Valdes Jul Kort ("Invitationen")

Måskemor skriver:

Præcis. Jeg var lige ved at skrive noget lignende.

Der er mange opslag for tiden med forældre der på den ene eller anden måde bliver bekymret for de knubs børn får, og som er en naturlig del af livet. Hvis de ting bliver svært for os forældre, bliver det først svært for børnene. De må gerne slå sig lidt, bare vi er der til at trøste :-)

Læs hvad jeg skrev til overstående. Jeg bliver faktisk lidt træt af at folk antager at jeg er bange for at mine børn "får knubs" bare på grund af dette opslag...

ChesireKitty skriver:

Læs hvad jeg skrev til overstående. Jeg bliver faktisk lidt træt af at folk antager at jeg er bange for at mine børn "får knubs" bare på grund af dette opslag...

“Det knuste mit hjerte at fortælle hende det, og som hun dog græd.” - det er svært ikke at opfatte det som en dramatisk situation for jer begge, så reaktionerne/antagelserne kommer jo ikke ud af den blå luft. 

Mor og meget mere skriver:

“Det knuste mit hjerte at fortælle hende det, og som hun dog græd.” - det er svært ikke at opfatte det som en dramatisk situation for jer begge, så reaktionerne/antagelserne kommer jo ikke ud af den blå luft. 

Så at situationen var dramatisk og beskrevet med en enkelt sætning som sådan, "sletter" alt hvad der står efter?

ChesireKitty skriver:

Så at situationen var dramatisk og beskrevet med en enkelt sætning som sådan, "sletter" alt hvad der står efter?

Næ, men for mig forklarer det fint den reaktion fra andre, som du nu er lidt træt af. At få sit hjerte knust er trods alt en alvorlig sag. Og når du skriver et advarselsindlæg, giver det da forståeligt nok det indtryk, at du opfatter det som en ret alvorlig situation - hvor andre altså indvender, at det skal børn (og fædre) nu nok klare. 

Mit ærinde er udelukkende at forklare, hvorfor andre reagerer på dit indlæg på en måde, du ikke umiddelbart lader til at forstå/bryde dig om. 

Mor og meget mere skriver:

Næ, men for mig forklarer det fint den reaktion fra andre, som du nu er lidt træt af. At få sit hjerte knust er trods alt en alvorlig sag. Og når du skriver et advarselsindlæg, giver det da forståeligt nok det indtryk, at du opfatter det som en ret alvorlig situation - hvor andre altså indvender, at det skal børn (og fædre) nu nok klare. 

Mit ærinde er udelukkende at forklare, hvorfor andre reagerer på dit indlæg på en måde, du ikke umiddelbart lader til at forstå/bryde dig om. 

Ja, jeg skriver at det knuste mit hjerte, for det gjorde det. Den stakkels pige fortjener ikke mere skuffelse og svig end hun allerede er gået igennem. Ikke fordi hun ikke må "få knubs", men fordi hun har fået så mange knubs i hendes korte liv at der virkelig ikke er fair for hende også at blive skuffet over et dumt kort. Og selvom jeg ville ønske at jeg ikke følte et behov for at "forsvare mig" overfor fremmede på internettet, så er det nu engang et behov jeg har lige nu.

Jeg har intet imod dig eller noget. Jeg har ingen følelser i klemme over nogen af de mennesker der er herinde. Men hvem hjalp det at den anden bruger, som du "forsvarede", skrev som hun gjorde? Det hjalp ikke mig, tværtimod. Hvilken fordel var der ved at skrive det? Hvad var pointen i det? De kunne have spurgt ind til situationen, hvis de var bekymrede for at jeg overbeskyttede min datter, men det gjorde de ikke; de antog det bare fordi det er der åbenbart trend for.

Og ja, jeg ved at det er et debatforum, men det er stadig mennesker der sidder på begge sider af skærmen. Og jeg har lige så vidt ret til at give udtryk for min irritation - som jeg skrev var irritation og ikke forvirring.

ChesireKitty skriver:

Ja, jeg skriver at det knuste mit hjerte, for det gjorde det. Den stakkels pige fortjener ikke mere skuffelse og svig end hun allerede er gået igennem. Ikke fordi hun ikke må "få knubs", men fordi hun har fået så mange knubs i hendes korte liv at der virkelig ikke er fair for hende også at blive skuffet over et dumt kort. Og selvom jeg ville ønske at jeg ikke følte et behov for at "forsvare mig" overfor fremmede på internettet, så er det nu engang et behov jeg har lige nu.

Jeg har intet imod dig eller noget. Jeg har ingen følelser i klemme over nogen af de mennesker der er herinde. Men hvem hjalp det at den anden bruger, som du "forsvarede", skrev som hun gjorde? Det hjalp ikke mig, tværtimod. Hvilken fordel var der ved at skrive det? Hvad var pointen i det? De kunne have spurgt ind til situationen, hvis de var bekymrede for at jeg overbeskyttede min datter, men det gjorde de ikke; de antog det bare fordi det er der åbenbart trend for.

Og ja, jeg ved at det er et debatforum, men det er stadig mennesker der sidder på begge sider af skærmen. Og jeg har lige så vidt ret til at give udtryk for min irritation - som jeg skrev var irritation og ikke forvirring.

Jeg tror ikke, at de andre brugere skrev for at hjælpe dig. Det var jo sådan set dig, der skrev en advarsel til andre - for at hjælpe dem, ville man formode - og deres pointe var formentlig, at børn helt generelt ikke tager skade af en oplevelse som den omtalte, og at advarslen derfor forekom dem at være udtryk for en generel tendens til at overbeskytte børn mod småknubs. 

Jeg kan se, at du er meget berørt af den modgang, din datter har oplevet i sit liv - fuldt forståeligt, men helt umuligt for andre at vide, når du for det første stiler dit indlæg til andre som en advarsel, for det andet efterfølgende understreger, at så var det heller ikke værre. 

Havde du fortalt, hvad du fortæller nu, ville reaktionerne formentlig have været anderledes - men man kan jo kun forholde sig til det skrevne. 

Ha, vi havde så slet ikke opdaget, at kortet kunne varmes op  Tak for tippet. 

Aalborgtøsen skriver:

Ha, vi havde så slet ikke opdaget, at kortet kunne varmes op  Tak for tippet. 

Samme her. Jeg tænkte det da var en kedelig klat og det samme med de ulvespor, som bare lignede mudder. Det giver mening nu

Men min pige troede nu også det var en invitation til hende  

Maricella skriver:

Samme her. Jeg tænkte det da var en kedelig klat og det samme med de ulvespor, som bare lignede mudder. Det giver mening nu

Men min pige troede nu også det var en invitation til hende  

Knuste du så hendes hjerte?

McK skriver:

Knuste du så hendes hjerte?

Næ, men det var nu heller aldrig det, ts skrev. Jeg var jo heldigvis forberedt, så kunne ret hurtigt fortælle at hun ikke var inviteret til noget rigtigt, og så kunne jeg hjælpe med skuffelsen og ked-af-det-heden