget for ham og at han ikke synes tatoveringer er flotte. Og det er helt okay. Men i dag sagde jeg så jeg havde tænkt at få benet.  Han sagde at han synes det var en rigtig dårlig ide og at det ikke er noget for ham
jeg spørg så i sjov, om han så ikke vil være sammen mere hvis jeg da får det. Til dette svarede han ja, så vil han ikke være sammen mere. 

jeg blev lidt paf. Hvordan skal jeg forholde mig? Jeg synes det var tarveligt at sige. Han ved hvem jeg er og han vidste jeg havde tatoveringer da vi fandt sammen og jeg har aldrig lagt skjul på jeg ikke ville have flere

Tænker ikke hans følelser stikker så dybt hvis ikke der skal mere til. 

Det er så personligt et valg, at det synes jeg ikke man kan have indflydelse på. Fair at blive spurgt og svare ærligt "det synes ikke er pænt". Men at gøre det til en dealbreaker i et forhold er ret langt ude. I min optik. 

Jeg ville nok bare skodde ham først så

Altså jeg synes også tatoveringer er noget af det grimmeste, så jeg forstår ham godt 

At han så vælger en med op til flere tusser, kan jo så undre. Men han kan så åbentbart abstrahere fra dem, men kan da godt forstå hvis han gerne vil have du respektere hans ønske om ikke at få flere. Om han så endegyldigt mener at han vil forlade dig, tænker jeg næppe

Altså hvad man finder tiltrækkende er jo en smagssag.. 

Se det lidt som en situation som den her: du finder ikke overvægt tiltrækkende, men falder for en person, som vejer 20 kg for meget.. Det kan du leve med, for det er til at "holde ud", men så siger manden, at han vil tage yderligere 20 kg på.. Ville du slå op eller blive, velvidende at du måske slet ikke ville kunne tænde på ham mere? 

Hvis deter decideret turnoff for manden at du får tatoveret hele dit ben, så er det vel fair nok. Det kan man da ikke bebrejde ham. Det skal måske bare ikke være jer to. 

Du skynder dig at få den tatovering du ønsker og i øvrigt smide ham på porten.... enten er han ekstremt umoden og har ikke lært respekt for andres autonomi eller også er det starten på et langt og træls forhold med manipulation, og seriøst hvad bliver det næste?

Et forhold er IKKE et godt og stabilt forhold hvis det kun hænger sammen under truslen om "gør som jeg siger eller jeg skrider"

Maricella skriver:

Du skynder dig at få den tatovering du ønsker og i øvrigt smide ham på porten.... enten er han ekstremt umoden og har ikke lært respekt for andres autonomi eller også er det starten på et langt og træls forhold med manipulation, og seriøst hvad bliver det næste?

Et forhold er IKKE et godt og stabilt forhold hvis det kun hænger sammen under truslen om "gør som jeg siger eller jeg skrider"

Det er da overhovedet ikke det, han siger.. 

Han sagde faktisk ikke noget, før TS spørger, om han så vil gå, hvortil han så svarer ja.. Og det handler da overhovedet ikke om manipulation eller noget, men bare en person der ved, at han ikke vil tænde på TS bagefter.. I det her tilfælde vil jeg mene, at det ligeså godt kunne være TS, der skulle give sig ellers er det "find dig i det, for hvad jeg vil, er vigtigere end dig" (hvis man skal stille den ligeså groft op, som du gjorde)

Maricella skriver:

Du skynder dig at få den tatovering du ønsker og i øvrigt smide ham på porten.... enten er han ekstremt umoden og har ikke lært respekt for andres autonomi eller også er det starten på et langt og træls forhold med manipulation, og seriøst hvad bliver det næste?

Et forhold er IKKE et godt og stabilt forhold hvis det kun hænger sammen under truslen om "gør som jeg siger eller jeg skrider"

Arh rolig rolig 

Ligesom man også kan sige til sin partner, den skjorte der tager du ikke på osv 

Det hedder (k)ærlighed og mon dog der er handling bag ordene, men nok mere for at understrege "jeg kan leve med de tusser du havde, men ville virkelig ikke bryde om ok flere"

Jeg har mange tatoveringer (som i mange flere end gennemsnittet). Jeg har dog fuld respekt for nogen mener det er skrækkelig grimt. 

jeg vil dog mene at udsmykning af kroppen, er en personlig ting og noget der gør man føler sig tilpas i egen hud. 
det kan ikke sidestilles med “du tager ikke den skjorte på!”. - dertil mener jeg også at hvad den enkelte bærer af tøj er et personligt valg og ikke noget en partner har noget at skulle have sagt om. 

der er nogle ting, som er personlige og som vi gør for at udtrykke os og være tilpas med dem vi er. Om det er tatoveringer, tøjstil, valg af accessories, religiøse udsmykninger/påklædninger mm. Og alt sammen er et personligt valg andre mennesker ikke skal have indflydelse på, heller ikke en partner. 

i et ligeværdigt forhold, er det essentielt med gensidig respekt for hinanden og lade hinanden være sig selv. 

Jeg ville nok sige det til ham. Sige “ved du hvad? Jeg har tænkt over det du sagde og har brug for at vide om det virkelig er sådan du har det?”. 
Reflekter over det inden, kan du leve med det hvis det virkelig er sådan han har det? Eller er du villig til at droppe tatoveringerne for ham? 

jeg ville personligt føle mig enormt trådt på, og ville føle at han faktisk allerede nu ikke kan lide en del af mig. 

jeg synes mere det er et spørgsmål om dit behov, og dine grænser. Jeg ville blive rasende hvis min mand sagde sådan, men på den anden side ville jeg heller aldrig spørge min mand på den måde, jeg ville bare sige “hey jeg skal have en ny tatovering den og den dag”. Nu kan vi begge lide tatoveringer så han ville nok højst føle sig lidt misundelig hvis jeg ikke havde booket tid til ham også

folk får tatoveringer af forskellige grunde. Mit indre billede af mig har siden en meget ung alder været med tatoveringer, så de gør jeg føler mig “rigtig” og hel hvis man kan sige det sådan.. 

synes der er rigtig mange ting du bør tænke over her.. 

- hvad betyder tatoveringerne for dig? 
- hvor vigtige er nye tatoveringer for dig? 
- hvordan oplever du din kærestes følelser omkring det? 
- kan du bøje dig med det her for ham uden at gå på kompromis med dig selv? 
- hvilke tanker gør du dig om jeres forhold (nu ved jeg ikke hvor længe I har været sammen fx?) 

- oplever du dine grænser blive overtrådt her? Hvis ja, hvorfor? Hvad betydning har det for dig? 
Osv.. 

Jeg har selv 5 tatoveringer. Og er ikke bange for, at få flere. Synes, at de pryder min krop og jeg bliver glad når jeg ser dem - men min kæreste, som ikke er tatoveret, har meldt ud, at han synes de er fine, men han ser helst, at jeg ikke får sleeves og i det omfang. Han tænder ikke på det. 

Jeg tænker faktisk ikke, at han manipulerer mig eller ikke "ser" mig. Men at han faktisk er reel. Lidt ligesom, at jeg ikke er sikker på, at jeg ville tænde på ham, hvis han fik hestehale eller tog 40 kg på.