Er der kvinder herinde med ADHD?

Anonym skriver:

Nogle der har ADHD? Hvad gjorde at du havde mistanke om det? Tager du medicin og hvilken? Hjælper det?

 

Jeg har.

Jeg vidste godt at jeg ikke var helt som alle andre og mistænkte en mild autisme, men min chef blev ved med at nævne ADHD. Jeg afviste først den ide fordi der er flere i familien der har ADHD og som fysisk ikke kan sidde stille særlig længe, hvilket jeg godt kan.

Jeg fik så besøg af Visitationen af andre årsager, og de endte med at fortælle mig ADHD ikke nødvendigvis er fysisk aktivitet, og den måde jeg havde sprunget rundt i emner fik dem til at tænke det kunne være en mulighed. Blev testet og fik det bekræftet.

Jeg får medicin og jeg kan personligt ikke mærke den store forskel på om jeg har taget den eller ej, men min omgangskreds siger at jeg er så meget nemmere at have en samtale med fordi jeg ikke hopper rundt i emnerne længere.

Anonym skriver:

Jeg har ADHD. Jeg har altid vidst jeg var anderledes end andre.. men har aldrig vidst hvorfor. Der var mange ting ved mig jeg ikke selv forstod. 
En dag sad jeg og snakkede med en online bekendt, gennem gaming verdenen og hun spurgte om hun måtte stille mig et personligt spørgsmål. Det svarede jeg ja til og hib spurgte “er du nogensinde blevet testet for adhd” til det var svaret nej. Har aldrig skænket det en tanke fordi jeg altid havde haft en helt anden opfattelse af hvad adhd var. 
hun listede så alle tegnende jeg havde der gjorde hun mistænke det og jeg kunne sætte kryds med samtlige. 

så jeg kontaktede min læge som sagde at for at få en udredning så skulle jeg gennem en psykolog/psykiater. Men der er flere års ventetid. Men hun kunne sige med sikkerhed at ja det havde jeg. Med de ting jeg fortalte var hun slet ikke i tvivl. 

brikkerne faldt på plads. Så jeg valgte ikke at tage til psykolog/psykiater og har også valgt medicinen fra. Nu forstår jeg hvad der er “galt” med mig. Så jeg takler det selv. Har levet uden medicin i 40 år. Så hvorfor starte nu. 

det var blot min historie. Jeg har stadig en del at lærer med at takle det. Men med forståelse fra kollegaer, venner og familie. Så er jeg kommet langt 

Vildt din læge bare slynger sådan en diagnose over bordet uden reel udredning. Må de overhovedet det?

Vildt din læge bare slynger sådan en diagnose over bordet uden reel udredning. Må de overhovedet det?

Nej, en praktiserende læge kan som udgangspunkt ikke stille en officiel ADHD-diagnose. Lægen har en vigtig rolle i at screene for symptomer og henvise videre, men selve udredningen og diagnosticeringen skal foretages af en speciallæge i psykiatri (psykiater) eller i det psykiatiske system. 

Noget andet; Der er mange der får stillet diagnosen, og får udskrevet medicin, (inkl mig selv) Men jeg kender mange hvor det viser sig at det er en fejldiagnsoticering og de derfor stopper med medicin. De tal der vises i medierne om stigning af diagnoser fortæller ikke hvor mange der stopper medicin igen.

Mange lidelser, særligt for kvinder i voksenalder har adhd-lignende symptomer. Hormoner, asperger, autisme, stress, belastningsreaktioner osv kan ligne adhd rigtig meget. Og i de skemaer man får til udredning, kan man snildt vælge at svare det der passer så man får diagnosen. Der findes også private i psykriatien der får deres kroner når de stiller diagnoser og udskriver medicin. ÆV! 

Og jeg bliver så øv over hvordan adhd bliver fremstillet på sociale medier, i arbejdslivet etc. Som en super fed ting som bare er pisse morsom med alle de fjollede ting sådan en diagnose medfører. "Vi er sådan lidt kuk kuk på den charmernde og rodede måde - fniiiis"

Vi er mange der har det hårdt når man lever med ADHD og derfor pisse det mig så meget af når det bliver sådan en 'hygge-fjolle-diagnose' på instgram og tiktok. 

Sorry, sku bare ud med det! 

Nej, en praktiserende læge kan som udgangspunkt ikke stille en officiel ADHD-diagnose. Lægen har en vigtig rolle i at screene for symptomer og henvise videre, men selve udredningen og diagnosticeringen skal foretages af en speciallæge i psykiatri (psykiater) eller i det psykiatiske system. 

Noget andet; Der er mange der får stillet diagnosen, og får udskrevet medicin, (inkl mig selv) Men jeg kender mange hvor det viser sig at det er en fejldiagnsoticering og de derfor stopper med medicin. De tal der vises i medierne om stigning af diagnoser fortæller ikke hvor mange der stopper medicin igen.

Mange lidelser, særligt for kvinder i voksenalder har adhd-lignende symptomer. Hormoner, asperger, autisme, stress, belastningsreaktioner osv kan ligne adhd rigtig meget. Og i de skemaer man får til udredning, kan man snildt vælge at svare det der passer så man får diagnosen. Der findes også private i psykriatien der får deres kroner når de stiller diagnoser og udskriver medicin. ÆV! 

Og jeg bliver så øv over hvordan adhd bliver fremstillet på sociale medier, i arbejdslivet etc. Som en super fed ting som bare er pisse morsom med alle de fjollede ting sådan en diagnose medfører. "Vi er sådan lidt kuk kuk på den charmernde og rodede måde - fniiiis"

Vi er mange der har det hårdt når man lever med ADHD og derfor pisse det mig så meget af når det bliver sådan en 'hygge-fjolle-diagnose' på instgram og tiktok. 

Sorry, sku bare ud med det! 

Jeg har bemærket det samme. Det er som om, at der bliver gjort grin med ADHD eller at det bliver set som fjollet/hyggeligt (som du skriver). Det forstår jeg heller ikke. Min veninde kunne for eksempel ikke tage en uddannelse, fordi hun ikke kunne koncentrere sig og da hun fik børn, fik hun (som mig) fødselsdepression begge gange.  Min venindes datter har konstant stress og depression og går i specialskole, så jeg forstår ikke den fremstilling. Det er nemlig også min oplevelse, at mange kæmper rigtigt meget. 

Anonym skriver:

Vildt din læge bare slynger sådan en diagnose over bordet uden reel udredning. Må de overhovedet det?

Nej. Det hverken kan eller må en almen praktiserende læge. Hvis vedkommende rent faktisk sidder og slynger diagnoser ud, som burdes stilles i psykiatrien, udviser vedkommende ganske dårlig dømmekraft.

Anonym skriver:

Vildt din læge bare slynger sådan en diagnose over bordet uden reel udredning. Må de overhovedet det?

Lægen diagnoserede mig jo ikke. Hvis du læser hvad jeg skriver så skulle jeg henvises videre for udredning. Men det takkede jeg nej til. 
Lægen må godt komme med sin vurdering men ikke diagnosere 

Lægen diagnoserede mig jo ikke. Hvis du læser hvad jeg skriver så skulle jeg henvises videre for udredning. Men det takkede jeg nej til. 
Lægen må godt komme med sin vurdering men ikke diagnosere 

Men jeg læste jo netop, hvad du skriver. At din læge kunne sige med sikkerhed, at det har du og, at hun ikke er i tvivl. Det er i min optik at give en diagnose. Det er jo en læge og ikke en tilfældig person, der siger det. Du skriver også, du valgte medicinen fra. Ville din praktiserende læge ellers være villig til at udskrive det til dig?

Anonym skriver:

Men jeg læste jo netop, hvad du skriver. At din læge kunne sige med sikkerhed, at det har du og, at hun ikke er i tvivl. Det er i min optik at give en diagnose. Det er jo en læge og ikke en tilfældig person, der siger det. Du skriver også, du valgte medicinen fra. Ville din praktiserende læge ellers være villig til at udskrive det til dig?

Nu er det sådan set ikke lægen der udskriver medicinen første gang. Det er en psykiater som man henvises til. Og det var det jeg valgte fra. Du kan ikke få medicinen fra egen læge uden diagnose og doagnose kan ikke stilles uden udredning og det valgte jeg fra. 
du læser det som du selv vil. Det kan jeg ikk rigtig tage mig af. 

lægen må gerne udtale sig om hvad de tror og mener uden at diagnoserne. Præcis som du kan gå til lægen med en forvredet fod. Så kan lægen sige. Jeg tror helt sikkert den er brækket men du skal røntgen fotograferes først. Lægen har givet sin mening men ikke diagnoseret. Så tror jeg ikke jeg kan skære det mere ud i pap for dig 

Nu er det sådan set ikke lægen der udskriver medicinen første gang. Det er en psykiater som man henvises til. Og det var det jeg valgte fra. Du kan ikke få medicinen fra egen læge uden diagnose og doagnose kan ikke stilles uden udredning og det valgte jeg fra. 
du læser det som du selv vil. Det kan jeg ikk rigtig tage mig af. 

lægen må gerne udtale sig om hvad de tror og mener uden at diagnoserne. Præcis som du kan gå til lægen med en forvredet fod. Så kan lægen sige. Jeg tror helt sikkert den er brækket men du skal røntgen fotograferes først. Lægen har givet sin mening men ikke diagnoseret. Så tror jeg ikke jeg kan skære det mere ud i pap for dig 

Tak for den pædagogiske analog til den brækkede fod. I dit eksempel siger den fiktive læge "jeg tror helt sikkert den er brækket" mens din egen læge siger "at hun med sikkerhed kan sige, du har det og, at hun ikke er i tvivl". Det lyder som mere end blot en vurdering. Og du skriver jo selv "jeg har ADHD" når du ikke er diagnosticeret. Det ved du jo reelt ikke om, du har. Ligesom du heller ikke ved om foden er brækket før røntgen undersøgelsen. 

For mig lyder det blot mærkeligt, at en praktiserende læge vil udtale sig så skråsikkert om en specialistopgave. Det lader du ikke til at synes. Så vi ser blot forskelligt på dette

Anonym skriver:

Tak for den pædagogiske analog til den brækkede fod. I dit eksempel siger den fiktive læge "jeg tror helt sikkert den er brækket" mens din egen læge siger "at hun med sikkerhed kan sige, du har det og, at hun ikke er i tvivl". Det lyder som mere end blot en vurdering. Og du skriver jo selv "jeg har ADHD" når du ikke er diagnosticeret. Det ved du jo reelt ikke om, du har. Ligesom du heller ikke ved om foden er brækket før røntgen undersøgelsen. 

For mig lyder det blot mærkeligt, at en praktiserende læge vil udtale sig så skråsikkert om en specialistopgave. Det lader du ikke til at synes. Så vi ser blot forskelligt på dette

 

Nu ved vi jo ikke, hvilken baggrund den praktiserende læge har. Hvis vedkommende har en særlig viden om og erfaring inden for området, så synes jeg ikke, det er “vildt”, at hun siger, hun ikke er i tvivl - og i øvrigt supplerer det med at foreslå udredning. Hun har ikke stillet en diagnose, men givet udtryk for sin stærke overbevisning, og det lader på ingen måde til at være noget, hun bare lige slynger ud. 
Det er klart, at lægens overbevisning sammenholdt med patientens egne observationer og oplevelse af, at brikkerne er faldet på plads, ikke kan “bruges” på samme måde som en egentlig diagnose, fx som grundlag for at udskrive medicin, men når patienten som i dette tilfælde selv har gavn af at forstå og tackle sine udfordringer og sin “anderledeshed” bedre, bl.a. fordi lægen har bekræftet hendes formodning, hvad er så egentlig problemet? 
Helt uden lægelig bistand er min mand og jeg for længst nået frem til, at han har ADHD. Det er to af vores børn også udredt for, og fællestrækkene mellem hans og deres adfærd og udfordringer er kolossale. Han har lært sig at navigere i det længe før, vi tænkte på det som ADHD, men for både ham og mig har det været meget hjælpsomt at forstå hans udfordringer og særtræk bedre og dermed også at kunne tackle det mere kvalificeret. Han/vi behøver ikke at få bekræftet det igennem en diagnosticering for at have denne forståelse. Når vi helt uden en medicinsk uddannelsesbaggrund kan have gavn af det, der jo strengt taget bare er en amatør-formodning, så kan jeg slet ikke se, at en læges ord for, at det lyder som den helt rigtige vurdering, skulle udgøre noget problem.
Det væsentlige er vel, at den enkelte får en bedre forståelse af sig selv og kan bruge den?