Er der kvinder herinde med ADHD?

Ekko skriver:

Det viste sig, at jeg ikke har ADHD, men noget andet som Ritalin er et vidundermiddel for. Al anden psykofarmaka er noget lort i hvert fald for mig. Jeg har draget konklusionen, at adhd medicin er awesome for mennesker UDEN Adhd. Hvilke egentlig gør mig ked af det, når jeg tænker på, at medicin som Ritalin ikke er udviklet for at give mennesker med negative symptomer et bedre liv, men for at dæmpe mennesker med ADHD ned. 

Men det samme kan man jo sige om stesolid, ketogan etc. - det har en ret awesome effekt for de fleste, hvis det ikke var for risikoen for misbrug, afhængighed og bivirkninger. Og de samme risici er forbundet med (mis)brug af Ritalin for personer uden ADHD - eller den lidelse hos dig, som det har en positiv effekt på. 

Så jeg synes, din konklusion er forkert og potentielt skadelig - ikke  for dig, men for de mange, som risikerer at ende i misbrug af Ritalin, hvis de tager det på et forkert grundlag. 

Anonym skriver:

Men det samme kan man jo sige om stesolid, ketogan etc. - det har en ret awesome effekt for de fleste, hvis det ikke var for risikoen for misbrug, afhængighed og bivirkninger. Og de samme risici er forbundet med (mis)brug af Ritalin for personer uden ADHD - eller den lidelse hos dig, som det har en positiv effekt på. 

Så jeg synes, din konklusion er forkert og potentielt skadelig - ikke  for dig, men for de mange, som risikerer at ende i misbrug af Ritalin, hvis de tager det på et forkert grundlag. 

 

Jeg ved skam godt, at mange ser mine holdninger til psykofarmaka som problematiske og jeg er også suspenderet fra flere forums  

Ikke desto mindre vil jeg blive ved med at sige det. Det meste af det psykofarmaka, der er på gaden nu er slet ikke optimalt, pga bivirkninger, seponeringssymptomer og som du skriver misbrugspotentiale, som man ser særligt ved benzodiazepiner, opioider og også Ritalin (den gruppe, der minder om amfetamin). Jeg blev dybt afhængig af Ritalin, indtil jeg blev psykotisk af det. Der er ofte en meget uheldig bagside af medaljen, når man tager psykofarmaka, som psykiatrien og de privatpraktiserende psykiatere ikke informerer tilstrækkeligt om. Det er ofte positionen "Hvis vi kan minimere en række symptomer nu, må bivirkningerne og udtrapningen tages hånd om senere" (senere bliver ofte patienten på egen hånd). Så derfor vil jeg altid sige nej til psykofarmaka. Men ærligt som jeg også skriver, jeg savner, her 15 år senere stadig Ritalin som det var, før jeg fik forfølgelsesangst af det. Og jeg vil altid have en negativ mening om, at det meste psykofarmaka har til formål at dæmpe patienter ned.

Ekko skriver:

Jeg ved skam godt, at mange ser mine holdninger til psykofarmaka som problematiske og jeg er også suspenderet fra flere forums  

Ikke desto mindre vil jeg blive ved med at sige det. Det meste af det psykofarmaka, der er på gaden nu er slet ikke optimalt, pga bivirkninger, seponeringssymptomer og som du skriver misbrugspotentiale, som man ser særligt ved benzodiazepiner, opioider og også Ritalin (den gruppe, der minder om amfetamin). Jeg blev dybt afhængig af Ritalin, indtil jeg blev psykotisk af det. Der er ofte en meget uheldig bagside af medaljen, når man tager psykofarmaka, som psykiatrien og de privatpraktiserende psykiatere ikke informerer tilstrækkeligt om. Det er ofte positionen "Hvis vi kan minimere en række symptomer nu, må bivirkningerne og udtrapningen tages hånd om senere" (senere bliver ofte patienten på egen hånd). Så derfor vil jeg altid sige nej til psykofarmaka. Men ærligt som jeg også skriver, jeg savner, her 15 år senere stadig Ritalin som det var, før jeg fik forfølgelsesangst af det. Og jeg vil altid have en negativ mening om, at det meste psykofarmaka har til formål at dæmpe patienter ned.

Jeg har ingen problemer med din negative holdning til psykofarmaka. Den er du langt fra alene om. Jeg har det derimod stramt med din lovprisning af Ritalin, som du først nu nævner negative sider ved. 
I dine indlæg indtil nu skriver du ingen steder, at du ikke tager det længere. Du beskriver det som et vidundermiddel, der er awesome for mennesker uden ADHD og får ikke lige med, at du blev afhængig og psykotisk af det

Anonym skriver:

Jeg har ingen problemer med din negative holdning til psykofarmaka. Den er du langt fra alene om. Jeg har det derimod stramt med din lovprisning af Ritalin, som du først nu nævner negative sider ved. 
I dine indlæg indtil nu skriver du ingen steder, at du ikke tager det længere. Du beskriver det som et vidundermiddel, der er awesome for mennesker uden ADHD og får ikke lige med, at du blev afhængig og psykotisk af det

Ah ja, jeg skulle have sammenfattet i indlægget, hvor jeg skriver, at jeg er enig med kvinden, der skriver, at hvis man ikke er begyndt på psykofarmaka er det bedst at lade være. Det er min mening. Jeg bryder mig ikke om antipsykotisk, antidepressiv eller benzodiazepinerne, men Ritalin har jeg det ambivalent med - fordi jeg havde det vidunderligt mens jeg fik det. Men udover øget energi, gav det mig en følelse af at være uovervindelig- jeg mente at jeg kunne alt i hele verden. Og jeg tror, at det var det, der gjorde mig afhængig. Jeg fik min søn i den tid og fik psykose da jeg skulle genoptage Ritalin behandling efter fødslen. Man seponerede den og jeg havde så fødselsdepression i årevis, til jeg blev sat på antidepressiv, hvilket igen gjorde mig manisk og jeg forlod mand og barn fordi jeg var overbevist om, at jeg ville blive en megaberømt forsker og forfatter. Siden kom jeg på antipsykotisk, som dæmper mit følelsesliv. Her er jeg stucked for jeg kan ikke længere sove uden medicin. Så i mit personlige tilfælde har ingen psykofarmaka fungeret for mig og de menneskelige omkostninger har været enorme. Det var selvfølgelig en lang personlig beretning.   

Ekko skriver:

Ah ja, jeg skulle have sammenfattet i indlægget, hvor jeg skriver, at jeg er enig med kvinden, der skriver, at hvis man ikke er begyndt på psykofarmaka er det bedst at lade være. Det er min mening. Jeg bryder mig ikke om antipsykotisk, antidepressiv eller benzodiazepinerne, men Ritalin har jeg det ambivalent med - fordi jeg havde det vidunderligt mens jeg fik det. Men udover øget energi, gav det mig en følelse af at være uovervindelig- jeg mente at jeg kunne alt i hele verden. Og jeg tror, at det var det, der gjorde mig afhængig. Jeg fik min søn i den tid og fik psykose da jeg skulle genoptage Ritalin behandling efter fødslen. Man seponerede den og jeg havde så fødselsdepression i årevis, til jeg blev sat på antidepressiv, hvilket igen gjorde mig manisk og jeg forlod mand og barn fordi jeg var overbevist om, at jeg ville blive en megaberømt forsker og forfatter. Siden kom jeg på antipsykotisk, som dæmper mit følelsesliv. Her er jeg stucked for jeg kan ikke længere sove uden medicin. Så i mit personlige tilfælde har ingen psykofarmaka fungeret for mig og de menneskelige omkostninger har været enorme. Det var selvfølgelig en lang personlig beretning.   

Det er stadig uklart for mig, hvad du mener om Ritalin til mennesker uden ADHD. Jeg forstår ikke ambivalensen. Ketogan fx har også en helt fantastisk effekt og giver et sus af lykke og overskud, men vi er enige om, at det er noget skrammel, bl.a. fordi det let fører til afhængighed og misbrug. Hvorfor ser du anderledes på Ritalin, som for dig havde samme effekt? 
Du skriver det som noget alment, at Ritalin er awesome, fordi man får meget energi af det, og du holder fast i, at det er noget andet end de andre præparater. Men du blev afhængig af det og fik en urealistisk opfattelse af dig selv og din formåen. Det kan du da ikke “reklamere” for? 

Anonym skriver:

Det er stadig uklart for mig, hvad du mener om Ritalin til mennesker uden ADHD. Jeg forstår ikke ambivalensen. Ketogan fx har også en helt fantastisk effekt og giver et sus af lykke og overskud, men vi er enige om, at det er noget skrammel, bl.a. fordi det let fører til afhængighed og misbrug. Hvorfor ser du anderledes på Ritalin, som for dig havde samme effekt? 
Du skriver det som noget alment, at Ritalin er awesome, fordi man får meget energi af det, og du holder fast i, at det er noget andet end de andre præparater. Men du blev afhængig af det og fik en urealistisk opfattelse af dig selv og din formåen. Det kan du da ikke “reklamere” for? 

Jeg beklager mine opslag, kan ikke slette dem. Men jeg synes desværre, at det er case in point, at jeg efter så mange år stadig savner virkningen af noget, der vel for mig virkede som amfetamin. Psykofarmaka er meget farligt, fordi man kan ændre personlighed af det. Ambivalent har jeg det, fordi jeg som tidligere misbruger oplevede Ritalin være både min bedste ven og værste fjende, så det var svært at leve uden. 

Liland skriver:

Det er meget individuelt hvor god effekt man har af medicinen og hvor store bivirkninger man har.

Jeg har praktisk taget ingen bivirkninger og de få der er, er absolut til at leve med (mundtørhed og nedsat appetit) 

Specialpædagogisk støtte og psykoedukation hjælper helt sikkert,.men desværre er det næsten umuligt at få en henvisning til det offentlige og skal man selv betale er det vanvittigt dyrt (med mindre man har en sundhedsforsikring) jeg har selv været udenfor arbejdsmarkedet i flere år og er derfor nødsaget til at søge ved det offentlige og i den ventetid der er, hjælper medicinen mig til at regulere og styre min ADHD.

Aflastning er svært at få, når hverdagen bare ruller derud af, mand, børn og hverdagslivet kræver sin andel af den energi man har til rådighed og der er ikke altid ro og tid til at tage pauser i løbet af dagen.

Jeg arbejder med mig selv hver eneste dag og jeg ville absolut ikke undvære min medicin.

Den bivirkning med nedsat appetit og stort vægttab, synes jeg desværre også, at der er mange (især kvinder), der bliver hooked på. Min venindes spiseforstyrrelse kom tilbage på den måde. 

Ekko skriver:

Den bivirkning med nedsat appetit og stort vægttab, synes jeg desværre også, at der er mange (især kvinder), der bliver hooked på. Min venindes spiseforstyrrelse kom tilbage på den måde. 

Jeg er absolut heller ikke fan af lige præcis den bivirkning.

Jeg forsøger at få spist mange små måltider om dagen og er appetitten helt væk, så laver jeg en protein shake for at der bare er lidt i maven.

Desværre er der ikke ret mange psykiatere eller læger, der er klar til at hjælpe eller give råd, når det drejer sig om appetit løshed i forbindelse med medicin.

Men jeg ved at der desværre er mange der falder i dumme mønstre når, de kan se at vægten rasler ned.

Jeg tror virkelig, at jeg har - men da jeg allerede venter på at blive udredt for autisme, så tør jeg næsten ikke nævne det andet for min læge også - føler bare, at jeg prøver at være "med på moden".

Men mine tanker er ofte kaotiske. Jeg har mange hobbies, som jeg brænder vildt meget for i en måned og så lægger jeg dem væk igen i 3 år og så er jeg pludselig vild med dem igen, køber for 2000 kr. ting til den og gemmer det væk igen.

Så får jeg en idé til at flytte om på møblerne og så skal det være HER OG NU! Og jeg bliver fuld af energi - også selvom det er kl. 19 om aftenen og så skal jeg lige i Netto og købe for 350 kr. af de smarte spotvarer, som bare lige passer ind, når møblerne står på en ny måde osv.

Omvendt, så kan jeg næsten ikke komme i gang med planlagte opgaver, som f.eks. at male køkkenbordet. Det har taget mig et halvt år og jeg har også nogle hylder, der har stået i et par år efterhånden.

Kombineret med autisme, hvor intet må ændre sig og alt skal være det samme hver dag, så er det en crazy kombi!! Jeg har heller aldrig formået at finde et fuldtidsarbejde, kan maks klare en 10-15 timer...

Men min kæreste har diagnosticeret ADHD. Han har prøvet medicin, men det gjorde ham meget trist, så han stoppede igen - han kunne måske prøve at andet mærke, men det fravalgte han...

Jeg har desværre også angst og depressioner som følge af ovenstående og jeg er ordineret Sertralin, men tør ikke tage det!!!  Sidst fik jeg så mange bivirkninger, at jeg ikke engang kunne give det en chance, men stoppede efter en uge.

Hvordan har du fået din mistanke?

Tak for din besked. Jeg har altid følt at der var noget galt med mig. Jeg har svært ved at finde overskud til helt almindelig daglige ting, som at gå i bad, støvsuge, lave mad. Jeg overdeler af mit privatliv til folk. Jeg analysere samtaler i mit hovede, også selv om det er sket for et halvt år siden. Der er mange ting ��