et dødsfald men ingen følelser

hmmm

jeg sidder her og er fuldkommen følelsesløs. jeg fik at vide for nogle timer siden, at min farfar er død her til aften. nåh! jeg har ikke haft kontakt med min fars familie siden jeg var 19 og er fuldkommen afklaret omkring det. da min mor ringede for at give beskeden, var hun meget nervøs fordi jeg sad i bussen, men jeg måtte sige til hende, at den situatio har jeg taget stilling til for mange mange år siden. Jo, det er da skide ærgeligt, at man ikke har fået et ordentlig forhold til sin farfar, men jeg var den ældste af os fire unger og jeg var 11 da vores forældre blev skilt, og det var fandme ikke op til os børn at sørge for, at kontakten blev holdt! så jeg vil ikke gå og give mig selv skylden for det manglende forhold, og jeg har haft to af mine søskende i rørret her til aften og sagt det samme til dem. det er de to søskende der har haft kontakt med familien de seneste par år. min lillebror fik i eftermiddags en sms (!!) fra vores far om, at farfar var blevet indlagt og ikke havde langt igen. min lillebror, det mest følsomme menneske i hele verden, der netop nu er på ugeophold i forbindelse med sin uddannelse og er langt væk hjemmefra, får en skide sms! da min ene søster så fik beskeden, ringede hun til vores far og sagde "nåh, farfar er indlagt?", hvortil hun fik beskeden: "ja, han er død her klokken 18. han har jo været indlagt siden i fredags, sp vi vidste hvor det bar hen"....og alligevel kunne ingen af jer finde tid til at give os besked?!

nej, jeg er faktisk overhovedet ikke ophidset over det selv, men jeg syntes ikke de kan være det bekendt. jeg er ikke overrasket, men alligevel. og så min lillebror. som meget klogt sagde til mig "mest af alt, er jeg bare dybt dybt skuffet over at jeg har fået sådan en skiderik til far". dygtig dreng!

min sidste søster har ikke fået beskeden endnu. hun skulle ud med sin mand i aften og Carla blir passet af min mor, og min mor sagde, at da hun kom hjem til dem, var min søster bare så glad og forelsket og glædede sig så meget til deres bytur, at hun besluttede at hun ikke skulle have sådan en lortebesked med på vejen. hvilket jeg er enig i, men jeg har absolut ingen ide om hvordan hun vil reagere når hun får det at vide i aften...

nåh! ja, der er overhovedet ingen  pointe med det her indlæg, jeg havde bare lige brug for at rable og rase og understrege hvor lortet en far vi har.

- skriver:

Kan godt følge dig...

 

Så sender bare et kram med på vejen...

tak

Tjuhl skriver:

hmmm

jeg sidder her og er fuldkommen følelsesløs. jeg fik at vide for nogle timer siden, at min farfar er død her til aften. nåh! jeg har ikke haft kontakt med min fars familie siden jeg var 19 og er fuldkommen afklaret omkring det. da min mor ringede for at give beskeden, var hun meget nervøs fordi jeg sad i bussen, men jeg måtte sige til hende, at den situatio har jeg taget stilling til for mange mange år siden. Jo, det er da skide ærgeligt, at man ikke har fået et ordentlig forhold til sin farfar, men jeg var den ældste af os fire unger og jeg var 11 da vores forældre blev skilt, og det var fandme ikke op til os børn at sørge for, at kontakten blev holdt! så jeg vil ikke gå og give mig selv skylden for det manglende forhold, og jeg har haft to af mine søskende i rørret her til aften og sagt det samme til dem. det er de to søskende der har haft kontakt med familien de seneste par år. min lillebror fik i eftermiddags en sms (!!) fra vores far om, at farfar var blevet indlagt og ikke havde langt igen. min lillebror, det mest følsomme menneske i hele verden, der netop nu er på ugeophold i forbindelse med sin uddannelse og er langt væk hjemmefra, får en skide sms! da min ene søster så fik beskeden, ringede hun til vores far og sagde "nåh, farfar er indlagt?", hvortil hun fik beskeden: "ja, han er død her klokken 18. han har jo været indlagt siden i fredags, sp vi vidste hvor det bar hen"....og alligevel kunne ingen af jer finde tid til at give os besked?!

nej, jeg er faktisk overhovedet ikke ophidset over det selv, men jeg syntes ikke de kan være det bekendt. jeg er ikke overrasket, men alligevel. og så min lillebror. som meget klogt sagde til mig "mest af alt, er jeg bare dybt dybt skuffet over at jeg har fået sådan en skiderik til far". dygtig dreng!

min sidste søster har ikke fået beskeden endnu. hun skulle ud med sin mand i aften og Carla blir passet af min mor, og min mor sagde, at da hun kom hjem til dem, var min søster bare så glad og forelsket og glædede sig så meget til deres bytur, at hun besluttede at hun ikke skulle have sådan en lortebesked med på vejen. hvilket jeg er enig i, men jeg har absolut ingen ide om hvordan hun vil reagere når hun får det at vide i aften...

 

nåh! ja, der er overhovedet ingen  pointe med det her indlæg, jeg havde bare lige brug for at rable og rase og understrege hvor lortet en far vi har.

Jeg hopper med på "Lorte-far" tråden!

Tror der sker omtrent det samme når min fars forældre dør.... hvis jeg da overhovedet hører noget

PFFFFFT!!!!!

Og jeg siger det igen : PFFFFFFFFFFFFTT!!!!

Og stort knus til dig!!!

Rosa

med en tvivlsom faderfigur selv...

Hvad sker der lige med de fædre, der??? Min fars kommentar i sidste uge, da jeg ringede og fortalte at Ida har dårligt syn var " Jamen, Mette man kan jo ikke være lige heldig hver gang".............Altså helt ærlig..........det er jo ikke et fucking lotteri, vel??

Godt at du ikke føler skyld over din manglende sorg...............for du havde jo ingen relation til den mand. Og nej.............det er fanden gale mig ikke børnenes ansvar at holde kontakten ved lige, til bedsteforældrene, når mor og far bli'r skilt.

Stort knus til dig, Trine.

Mette

Rosa skriver:

PFFFFFT!!!!!

Og jeg siger det igen : PFFFFFFFFFFFFTT!!!!

 

Og stort knus til dig!!!

Rosa

med en tvivlsom faderfigur selv...

Hopper også lige med på denne "vogn"

1. graviditet vidste min far slet ikke jeg var gravid - Han spurgte til mig da han stødte på min moster til en fest - hvor han fik at vide at jeg faktisk lå og fødte

2. gang havde han endnu ikke set Lærke da hun var 3 mdr. så jeg kørte derud - Han tændte resulut en smøg da jeg kom, så kørte igen.

3. gang fandt han ud af at jeg var gravid, da jeg havde inviteret ham til børnenes fælles fødselsdag, hvor han faktisk kom. Da var jeg nok 6 1/2 mdr. henne. Men hører aldrig fra ham og han kender ikke vores børn, har kun set dem ganske kort, få gange. Så nu har jeg altså besluttet at jeg ikke sender nogen sms om at jeg har født. Hvorfor skulle jeg????

Jeg er iøvrigt eneste barn han har, men han fandt en ny kone med 4 børn (hun var så faktisk sammen med en anden mand og de var min mor of fars vennepar)

Ved ikke hvad der sker med fædre til skilsmissebørn - de har en evne til at "glemme" ders børn fra tidligere forhold. Og drager ud i verden med en -vi finder bare en ny kone, laver nye børn og danner os en ny famile- mentalitet.....

Du får lige sådan en her

Tror det er sådan jeg vil reagere når min farmor dør

det er jo meget forskelligt... lyder som da min fars onkel dode. ingen store folelser, bare lidt 'naa, det var da aergeligt.'

Det er fint nok lige at få <^¤/&"/("%#&(!% af engang imellem !!!

Min far var også et kæmpe skvat!
Men da jeg ventede Bianca fik jeg kontakt til ham (igen igen igen) og da gjorde jeg det klart, at han har været der on-n-off i mit liv, og at der har fulgt mange skuffelser med undervejs for mig som barn og ung. Men nu er jeg blevet voksen, og nu er JEG en forældre ...og han er selvfølgelig pigernes morfar. Men enten ER han det, eller også skulle kontakten slutte. For mine piger skal ikke føle skuffelse eller være uforstående overfor at morfar er sådan en usikker een, som man har i korte perioder og så pludselig ikke i en tid.

Og jeg skal love for at han har oppet sig. Det er simpelthen fantastisk!

Det er ikke fordi vi ses specielt ofte. Men det sagde jeg nu også, at det heller ikke skulle forståes sådan at vi skulle rende hinanden på dørene konstant. Det skal bare være (eller blive det mere og mere med tiden) helt afslappet og naturligt. Og vi er godt på vej.
Så sent som idag har jeg da fået et ubesvaret opkald fra ham 

Hold da op en far at ha' ..  Ka' godt forstå du ikk' vil føle skyld ..