Er jeg en misundelig veninde eller ????

Jeg bliver nød til at spørge herinde. Sagen er den at min bedste veninde og hendes mand gik fra hinanden her for et par år siden. De var vores bedste Venne par og vi har altid elsket at hænge ud med dem selv da vi fik børn og de ikke gjord. De var der altid for os og vores børn. Han var en sjov type. Sådan en man ikke kunne lade vær med at holde af men også en der var lidt "farlig" at have for tæt på. Nå men - efter nogle års ægteskab bliver han afhængig af stoffer og alkohol. Det sker sådan lidt ud af den blå og vi kan godt se han har ændret sig. Men det sker virkelig hurtigt at han bare bliver MODBYDELIG overfor min veninde. 

Det var virkelig forfærdeligt og da han ender med at være hende utro går hun endelig fra ham. Vi var så stolte af hende og hjalp hende hele vejen igennem. Hun boede hos os og jeg var tit hos hende også. Hvor min mand stod med børnene (bare i nogle timer selvfølgelig - sov ikke hos hende ) men ja ... Vi støttede hende meget og gør det selvfølgelig stadig.

Nu er skilsmissen kommet lidt på afstand og hun dater igen. Det er så skønt. Det er virkelig sjovt at følge med i da ingen af vores andre venner er single. Men .... Kan også mærke at deeeet...... ja .... hvordan forklare jeg det ? det er måske en smule kedeligt at hører på  Hun kan fortælle og fortælle ned i mindste detalje og bruge hele aften på at snakke om de fyre hun taler med. Og jeg prøver VIRKELIG at koncentrere mig om hendes fortællinger. Men ofte kører tankerne ud i "årh husk de nye sutsko i morgen" eller "har jeg husket den der kiks til madpakken" eller "det er gymnastik dag i morgen" Også har jeg glemt halvdelen af det hun sagde. 

Shiiiiiit - vi er bare langt fra hinanden i forhold til hvor vi er i livet. Jeg er lykkelig gift på 13 år og halvvejs med nr 3 i maven. Hun er single og i byen flere gange om ugen. Nøj..... Jeg elsker hende og jeg er SÅ glad for hun er et godt sted i livet. Men kan også mærke vi er langt fra hinanden  

jeg ved ikke om det er fordi jeg er misundelig på hende ? det tror jeg ikke. Men kan ikke lade vær med at have en lille følelse af irritation når hun snakker og snakker en hel aften i de allermindste detaljer så jeg ikke engang får mulighed for at spørge om noget fordi det allerede sagt

har i andre prøvet noget lignede ? har i nogle råd til mig måske ? Jeg kunne virkelig godt bruge en "det kender jeg godt" eller "det skal nok gå" lige nu

Med al respekt så er dit liv nok ligeså kedeligt for hende at høre på, hvis det kun handler om sutsko og graviditet ;-) Det lyder som om at hun virkelig har levet sig ind i dit liv og deltager på jeres præmisser. Men du må jo prøve at dreje samtalen over på nogle fælles interesser - eller endnu bedre spørge om I ikke skal finde en fælles fritidsinteresse I kan gå til sammen, så I får noget tilfælles.

Jeg synes faktisk, at det var super spændende at høre om date historier fra single veninder, da jeg havde småbørn. Man kan få lidt spænding, når ens eget liv er lidt leverpostej og amning. 
Tro mig - hun synes dit liv lige nu er lige så hamrende kedeligt hvis ikke mere. 
Vær nysgerrig .. hjælp hende med det der fylder hos hende. Hvorfor er det, at det keder dig..? Fokus på børnene eller..? At man har forskellige interesser og er forskellige stederne i livet betyder ikke, at man ikke har noget at snakke om. Jeg er nu i 40’erne og elsker historier fra byen fra kollegaer. Det er da sjovt.

Anonym skriver:

Jeg bliver nød til at spørge herinde. Sagen er den at min bedste veninde og hendes mand gik fra hinanden her for et par år siden. De var vores bedste Venne par og vi har altid elsket at hænge ud med dem selv da vi fik børn og de ikke gjord. De var der altid for os og vores børn. Han var en sjov type. Sådan en man ikke kunne lade vær med at holde af men også en der var lidt "farlig" at have for tæt på. Nå men - efter nogle års ægteskab bliver han afhængig af stoffer og alkohol. Det sker sådan lidt ud af den blå og vi kan godt se han har ændret sig. Men det sker virkelig hurtigt at han bare bliver MODBYDELIG overfor min veninde. 

Det var virkelig forfærdeligt og da han ender med at være hende utro går hun endelig fra ham. Vi var så stolte af hende og hjalp hende hele vejen igennem. Hun boede hos os og jeg var tit hos hende også. Hvor min mand stod med børnene (bare i nogle timer selvfølgelig - sov ikke hos hende ) men ja ... Vi støttede hende meget og gør det selvfølgelig stadig.

Nu er skilsmissen kommet lidt på afstand og hun dater igen. Det er så skønt. Det er virkelig sjovt at følge med i da ingen af vores andre venner er single. Men .... Kan også mærke at deeeet...... ja .... hvordan forklare jeg det ? det er måske en smule kedeligt at hører på  Hun kan fortælle og fortælle ned i mindste detalje og bruge hele aften på at snakke om de fyre hun taler med. Og jeg prøver VIRKELIG at koncentrere mig om hendes fortællinger. Men ofte kører tankerne ud i "årh husk de nye sutsko i morgen" eller "har jeg husket den der kiks til madpakken" eller "det er gymnastik dag i morgen" Også har jeg glemt halvdelen af det hun sagde. 

Shiiiiiit - vi er bare langt fra hinanden i forhold til hvor vi er i livet. Jeg er lykkelig gift på 13 år og halvvejs med nr 3 i maven. Hun er single og i byen flere gange om ugen. Nøj..... Jeg elsker hende og jeg er SÅ glad for hun er et godt sted i livet. Men kan også mærke vi er langt fra hinanden  

jeg ved ikke om det er fordi jeg er misundelig på hende ? det tror jeg ikke. Men kan ikke lade vær med at have en lille følelse af irritation når hun snakker og snakker en hel aften i de allermindste detaljer så jeg ikke engang får mulighed for at spørge om noget fordi det allerede sagt

har i andre prøvet noget lignede ? har i nogle råd til mig måske ? Jeg kunne virkelig godt bruge en "det kender jeg godt" eller "det skal nok gå" lige nu

Har lige læst dit opslag igen.

Hvis hun fylder så meget med sin snak, må I jo gøre noget ved det. Man giver ikke kun plads - man tager også plads. Du kan jo beslutte dig for at tage teten mere og bringe andre emner op eller bryde hendes ordstrøm. Men det kræver at man tager styringen mere .. håber det giver mening. 
Det er træls hvis balancen er meget skæv. 

Panther skriver:

Med al respekt så er dit liv nok ligeså kedeligt for hende at høre på, hvis det kun handler om sutsko og graviditet ;-) Det lyder som om at hun virkelig har levet sig ind i dit liv og deltager på jeres præmisser. Men du må jo prøve at dreje samtalen over på nogle fælles interesser - eller endnu bedre spørge om I ikke skal finde en fælles fritidsinteresse I kan gå til sammen, så I får noget tilfælles.

Jeg ved ikke helt hvor du læser mit liv kun går op i sutsko og graviditet ? Det er mine tanker �� ikke noget jeg siger højt. Kender du ikke det når en snakker meget at ens tanker pludselig forsvinder lidt ? 

og nej - jeg prøver egentlig også at dele noget om mit liv men jeg ved godt det er lidt for kedeligt seriøst. Hun har været i et forhold med en misbruger, blevet skilt , nu dater hun alle mulige. Det så vildt jeg kan ikke hamle op med det. Jeg tror ikke engang hun har spurgt ind til min graviditet vi snakker hvertfald ikke om det. Og jeg har ikke lyst til at bringe noget så kedeligt op efter en strøm af dating detaljer jeg kan bare mærke vi er virkelig langt fra hinanden. Inden jeg blev gravid var vi i London sammen. Bare os to. Det var fantastisk.  

så vi prøver at holde venskabet ved lige begge to. Jeg kan bare mærke min opmærksomhed har været hos hende SÅ længe at jeg er ved at være lidt træt ikke at få mulighed for at dele mit liv.

Tullebadulle skriver:

Har lige læst dit opslag igen.

Hvis hun fylder så meget med sin snak, må I jo gøre noget ved det. Man giver ikke kun plads - man tager også plads. Du kan jo beslutte dig for at tage teten mere og bringe andre emner op eller bryde hendes ordstrøm. Men det kræver at man tager styringen mere .. håber det giver mening. 
Det er træls hvis balancen er meget skæv. 

Det gav faktisk rigtig god mening jeg tror du har helt ret. Måske vil jeg bare dele noget uden hun egentlig spørger jeg venter altid til folk spørger. Men måske skal jeg bare snakke

hun elsker også mine børn. Så måske skal jeg prøve lidt mere selv tak for det. 

Tullebadulle skriver:

Jeg synes faktisk, at det var super spændende at høre om date historier fra single veninder, da jeg havde småbørn. Man kan få lidt spænding, når ens eget liv er lidt leverpostej og amning. 
Tro mig - hun synes dit liv lige nu er lige så hamrende kedeligt hvis ikke mere. 
Vær nysgerrig .. hjælp hende med det der fylder hos hende. Hvorfor er det, at det keder dig..? Fokus på børnene eller..? At man har forskellige interesser og er forskellige stederne i livet betyder ikke, at man ikke har noget at snakke om. Jeg er nu i 40’erne og elsker historier fra byen fra kollegaer. Det er da sjovt.

 

Jeg tror det er en blanding på et måde. Altså. Før dating var det skilsmissen og før det var det misbrug i forhold. Jeg har lyttet og lyttet i så lang tid. 5 år måske. I mellemtiden er mine børn blevet store og jeg er gravid igen. Men …. Vi snakker ikke om det…. kun om hendes liv. 
Jeg tror ikke engang hun ved mit liv går op i leverpostej og amning for vi snakker ikke om det. 
også har hun boet hos os over flere gange som jeg også skriver. Så vil da sige jeg har gjort rigtig meget for hende. 

Jeg synes også de historier er mega sjove. Til en hvis grad. Om det så var jesus ham selv der fortalte om sin livsbetetning i mange detaljer så tror jeg faktisk ikke jeg kunne koncentrere mig mine tanker bevæger sig altid ud på et sidespor af alt muligt hvis jeg skal hører “så sagde han det” “så gjord hun det”  

men kan godt hører det bare min hjerne jeg må prøve at deltage i samtalen noget mere og fortælle om mit kedelige liv tror jeg. Så hun også ved hvad jeg går igennem. På godt og ondt. 

Anonym skriver:

Det gav faktisk rigtig god mening jeg tror du har helt ret. Måske vil jeg bare dele noget uden hun egentlig spørger jeg venter altid til folk spørger. Men måske skal jeg bare snakke

hun elsker også mine børn. Så måske skal jeg prøve lidt mere selv tak for det. 

Jeg er den der snakker meget selv… og jeg kan faktisk blive lidt led og ked af det. Hvis jeg har været ude at spise, og kun føler jeg har talt om mig selv. Men jeg gider heller ikke kun være den der skal spørge for at få noget at vide. Jeg kan bedst lide at folk deler selv…. Og bliver faktisk ked af at få at vide en måned senere at et eller andet er sket. Jeg elsker at blive involveret og at involvere andre. Det er også lidt hårdt at være den aktive i en samtale. Det er også svært at gætte sig til at nu bør jeg stille et spm om parforholdet eller moren eller hvad det nu er. Hvis jeg ikke ved st du overvejer en ny bil/sommerhus kan jeg ikke spørge ind til det..? Håber det giver mening.

”jamen du spurgte jo ikke” kan ingen bruge til noget

Vi har også haft et vennepar i mange mange år og vi havde det også rigtig godt sammen - holdt altid nytårsaften sammen, har været på weekender/ferier. Vores børn trives godt sammen. 

De er også blevet skilt. Min veninde er også begyndt, at date. Det eneste hun taler om er hendes dates og jeg kan slet ikke rumme det i længden. Hun glemmer, at spørge ind til mig. 

Hun har netop lige aflyst en aftale og jeg sagde direkte til hende, at jeg var skuffet og at jeg følte hun glemte os lidt (da jeg vidste hun havde tid til, at date) og hun havde først tid til, at ses igen om 5 uger. Hun har taget det til sig og nu kunne hun lige pludselig godt ses om 3 uger i steder for.

Så jeg ved godt, hvordan at du har det. Jeg tror, at det er en "fase" de skal igennem, men samtidig må man gerne sige det, at man faktisk også skal huske de grundsten der er omkring dem

Tullebadulle skriver:

Jeg er den der snakker meget selv… og jeg kan faktisk blive lidt led og ked af det. Hvis jeg har været ude at spise, og kun føler jeg har talt om mig selv. Men jeg gider heller ikke kun være den der skal spørge for at få noget at vide. Jeg kan bedst lide at folk deler selv…. Og bliver faktisk ked af at få at vide en måned senere at et eller andet er sket. Jeg elsker at blive involveret og at involvere andre. Det er også lidt hårdt at være den aktive i en samtale. Det er også svært at gætte sig til at nu bør jeg stille et spm om parforholdet eller moren eller hvad det nu er. Hvis jeg ikke ved st du overvejer en ny bil/sommerhus kan jeg ikke spørge ind til det..? Håber det giver mening.

”jamen du spurgte jo ikke” kan ingen bruge til noget

Super godt råd du har så ret  

jeg må simpelthen deltage noget mere det har også været en lang tid med mange bekymringer om hendes liv. Nu føler jeg faktisk der er plads og rum til mit liv i vores samtaler også 

tusind tak for det. Havde brug for det